TV 2 følger sagen
På nuværende tidspunkt er der stadig ikke klarhed over, hvorfor Morten Falk og Emil Rodam havnede på en tiendeplads til Bocuse d'Or Europe 2016.
Flere af de dommere, som TV 2s madekspert Svend Rasmussen har talt med onsdag aften, fortæller, at det danske hold var i top tre, hvad angår maden.
Noget tyder på, at pointtabet skal findes i skraldespanden, som det danske hold tilsyneladende har fyldt lidt for meget op, hvilket også er en del af bedømmelsen.
Ifølge coach for det danske hold Jeppe Foldager, er der stadig et endnu ukendt punkt, som Danmark har indkasseret strafpoint for.
Hvad det er, får vi først opklaret, når alle tallene bliver offentliggjort på den officielle hjemmeside for Bocuse d'Or.
Indtil da kan man glæde sig over, at Danmark er med til den store finale i Lyon til januar næste år.
Jeppe Foldager fortæller til TV 2, at Morten Falk allerede er tændt på at komme i gang igen.
Her kan du læse, hvad coach Jeppe Foldager har at sige om tiendepladsen.
TV 2 følger op på, hvilke punkter, Danmark helt præcist har fået strafpoint for.
Live-bloggen er nu lukket. Tak fordi, I fulgte med og god aften.