De bliver ved og ved: FN-soldater voldtager og sexkrænker børn

Værst ser det ud i Den Centralafrikanske Republik, hvor en tredjedel af krænkelserne fandt sted. I alt var der anklager om 69 tilfælde af en eller anden form for sexforbrydelse begået af FNs fredsbevarende styrker i 2015. I 2014 var tallet 52.

For første gang sætter FN også navne på de lande, hvis soldater er involveret. Det sker på baggrund af en ny politik på området, der kaldes ”name-and-shame”.

Rapporten kan fortælle, at i ikke færre end ti ud af 16 af FN’s fredsbevarende missioner har der været problemer med soldater. Men det er ikke kun soldaterne, der forbryder sig. Det er også det internationale politi, andre grupper og frivillige.

FN er gang på gang blevet kritiseret for ikke at reagere hurtigt nok, når krænkelserne kommer for dagens lys. Det er ikke længe siden, at et uafhængigt panel om FN’s reaktion på beskyldningerne i Den Centralafrikanske Republik sagde, at den var ”alvorligt fejlbehæftet”.

Højtstående FN-folk blev sablet ned for at misbruge deres stillinger ved ikke at gøre noget ved problemet med soldater fra Frankrig, Equatorial Guinea og Chad.

De nye alarmerende tal har fået FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon til at opfordre til en international konvention om ”forbrydelser begået af fredsbevarende styrker.” Han opfordrede også til, at landene, der bidrager med soldater, ændrer deres love, sådan at soldater på mission for FN også kan straffes for sexforbrydelser.

Mange penge at tjene

Men en del af problemet er, at FN ikke i sig selv kan straffe nogen som helst. FN kan afsløre, rapportere, udlevere og gøre ved, men i den sidste ende er det op til det enkelte land at straffe de formastelige. Og vi har endnu til gode at høre om, at soldater fra Indien, Ghana og Sri Lanka er blevet sat i fængsel efter at være blevet sendt hjem i unåde.

Et andet problem er, at det er lukrativt for et land at stille med soldater til FN’s missioner. De tjener mange penge hjem til statskassen på at stille soldater til rådighed. Derfor er det især fattige lande, der er repræsenteret i det internationale arbejde. Der er rigtig mange soldater fra afrikanske og asiatiske lande. 

Men Europa kan også være med på den kedelige måde. Da FN i begyndelsen af 90’erne sendte soldater til Cambodia, var en del af dem bulgarere. Desværre viste det sig, at mange af dem slet ikke var soldater men fanger, der var blevet løslagt fra fængslet og sendt af sted uden at kunne så meget som at rense et gevær.

I FN-rapporten fra generalsekretær Ban Ki-Moon er soldater fra disse lande anklaget eller mistænkt for sexforbrydelser: Burundi, Germany, Ghana, Senegal, Madagaskar, Rwanda, Den Demokratiske Republik Congo, Burkina Faso, Cameroun, Tanzania, Slovakiet, Niger, Moldavien, Togo, Sydafrika, Marokko, Benin, Nigeria og Gabon.

Sådan er drenge jo!

Det er – desværre – ikke så længe siden, at jeg sidst skrev om dette problem. Det var om situationen i Den Centralafrikanske Republik, hvor det retfærdigvis skal siges, at også franske soldater var indblandet. Jeg skrev dengang om FN’s øverste repræsentant ved missionen i Cambodia, japanaren Akashi.

Ham interviewede jeg til et dokumentarprogram, bl.a. fordi han ved en lejlighed om soldaternes brug af prostituerede på mission havde sagt: ”Boys will be boys!” Altså: ”Sådan er drenge jo.” Det holdt han fast i under interviewet. Med den indstilling er det vanskeligt at stille noget op.

Ban Ki-Moon vil gerne gøre noget og har foreslået, at der nedsættes militærdomstole og dna-databaser i landene, hvor missionen befinder sig til at håndtere nogle af forbrydelserne. Men så længe det er de enkelte bidragende lande, der i sidste ende står med sanktionsmulighederne, virker det lidt som et slag i luften.

I sidste måned sagde FN, at 100 soldater ville blive sendt hjem fra Den Centralafrikanske Republik på grund af beskyldninger om sexovertrædelser. Der har været 10.000 fredsbevarende soldater i landet siden september 2014.