Whistleblower

Chat med en af whistleblowerne, der afslørede forsikringssnyd

Chanda Sonne er blevet whistleblower for at fortælle om de kritisable forhold i Husejernes Forsikring.

Chat med whistlebloweren Chanda Sonne, der sammen med flere tidligere kollegaer har afsløret systematisk snyd, bevidst vildledning af kunder og falsk markedsføring i Husejernes Forsikring.

Du kan se alle afsløringerne i programmet ’Forsikringer og beskidte metoder’ på TV 2 PLAY.

Farvel og tak

Vi lukker chatten for denne gang og siger tak for en god spørgelyst. Nåede Chanda Sonne ikke at besvare dit spørgsmål? Så har du mulighed for at sende en mail på chanda.sonne@gmail.com – og hun vil forsøge at svare på så mange spørgsmål som muligt. God aften herfra.

Spørgsmål

Morten Merstrand:

Hej Chanda Flot at du og de andre står frem.. Tror du at direktion/bestyrelse har handlet på eget initiativ eller på ordre fra Gabel ?

Svar:

Kære Morten. Jeg tror ikke, at der har været nogen direkte ordre fra Gabel. Husejernes Forsikring har handlet på egne initiativer uden at inkludere Gabel i deres beslutningsprocesser. Husejernes Forsikring har - efter min overbevisning - handlet et langt stykke hen af vejen efter eget initiativ.

Spørgsmål

maya :

Hej Chanda! Godt gået du står frem! Jeg har for nylig solgt mit hus og tegnet ejerskifteforsikring hos husejernes forsikring. Kan det få konsekvenser for mig som sælger? Vh Maya

Svar:

Hej Maya. Hele denne ordning er strikket sådan sammen, at du som sælger er totalt uden ansvar. Bare du giver køber et ejerskifteforsikringstilbud. Husejernes Forsikring er anerkendt som formidler af ejerskifteforsikringer, og derfor har du intet at frygte. 

Spørgsmål

Carsten Hansen :

Jeg kan anbefale alle at se agenturets ikke-svar om TV2-udsendelsen. De undgår helt at tage stilling til den ulovlige GPS-overvågning, som er noget af det mest uhyrlige, jeg har hørt om. Spørgsmål: Har I 3 damer ikke betænkeligheder ved at skulle optræde sammen med Morten, som jo var en af bagmændene og har optrådt helt uden for al sømmelighed? I må også have haft ubehagelige oplevelser med ham i sagsbehandlingen.

Svar:

Kære Carsten. De uhyrligheder, som jeg er blevet udsat for, er intet i forhold til, hvad Morten har måtte udstå. Morten er et langt stykke hen ad vejen blevet ført bag lyset og har først opnået vished lang tid efter hans eget ophør i virksomheden, hvor han begyndte at tale med mig. Morten er den, som har allermest at miste. Derfor har han min allerdybeste respekt for at stå frem. Jeg har aldrig haft en eneste dårlig oplevelse med Morten. Han har været min ven i nøden og en central grund til, at vi står her i dag.

Spørgsmål

Stephanie rasmussen :

Hej Ved du hvordan man forholder sig nu med husejernes. Jeg står som første gangs kørende og har tegnet ejerskifteforsikring ved dem, og bliver helt nervøs og bange nu. Flot du stod frem i samarbejde med tv2 og andre tidligere ansatte

Svar:

Kære Stephanie. Langt de færreste får brug for deres ejerskifteforsikring. Det er en forsikring, som du køber dig til, hvis lokummet virkelig brænder på. Ejerskifteforsikringer er bundet op på lovgivning. Således er en ejerskifteforsikring i det ene selskab ligeså gældende som i et andet. Møder du problemer i en konkret sag, er det smarteste at indvolvere sig med professionelle menneske, som arbejder med de her selskaber til dagligt.

Spørgsmål

David P:

Hej Chanda. Først - Sindsygt flot at du står frem! Det er jo et vanvittigt marked at gennemskue, og jeg står selv og skal bestille en ejerskifteforsikring. Jeg har kigget på FRIDA, og det virker til at de også er ejet af en international virksomhed. Hvis du skulle vælge en forsikring. Hvem ville du så se på? :)

Svar:

Hej David. Jeg har selv lige købt hus og har valgt Dansk Boligforsikring. De har mange års kompetence inden for området og beskæftiger sig udelukkende med ejerskifteforsikring. 

