Udland

Mejlhede: Sådan vil EU redde Schengen-samarbejdet fra sammenbrud

​EU-kommissionen fremlægger nu en detaljeret køreplan for, hvordan det grænsefrie Schengen-arbejde skal reddes fra sammenbrud. Det sker få dage før, at EU og Tyrkiet mødes til endnu et krisetopmøde om flygtningesituationen i Europa.

TV 2’s EU-korrespondent, Lotte Mejlhede, forklarer her, hvad køreplanen går ud på. Og hvad der er på spil for alle EU-landene, hvis der ikke snart sker fremskridt i arbejdet med at få styr på flygtningestrømmene.

Hvad går køreplanen ”Tilbage til Schengen” ud på?

Lotte Mejlhede: Det vigtigste er, at der nu er blevet lagt en helt konkret, datobestemt plan for, hvornår man ønsker, at Schengen-samarbejdet med de åbne grænser skal fungere igen. Kommissionen siger klart og tydeligt, at det skal ske inden årets udgang, altså december 2016.

Formålet er stadig, at man får styr på de ydre grænser, så det ikke er nødvendigt med den interne grænsekontrol, som vi ser rundt omkring i landene nu, blandt andet også i Danmark.

Hvorfor kommer denne køreplan netop nu?

Lotte Mejlhede: Den kommer nu, fordi kommissionen vil sikre sig, at topmøde på mandag ikke ender med at blive endnu et møde, hvor EU’s stats- og regeringschefer bare ser hinanden i øjnene og nikker til at gøre noget ved de beslutninger, de allerede har vedtaget. Nu er de tvunget til at nikke til en plan med helt konkrete datoer og deadlines. Det er en helt anden pisk over for stats- og regeringscheferne, og det tvinger dem til at holde hinanden fast på, at der reelt skal ske fremskridt i løbet af de næste par måneder.

Hvorfor er Schengen-samarbejdet så vigtigt for EU?

Lotte Mejlhede: EU-Kommissionen ser det som et angreb på selve fundamentet for Den Europæiske Union, at Schengen-samarbejdet ikke fungerer. Handlen med varer på tværs af grænser og arbejdskraftens frie bevægelighed er en af hovedsøjlerne i hele EU-samarbejdet. Kommissionen har sammen med køreplanen også fremlagt tal, der viser, hvor ondt det vil gøre rent økonomisk for alle landene, hvis grænsekontroller genindføres over hele Europa.

Beregningerne viser blandt andet, at det vil koste et sted mellem fem og 18 milliarder euro (37,5 og 135 milliarder kroner), hvis grænsekontrollen bliver permanent over hele Europa. Det kommer til at gå hårdt ud over handlen med varer, mens også turismen og de 1,7 millioner europæere, som hver dag krydser en EU-grænse for at arbejde, vil blive hårdt ramt.

Desperationen i EU-hovedstaden er til at tage at føle på. Men flere kilder, som jeg har talt med, mener også, at det skal gøre endnu mere ondt, altså at krisen skal vokse sig endnu større, før medlemslandene for alvor begynder at påtage sig et fælles ansvar.

Man taler for tiden meget om Tyrkiets rolle i hele flygtningekrisen. Hvorfor har Tyrkiet så vigtig en rolle i forhold til at genoplive Schengen-samarbejdet?

Lotte Mejlhede: Tyrkiet er en nøglespiller i hele problematikken, for hvis man kan få tyrkerne til at beholde en langt større andel af de flere end 2,5 millioner flygtninge, som lige nu befinder sig i landet, vil presset på Europas skuldre blive lettere. I første omgang ønsker man, at tyrkerne i høj grad skal have en mere effektiv grænsekontrol, og at landet skal gribe hårdere ind over for menneskesmuglere. Og så skal tyrkerne være villig til at tilbagetage en stor del af de flygtninge, som allerede er kommet ind i Grækenland - ikke mindst de økonomiske migranter, som ikke har ret til asyl.

