Krimi

LIVE: I dag forklarer sygeplejersken fra Nykøbing Falster sig i retten

Nykøbing Falster Sygehus, hvor en drabstiltalt sygeplejerske skal have taget tre liv og forsøgt at tage endnu et.

Dan drabstiltalte sygeplejerske fra Nykøbing Falster sygehus var mandag igen for retten. Her blev hun afhørt af anklager Michael Boolsen.

Sygeplejersken fra Nykøbing Falster er tiltalt for at have dræbt tre patienter og for at have forsøgt at dræbe en fjerde.

Herunder kan du se, hvordan afhøringen i retten forløb. Den fandt sted fra klokken 9.30 til klokken 15 - kun afbrudt af mindre pauser.

Programmet fra i dag er nu ved vejs ende. Alle ni forhold som kvinden er tiltalt for er blevet gennemgået. Dommeren forlod som den første rummet. Tiltalte rejste sig derefter og gik over til sin forsvarer, der lagde hånden om hendes skulder og gav hende en coca cola zero. De gik sammen ud af retssalen. Den tiltalte havde rosa kinder, da hun gik ud af retten. 

- Jeg vil ikke sige, at jeg ikke er bekendt med, at der er telefoner i arrresten, men jeg har ikke brugt den, siger tiltalte. 

Vi er nu nået til forhold 9, der handler om, at den 31-årige kvinde under sin varetægtsfængsling har besiddet og anvendt en mobiltelefon.

Anklager Michael Boolsen spørger igen, om tiltalte på noget tidspunkt har stået på stuen ved Maggi Rasmussen og skyllet en venflon (drop). 

- Det kan jeg ikke afvise, siger tiltalte med en svag og stille stemme. Hun sidder med hænderne samlet foran sig. Vandglasset er tomt.

Tiltalte bliver eskorteret at to betjente, en kvinde med kort lyst hår og en mørkhåret politibetjent med skæg, ind i midten af retten igen. Her sidder tiltalte med ryggen til den skrivende presse og tilskuere og med ansigtet direkte vendt mod dommeren. Bordene står i hestesko i retssalen. I den venstre side af salen sidder den 31-årige drabstiltaltes sygeplejerskes forsvarer Jørgen Lange. I højre side af salen sidder anklager Michael Boolsen.

Anklageren spørger ind til de to sprøjter, som tiltate er set med inde ved Maggi Rasmussens stue. 

- Det er en 2 ml og en 20 ml sprøjte, som jeg står med, siger tiltalte. 

Ifølge tiltalte kom en kollega ind på stuen, da hun stod med de to sprøjter. Tiltalte husker ikke, at kollegaen sagde noget til hende. Anklageren spørger, om tiltalte stod bøjet ind over Maggie på noget tidspunkt. Tiltalte svarer, at det husker hun ikke, om hun gjorde, men afviser det ikke.

– Jeg havde været i medicinrummet for at hente penicillin til stue 33 og Stesolid til Henrik på stue 37. Så bliver jeg forstyrret af en alarm hos Maggie. Alarmen går, hvis hendes puls forhøjes for eksempel, siger hun.

Henrik er en epilepsi–patient, som havde fået muskelkramper.

Anklager: - Du siger, at Maggi bør overføres til kardiologisk afdeling. Men det er M (red.) ikke enig i? 

Tiltalte: - Der er en visitator, som jeg skal kontakte, da der ofte er pladsmangel. Men min kollega M (red), mente ikke, at vi skulle gå ind i den diskussion med visitatoren. 

Anklager: Men mellemregningen med visitatoren er ikke kommet med i politirapporten. 

Anklager vil gerne have, at tiltalte stopper op.

- Jeg vil gerne stoppe op ved det her, om du konfererer med andre, siger anklager Michael Boolsen og forsætter:

- Hvis vi kigger på ekstrakten på side 179 øverst, så står der: ' Sigtede oplyste, at hun referede disse EKG forandringer med både P (red.) og P (red.) det de alle tre var enige om, at der var noget galt og de var enige om at den lægelige mellemvagt skulle tilkaldes for at tilse Maggi. Kan du huske de?

- Ja, vi konferede P (red.) og jeg, at det ikke så normalt ud. Jeg konferede P (red.) og senere M (red.). Men det er svært at huske detaljen sådan overordnet, hvilket tidspunkt folk er kommet på,

- Vi har en aftale på 12 timers vagter om, at vi kan lægge os halvanden time i løbet af en 12 timers vagt. Vi aftaler, at jeg gør det først, da jeg skal op og se min datters gymnastikopvisning næste dag. Jeg sover fra klokken 1-2.30-3.00, siger tiltalte.

Anklager Michael Boolsen går nu til forhold 6.

Forhold 6 handler om det påståede drabsforsøg på den 73-årige Maggi Rasmussen. Ifølge anklageskriftet bliver hun forsøgt dræbt i tidsrummet fra 28. februar klokken 19 til 1. marts klokken 05.35 med en dødelig dosis af morfin, diazepam og hjertemedicinen Cordarone. Drabet mislykkes imidlertid, da kolleger ifølge Anklageskriftet fatter mistanke og når at give patienten modgift.

Tiltalte fortæller, at første gang hun er inde på stue 35 er da alarmen går og tiltalte skal ind på stuen. Før da havde hun ikke haft noget med ham at gøre. 

I ekstrakten fra politiet står dog: 

'De sygeplejersker der er til stede, passer patienterne på kryds og tværs i praksis. I løbet af vagten døde to patienter inden klokken 23.00. Hun (tiltalte red.) havde kort været på stue 35, hvor Viggo lå. Hun kender ikke årsagen til, at han var indlagt. Hun vidste, at der var terminalpatienter på stue 33 og 31. 

 

Vi går nu videre til forhold 5, der beskriver sagens tredje drab. Her er offeret den 66-årige Viggo Petersen, som ifølge anklagen er blevet dræbt i samme tidsrum som Anna Lise Poulsen. Også fremgangsmåden - en dødelig cocktail af morfin og diazepam - går igen.

Der er massiv tilstedeværelse af journalister i retssalen. Omkring 20 skrivende journalister tager noter. Dertil er 30-40 tilskuere mødt op - heriblandt en række sygeplejersker. 

Tiltalte forklarer, at hun ser Anna Lise Poulsens respiration er overfladisk, da hun ser hende fra stuegangen. 

Tiltalte: Fik udleveret præparat fra hospitalet

Anklager taler om grundlovsforhøret den 2. marts 2015. Der bliver de forskellige former for medicin gennemgået.
Søsteren havde fået ordineret morfintabletter og Oxapax. Tiltalte nævner ikke i grundlovsforhøret, at hun skulle have modtaget Oxapax fra sin søster. Hun fastholder over for anklager, at det var via hospitalet, at hun fik udleveret Oxapax.

Vi er tilbage ved forhold to, der handler om, at den tiltalte skal have misbrugt sin stilling og gjort sig skyldig i tyveri ved at stjæle forskellige typer medicin fra sin arbejdsplads, herunder det kraftige sovemiddel Zopiclone og morfin.

Tiltalte er tilbage i retssalen efter pausen.

Dommeren er også kommet tilbage

Retssagen fortsætter klokken 13.00. Her skal den 31-årige sygeplejerske afhøres for de øvrige seks forhold, som hun er tiltalt for. 

Der er nu frokostpause i retssagen. 

Blandt de seks nævninge og to suppleanter sidder fem kvinder og tre mænd.