Spørgsmål

Simon:

Jeg er blevet snydt før

Svar:

Simon - I don't know - who knows :-)

Spørgsmål

Gitte:

Hej Chanda, det er rigtig flot at I er stået frem, tak for det. Jeg synes det er meget bekymrende at Home fortsat indhenter tilbud på ejerskifteforsikring fra Husejernes Forsikring når de er vidende om at garantien mangler - tænker at Home dermed ikke handler særlig ansvarsfuldt over for deres kunder.

Svar:

Hej Gitte. Jeg har været ansat i Husejernes Forsikring i halvandet år. I det halvandet år har det været mit hjertebarn. Home har indgået en aftale i Husejernes Forsikring, fordi det giver et alternativt til de meget høje ejerskifteforsikringer, som de ellers skulle erhverve sig. Jeg tror på, at Husejernes Forsikring kan nå at finde tilbage til den vej, som oprindeligt var planen: Som et bedre alternativ til andre ejerskifteforsikringer. Home har gjort det, som jeg ser værende bedst for kunden: Nemlig at give et alternativ til en meget dyr forsikring i sammenhæng med et allerede dyrt huskøb.

Spørgsmål

Eline:

Kære Chanda, vi har tegnet udvidet ejerskifte forsikring hos Husejernes Forsikring. Hvad vil du anbefale at gøre, hvis vi skal have Husejernes forsikring til at dække nogle skader vi opdaget i vores nykøbte hus? Vi har fx fået nej til dækning af fejl ved omfangsdræn, men nu har vi bl.a. også opdaget skimmelsvamp. Mvh. Eline

Svar:

Kære Eline. Det er altid en afgørende faktor, hvornår din hus er fra. Byggestikke fra forskellige tidsaldre indskrænker eller udvidder de muligheder, som ligger i en beboelse. Hvis du mener, at deres vurdering er ukorrekt, synes jeg, at du skal indvolvere dig med en professionel instans, som er vant til at arbejde med og mod forsikringsselskabet. 

Spørgsmål

Anne, Nicolai, Caroline & Michael:

Hvor er vi glade for at du har fået mulighed for at berette om de uhyrlige forhold som har haft så voldsomme konsekvenser for dig. Integritet kan ikke gradbøjes !!! We ❤️ U

Svar:

Hej alle. Tusind, tusind, tusind tak. Det har været en hård, sejlivet og frustrerende kamp. Jeg er så glad for jeres tilbagemeldinger. Det giver mig håb om, at vi endnu kan nå at rette op på alle de forkvaklede procedurer, der efterhånden har indsneget sig i vores samfund. 1000 tak.

Hvad har været det hårdeste?

Professionelle som private betroede omkring mig har gjort det hårdt at kæmpe denne kamp. Deres primære råd har været, at jeg skulle passe på mig selv og min karriere. Jeg er bare gjort af et andet stof, hvor jeg tror på, at den eneste måde at bibeholde vores samfund, er at stå op for det.

Spørgsmål

Mark:

Hej Chanda, vi har en Ejerskifteforsikring hos Husejernes Forsikring (HF)og havde et skadesforhold vedr vores tag. Efter over et års sags gang fik vi medhold, men får kun dækket ca halvdelen da taget er fra 1971 - ved du om det er normal praksis eller om det også er en del af HF's filosofi, så de slipper for at betale hele beløbet?

Svar:

Kære Mark. I dine forsikringsbetingelser er der i slutningen en tabel, som viser procentdelen af erstatning i forhold til alder og tagtype. Denne kan du forholde dig 100 procent til. Er den ikke deffineret er erstatningen lig med 100 procent.

Tak for jeres mange spørgsmål

Hej derude. Tak for jeres mange spørgsmål. Jeg prøver at svare så hurtigt, jeg kan :-) Det er vigtigt, det her!

Spørgsmål

Peter Cornelius:

Jeg sidder personligt selv med en sag magen til den artikel som blev fremlagt i morges, omkring opkrævning af selvrisiko på alle dele af fejl i en el-rapport, således der ingen dækning reelt er, på trods af forsikringsbetingelserne ikke nævner noget om dette. Det drejer sig godt nok om et andet forsikringsselskab, men hvordan sørger jeg for at blive hørt og få ret i mine anklage omkring manglende dækning af mig som kunde?

Svar:

Kære Peter. Ja, det er jo et tilbagevendende dilemma i denne verden. Mit bedste råd er at henvise til betingelserne og således argumentere for, at det ikke drejer sig om selvstændige skadesanmledelser, men én samlet. Ellers kan du finde hjælp hos professionelle.

