Nyheder

Staten Norge inden retssag: Breiviks breve kan føre til ny terror

Anders Breivik NTB SCANPIX / Scanpix Denmark

Den dømte massemorder og terrorist Anders Behring Breivik kan stadig være farlig, selvom han afsoner en forvaringsdom på 21 års fængsel.

FAKTA Breivik mod Norge

Anders Behring Breivik har stævnet Norge, fordi han mener, at hans afsoningsforhold er et brud på menneskerettighederne.

Retssagen blev afholdt 15.-18. marts 2016 i gymnastiksalen i Skien fængsel, hvor Breivik for tiden afsoner sin dom på 21 års forvaring.

Efter 10 år kan Breivik søge om prøveløsladelse - efter 21 år kan aklagemyndigheden hvert femte år anmode om, at han ikke skal løslades. Det kan ske, hvis man fortsat vurderer, at han kan være farlig.

Breivik er dømt for terrorangreb og drab på 77 mennesker i Oslo og på Utøya 22. juli 2011.

Derfor skal Breivik ikke have adgang til internettet, ligesom hans breve skal kontrolleres for at forhindre nye terrorangreb.

Det slår den norske statsadvokat, Marius Emberland, fast i forbindelse med, at Breivik har sagsøgt den norske stat for at krænke hans menneskerettigheder.

Retssagen begynder den 15. marts og varer fire dage, og op til sagen har Breivik gennem sin advokat forklaret, at han føler sig afskåret fra menneskelig kontakt efter fire et halvt år i isolationsfængsel.

Hans breve bliver gennemtjekket i en grad, der forhindrer ham i at knytte relationer med de personer, han ønsker at korrespondere med, hævder han – ligesom en streng besøgskontrol ifølge Breivik selv er årsag til, at han siden sine angreb på Oslo og Utøya 22. juli 2011 kun har haft ét privat besøg i fængslet.

Det var hans mor, der besøgte ham, inden hun døde.

Ville rekruttere fra fængslet
Statsadvokat Marius Emberland nævner dog Breiviks eget mere end 1.500 sider lange manifest som en væsentlig grund til, at han siden angrebene er blevet udsat for streng kontrol i fængslet, for i manifestet skriver Breivik selv, at vold og terrorisme er nødvendige politiske virkemidler, og at fængslet er et af de bedste steder til at hverve nye tilhængere:

’Fængsler bliver betragtet som en idel scene til at rekruttere til politiske formål’, står der i manifestet – samme manifest, som Breivik sendte med e-mail til højreekstremister i en lang række lande få timer inden, han dræbte 77 mennesker.

På baggrund af budskabet om vold og de handlinger, han er dømt for, er der dermed ’berettiget grund til at frygte’, at Breivik vil kunne påvirke netværk eller enkeltpersoner ’til at begå nye voldshandlinger eller begå nye terrorhandlinger’, argumenterer statsadvokat Marius Emberland i sit slutindlæg til Retten i Oslo.

Ligesom han argumenterer for, at internettet spillede en afgørende rolle for Breiviks egen radikalisering, og at der derfor ’foreligger et stærkt behov for at hindre, at hans holdninger bidrager til tilsvarende radikalisering af andre’.

Hævder skader efter isolation
Breivik på den anden side argumenter gennem sin advokat Øystein Storrvik for, at den norske stat bryder Den Europæiske Menneskerettighedserklærings artikel tre og otte, der handler om henholdsvis ’umenneskelig eller nedværdigende behandling’ samt ’retten til respekt for sit privatliv’ - i en grad, så Breivik skal have pådraget sig ’klare isolationsskader’.

Endnu et punkt, som statens advokat afviser.

I løbet af retssagen, der af sikkerhedsmæssige årsager afholdes i gymnastiksalen i Skien fængsel, hvor Breivik afsoner sin dom, vil den 37-årige massemorder kræve, at han får større frihed i fængslet.

Staten Norge derimod afviser alt og kræver frifindelse – samt at Breivik betaler sagens omkostninger.