Business

Dong går på børsen

Danmarkshistoriens største børsnotering er en realitet, efter at Dong i dag trykkede på knappen. Prisen startede på 235 og bevæger sig her ud på eftermiddagen i lejet omkring 260 kroner.

Læs vores live-blog her og følg med på TV 2 Business.

Tak for i dag

Dong-aktien ligger stadig i et prisleje lige omkring 260 kroner. Vi siger tak for i dag her på livebloggen, men fortsætter selvfølgelig dækningen på TV 2 Business.

Aktien fortsætter op

Det er ved at være tid til frokost, og Dong-aktien rammer 260 kroner. 

Dong-direktøren: Jeg er stolt

- Jeg er meget stolt af medarbejderne, der har skabt virksomheden og gjort det muligt at lave den her børsintroduktion. Det er dem, vi skal fejre i dag, siger adm. Dong-direktør, Henrik Poulsen. 

Fuld knald på aktien

Nu har man kunnet aktien i en lille times tid. Den blev sat til salg til 235 kroner. 

Nu er prisen næsten 259 kroner. 

Fuld fart på

Dong-aktien er kommet glimrende fra startet. Den blev sat til salg til kurs 235. Efter et minut var prisen steget til 251, skriver Ritzau Finans. 

Aktionærforening irriteret over aktieportion

Jens Møller Nielsen fra Dansk Aktionærforening er skuffet over antallet af aktier, der er gået til de private investorer. 

- Det er jeg irriteret over. Her er det jo en stor notering, og der har kalkulen måske været, at 10 procent er rigeligt til likviditet og løbende handel og så har man ikke brug for mere fra de private investorer. Der havd jeg da håbet på, at man havde tænkt omvendt, siger Jens Møller Nielsen.

10 pct. på private hænder

Private investorer i Danmark har fået tildelt omkring 10 pct. af de udbudte aktier. Resten er tildelt danske og internationale institutionelle investorer, skriver Dong i en meddelelse. 

Nye investorer har investeret i Dong

Der er mange nye investorer i Dong. Mere end 36.000 nye er blevet tildelt aktier i Dong i forbindelse med uddbuddet. 

Finansminster: Prisen giver Dong mulighed for at fastholde udvikling

Finansminster Claus Hjort Frederiksen er ganske godt tilfreds med prisen for Dong.

- Som repræsentant for majoritetsaktionæren glæder det mig meget, at interessen
for at blive en del af DONG Energy’s ejerkreds har været så stor – både blandt
private og professionelle investorer. Det giver DONG Energy et solidt fundament
for at fastholde og udvikle sin position som et af verdens førende grønne
energiselskaber. Jeg synes, at der er grund til at anerkende ledelsen og
medarbejderne for deres hårde arbejde i forbindelse med børsnoteringen, siger han i en meddelelese. 

,

Stolt direktør

Det er en stolt direktør, der i dag kan glæde sig over prisen på Dong. Den lander på 98 milliarder kroner. 

- Jeg er glad for den positive feedback, vi har fået fra investorer rundt om i verden, og den tillid, de har vist os ved at blive aktionærer i DONG Energy. Vi vil arbejde hårdt for at indfri deres forventninger i vores fortsatte indsats som førende inden for omstillingen til et mere bæredygtigt energisystem, siger adm. direktør, Henrik Poulsen. 

Prisen er landet

Prisen på aktien bliver 235 kroner. Dermed bliver prisen for Dong 98 milliarder kroner. Det skriver Dong i en meddelelse.

Godmorgen og velkommen til

Godmorgen

I dag går Dong på børsen. Det dækker TV 2 Business både her på livebloggen og på vores App.