Spørgsmål

Charlotte Madsen :

Hvis man tegner sin ejerskifteforsikring under falsk markedsføring er det så heller ikke muligt at skifte?...

Svar:

Kære Charlotte. Det er et rigtig godt spørgsmål. Det synes jeg, at du skal sende til Forsikring og Pension, Finanstilsynet og politikerne!

Spørgsmål

Peter de Medici:

Hej Chanda, Du er en af årsagerne til at vi har et retssamfund i Danmark. Derfor skal vi også have stor respekt for 5. Juni, grundlovsdagen som bl.a. Sikre vores ytringsfrihed. Flot Gjort Chanda Mvh Peter

Svar:

Hej Peter. Tusind tak for det. Jeg håber, at flere vil finde modet til at stå frem med de ting, som nedbryder samfundet, hvis vi bare lader stå til. 

Spørgsmål

Maiken Wriedt:

Hej Chanda. Jeg blir meget bekymret efter jeg har set programmet. vi har købt hus og har lavet forsikring i selvskabet i jan. mdr. vi har fundet fejl og vil skal nok til at sætte en sag igang. Er det alle sager som bliver afvist?

Svar:

Kære Maiken. Efter min bedste overbevisning er det langt fra alle sager, som bliver afvist. Jeg tror, at Husejernes Forsikring vil føre en bedre og mere kundeorienteret forretningsgang efter dette program. Ellers kan du henvende sig til boligadvokater eller andre professionelle.

Spørgsmål

Kristian Dyrslund:

Oplever i meget svindel i dag og hvad gør i for at standse dem der ikke er til at komme i kontakt med

Svar:

Hej med dig. Jeg er ikke en aktiv del af forsikringverdenen mere og kan derfor ikke svare på dit spørgsmål.

Spørgsmål

Rasmus:

Hej, først og fremmest, tak fordi i står frem. Jeg kan genkende det sagsbehandlingsmønster fra mit eget ejerskifte forsikringsselskab Frida Forsikring, du skulle vel ikke have lidt insider viden fra branchen som kan bekræfte at det er samme mønster de handler efter.

Svar:

Hej Rasmus. Jeg kan kun bevidne, hvad jeg selv har oplevet. Ejerskifteforsikring er en svær forsikring, som tit beror på individuelle vurderinger. Er du i tvivl om din sag er behandlet korrekt: Kontakt ejerskiftehjælpen.dk eller Marie-Louise Pind (boligadvokat)

Spørgsmål

Jens Hedegaard:

Hej Chanda Hvor er du stærk og sej. Du står frem i en sag hvor vi er flere der har haft den fornemmelse og det syn du har fremlagt. Jeg ved du er reel. Vi har siddet til bords sammen mere en gang i Jens Hansen forsøg på at skaffe konsulenter. Jeg kom på et møde i Blommenslyst til at sige min mening og fik at vide jeg var et røvhul. En stor hilsen til at du og Morten stod frem. Jeg håber du får en god fremtid med held og lykke. Det fortjener du. Skriv endelig hvis jeg kan være behjælpelig.

Svar:

Hej Jens. Tusind tak, det har været en sej kamp. Det vil jeg gøre. Vi snakkes ved :)

Spørgsmål

Line:

Hej Chanda! Hvorfor blev du bortvist!? Og overvejede du selv at sige op? Det undrer mig hvorfor og hvordan TV2 har adgang til din tidligere arbejdsgivers interne mails?

Svar:

Kære Line. Den juridiske beretning om min bortvisning gik på, at jeg havde anden erhvervsaktivitet i form af det fritidsband, som jeg igennem 10 år sammen med min far har spillet i hjemme i carporten. Min personlige forklaring på bortvisningen er, at min daværende direktør ikke havde lyst til at udbetale løn til medarbejere, som var syge. I dag er sagen afsluttet til min fordel, og jeg har fået, hvad der tilkom mig.

Jeg nåede ikke til konrkete overvejelser om opsigelse, da jeg set i bagklogskabens lys var ung og naiv og troede på, at tingene kunne blive bedre, hvis jeg blot forklarede ham (red. direktøren) ordenligt, hvordan virkeligheden hang sammen.

Jeg er ikke i besiddelse af, hvordan specifikke mails er kommet i TV 2s hænder. Jeg er langt fra den eneste person, som står frem i dette program.