Nyheder

Danmark skal dyrke og spise tang

af Andreas Bennekou & Simon Johnsen Elbeck TV 2 NewScience

Fremtidens landbrugsprodukter skal mÄske ikke gro pÄ markerne, men under vandet.

Et nyt forskningsprojekt skal undersĂžge, hvordan tang kan dyrkes i stor skala herhjemme og bruges til blandt andet fĂždevarer og hudcremer.

Tangen indeholder en rÊkke gavnlige stoffer, som kan bruges i flere brancher, og dyrkningen i havet vil ogsÄ kunne mindske presset pÄ landbrugsjorden.

- Vi skal bruge forskningspengene til at finde ud af, hvordan man kan dyrke tang pĂ„ den bedste mĂ„de. Og vi skal finde ud af, hvordan vi bedst bruger biomassen i tang og trĂŠkker for eksempel proteiner og antioxidanter ud af tangen, siger forskningschef hos Kattegatcentret, Lone Thybo Mouritzen.

Men inden tangdyrkning bliver det nĂŠste store vindmĂžlleeventyr herhjemme, sĂ„ er der brug for at finde ud af, hvordan man bedst dyrker tangen.

- Vi har behov for at bringe vores algedyrkning op pÄ et hÞjere teknologisk stadie med hÞjere udbytte. Vi vil blandt andet prÞve en teknologi af, hvor man dyrker alger og tang pÄ lagner i vandet, siger sektionschef hos Teknologisk Institut, Lone Berg Frederiksen.

MÄlet er at dyrke tang i form af brunalger i danske og fÊrÞske farvande. Brunalgerne indeholder forskellige stoffer sÄsom antioxidanter, protein, polysakkarider og mineraler, som kan benyttes inden for produktion af funktionelle ingredienser i foder, fÞdevarer og hudcremer. Eksempelvis har sukkermolekylet laminarin vist sig at have aniti-tumor, anti-koagolative, anti-inflamatoriske og anti-koagulerende virkning.

- Vi har brug for flere fÞdevarer i hele verden og vi udnytter landarealerne til bristepunktet. SÄ vi har brug for at finde nye mÄder at producere mad og foder pÄ. En af mÄderne kunne vÊre at udnytte havet og dyrke tang, siger Lone Thyo Mouritzen fra Kattegatcentret.

Hos Nordisk Tang i GrenÄ hÄber de ogsÄ pÄ en stor fremtid for tang. De producerer mel, olier, mandler, salt og andre kryderier baseret pÄ tang.

- Folk er ikke lÊngere sÄ tangforskrÊkkede. Folk synes, at det er sjovt, og sÄ finder de ud af, at det faktisk smager pissegodt, siger producent Heino Max Olesen fra Nordisk Tang.

Forskningsprojektet er stĂžttet med 11 millioner kroner af Innovationsfonden og har deltagelse af flere universiteter plus en rĂŠkke private firmaer. LĂŠs mere her.