Danmark skal dyrke og spise tang

Fremtidens landbrugsprodukter skal måske ikke gro på markerne, men under vandet.

Et nyt forskningsprojekt skal undersøge, hvordan tang kan dyrkes i stor skala herhjemme og bruges til blandt andet fødevarer og hudcremer.

Tangen indeholder en række gavnlige stoffer, som kan bruges i flere brancher, og dyrkningen i havet vil også kunne mindske presset på landbrugsjorden.

- Vi skal bruge forskningspengene til at finde ud af, hvordan man kan dyrke tang på den bedste måde. Og vi skal finde ud af, hvordan vi bedst bruger biomassen i tang og trækker for eksempel proteiner og antioxidanter ud af tangen, siger forskningschef hos Kattegatcentret, Lone Thybo Mouritzen.

Men inden tangdyrkning bliver det næste store vindmølleeventyr herhjemme, så er der brug for at finde ud af, hvordan man bedst dyrker tangen.

- Vi har behov for at bringe vores algedyrkning op på et højere teknologisk stadie med højere udbytte. Vi vil blandt andet prøve en teknologi af, hvor man dyrker alger og tang på lagner i vandet, siger sektionschef hos Teknologisk Institut, Lone Berg Frederiksen.

Målet er at dyrke tang i form af brunalger i danske og færøske farvande. Brunalgerne indeholder forskellige stoffer såsom antioxidanter, protein, polysakkarider og mineraler, som kan benyttes inden for produktion af funktionelle ingredienser i foder, fødevarer og hudcremer. Eksempelvis har sukkermolekylet laminarin vist sig at have aniti-tumor, anti-koagolative, anti-inflamatoriske og anti-koagulerende virkning.

- Vi har brug for flere fødevarer i hele verden og vi udnytter landarealerne til bristepunktet. Så vi har brug for at finde nye måder at producere mad og foder på. En af måderne kunne være at udnytte havet og dyrke tang, siger Lone Thyo Mouritzen fra Kattegatcentret.

Hos Nordisk Tang i Grenå håber de også på en stor fremtid for tang. De producerer mel, olier, mandler, salt og andre kryderier baseret på tang.

- Folk er ikke længere så tangforskrækkede. Folk synes, at det er sjovt, og så finder de ud af, at det faktisk smager pissegodt, siger producent Heino Max Olesen fra Nordisk Tang.

Forskningsprojektet er støttet med 11 millioner kroner af Innovationsfonden og har deltagelse af flere universiteter plus en række private firmaer. Læs mere her.