Nyheder

30 strandede hvaler på et par måneder: - Meget voldsomt

Hvis det viser sig, at være en kaskelothval, der er drevet på en sandbanke ved vestkysten, er det den 30. strandede hval på lidt over en måned.

Enorme hvaler liggende på stranden, har langtfra været et særsyn i det nordlige Europa i år. 30 gange er det store dyr gået på grund, sandsynligvis nu også ved Blåvandshuk i Danmark.

- Det er meget voldsomt. Vi skal helt tilbage til 1996-97 for at se noget lignende. Der var vi oppe på 25 strandede hvaler i hele Nordsøområdet, fortæller Lasse Fast Jensen, der forsker ved Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg.

Blåvandshuk-hval nærmer sig

Ornitolog Henrik Knudsen, opdagede torsdag hvalen ved Blåvandshuk. Den ligger fredag stadig omkring 800 meter fra vandkanten, men Henrik Knudsen forventer, den vil drive tættere på.

- Det er ikke så langt ude. Man vil kunne se den med en håndkikkert nu tror jeg. Det ser ud til, at der er en lille smule tendens til, at den kommer tættere på, det flyder derude, kan jeg se, fortæller Henrik Knudsen.

De store pattedyr burde slet ikke bevæge sig ind i Nordsøen, men af uforklarlige årsager svømmer de af og til højre om Storbritannien.

- Kaskelothannerne har en udpræget nord-syd vandring i Nordatlanten på den anden side af de britiske øer. Men nogle gange drejer de forkert, ender i Nordsøen, og vi ved ikke hvorfor. Det kan være, de følger nogle byttedyr for eksempel blæksprutter, men kommer de ind i Nordsøen, er der meget stor sandsynlighed for, at de strander og dør. Nordsøen er tragtformet og det forvirrer deres navigation, siger Lasse Jensen fra Fiskeri- og Søfartsmuseet.

8 kaskelotter strandet i Tyskland

For fjorten dage siden strandede 8 kaskelothvaler i Tyskland. Ved stranden Friedrichskoog, godt 130 km fra den sønderjyske grænse.

Før det strandede 4 hvaler i Holland, og det enorme pattedyr er også drevet på land i England, Frankrig og nu Danmark. Det bringer ifølge britiske eksperter antallet op på 30 strandede kaskelothvaler siden midten af januar.

8 kaskelothvaler strandede i starten af februar i nordtyskland

Ifølge Lasse Fast Jensen er der ikke et klart svar på, hvorfor hvalerne går på grund, og hvorfor de gør det lige nu.

- Der har været nogle store storme ved de britiske øer og nogle forskydninger i fødemængderne, men vi har ikke overblikket over de data endnu. Men der er så mange strandinger lige nu, at der må være et mønster i det. Spørgsmålet er, hvor det er, og om vi kan finde det frem, siger han.

Forklaring mangler

Ifølge forskeren er der rigtig mange løse teorier om, hvorfor hvalerne navigerer forkert. Blandt dem støj fra skibe, vindmøller og elektroniske signaler, men intet af det er bevist. Derfor prøver forskerne også at finde svar på spørgsmålet, hver gang hvalerne går på grund.

- Hver gang vi får de her massestrandinger, prøver vi at undersøge et mønster og en sammenhæng. Vi går ind og kigger på vejrdata, strømforhold, føde og hvalernes ruter. Det kan man putte ind i en model og forhåbentlig nå frem til den mest sandsynlige forklaring, siger Lasse Fast Jensen.

Han fortæller, at man i 2005 undersøgte en stor gruppe strandede marsvin og fandt frem til, at nogle sonarer, som militæret brugte, kunne være skyld i dyrenes navigationsproblemer.

Hvalen ved Blåvandshuk får lov at ligge i fred, indtil den eventuelt driver helt ind på land. Hvalen der torsdag blev obduceret i Blokhus er en finhval, som kun meget sjældent strander på de danske kyster.