Til gengæld for sådan en aftale er det væsentligt for tyrkerne at få en general anerkendelse fra EU for de ting, de allerede har gjort for at afhjælpe flygtningekrisen. De ønsker også at få hurtigere adgang til de 3 milliarder euro, som EU allerede har lovet at give dem til konkrete flygtningeprojekter i landet.

Derudover lægger Tyrkiet også vægt på at få speedet en del af optagelsesforhandlingerne med EU op, og her er netop en visumliberalisering afgørende. En sådan liberalisering på visumområdet mellem EU og Tyrkiet vil betyde, at tyrkiske statsborger vil kunne rejse ind i Schengen uden visum i en periode på 90 dage for enten at arbejde, besøge familie eller være turist.

Herunder kan du se en fuld oversigt over kommissionens køreplan

 

4. marts – og herefter én gang hver måned

Grækenland skal give en status over, hvordan det går med at forbedre landets asylsystem.  Den 10. februar fremlagde kommissionen en lang liste med anbefalinger, der skal hjælpe Grækenland tilbage til en del af Dublin-forordningen.

12. marts senest

Grækenland skal komme med en køreplan for, hvordan den skal opfylde EU’s krav til at styrke landets grænsekontrol samt give besked om, hvad de har brug for fra EU og andre medlemslande til at klare opgaven.

16. marts

EU-Kommissionen præsenterer sine anbefalinger til en ændring af Dublin-forordningen. Denne forordning fastlægger i dag, at en asylansøger skal søge asyl i det første EU-land, vedkommende sætter sine ben i.

Kommissionen vil ligeledes præsentere sin første statusrapport over, hvordan det går med omfordelingen og genbosættelsen af asylansøgere i Europa.

22. marts senest

EU’s grænseagentur, Frontex, skal give besked om, hvad de har brug for af mandskab og udstyr for at sende europæiske grænsevagter til Grækenland.

1. april senest

Medlemslandene skal melde tilbage til Frontex, hvad de kan bidrage med.

12. april senest

EU-Kommissionen kommer med sin vurdering af Grækenlands køreplan (modtaget den 12. marts)

16. april

Kommissionen præsenterer sin anden statusrapport over, hvordan det går med omfordelingen og genbosættelsen af asylansøgere i Europa.

11.-17. april

EU-kommissionen og medlemslandenes nationale eksperter vil lave en såkaldt ”Schengen-evaluering” af Grækenlands ydre grænser, både til lands, til vands og i luften.

12. maj senest

Grækenland rapporterer om implementeringen af EU’s krav til at styrke de ydre grænser.

12. maj

Hvis EU-kommissionen finder, at der stadig er seriøse problemer med at kontrollere de ydre grænser, vil den komme med et udspil om at ændre Artikel 26(2) i Schengen-kodekset.  Det betyder, at kommissionen ville kunne bede de 26 Schengen-lande om at genindføre intern grænsekontrol i op til to år. Kort sagt: fryse Grækenland ude af Schengen-samarbejdet.

13. maj

EU-Rådet (EU’s medlemslande, red.) bliver bedt om at vedtage udspillet om ændring af Artikel 26(2).

16. maj

Kommissionen præsenterer sin tredje statusrapport over, hvordan det går med omfordelingen og genbosættelsen af asylansøgere i Europa.

Juni senest

EU’s medlemslande og EU-parlamentet skal nå til enighed om oprettelsen af et fælles europæiske grænse- og kystvagtagentur. Et forslag, som EU-kommissionen lagde på bordet i december 2015.

Juni

EU-Kommissionen kommer med sin vurdering af forholdene for asylansøgere i Grækenland i henhold til Dublin-forordningen (jf. 4. marts).

August senest

EU’s fælles europæiske grænse- og kystvagtagentur skal begynde at fungere.

September senest

EU’s fælles europæiske grænse- og kystvagtagentur skal være fuldt ud oppe at køre og levere sin første ”sårbarhedstest”, så eventuelle mangler og forbedringer kan fikses.

December

Hvis den overordnede situation tillader det – det vil sige, hvis den ydre grænsekontrol fungerer - skal landenes interne grænsekontrol og andre ekstraordinære tiltag ophæves.

Kilde: EU-kommissionen