Nu kommer de nye anbefalinger: Så meget tjener en politiker i dag

Hvordan skal politikere – både borgmestre, folketingsmedlemmer og ministre – aflønnes i fremtiden?

Det spørgsmål har den såkaldte Vederlagskommission siden 2014 haft til opgave at udarbejde en række anbefalinger til. Og mandag kl. 11 bliver resultatet fremlagt på et pressemøde.

Allerede på forhånd er det dog kommet frem, at kommissionen vil foreslå lønforhøjelser, men samtidig en forringelse af politikernes pensionsordninger.

De forlydender har allerede fået en lang række politikere til at afvise, at de vil stemme for en lønforhøjelse – og dermed ser der på forhånd ikke ud til at være flertal for at gennemføre kommissionens anbefalinger.

Men lad os – inden de konkrete anbefalinger bliver fremlagt – få lidt fakta på bordet:

Det tjener medlemmer af Folketinget:
Grundlønnen for de 179 medlemmer af Folketinget er 52.073,91 kroner om måneden. Derudover får de medlemmer, der bor i Danmark, et skattefrit ”omkostningstillæg” på 5.082,00 kroner om måneden. Det tillæg er større for medlemmer valgt på Grønland eller Færøerne.

Alt i alt betyder det til en årsløn på 685.871 kroner.

Forlader man Folketinget som følge af et valg eller sygdom, modtager man et såkaldt eftervederlag, der svarer til grundlønnen i ét til to år, alt afhængigt af, hvor længe man har siddet i Folketinget.

Herudover kommer pensionsordningen. Har man været medlem af Folketinget i et år, kan man få livslang folketingspension. Dem, der er blevet valgt ind før 1. juli 2007 kan få udbetalt pensionen fra de fylder 60. Dem, der er valgt ind efter denne dato kan få folketingspension, når de når efterlønsalderen.

Den højeste pensionssats – der gives til politikere, der har været medlemmer i mindst 20 år - er 29.047,68 kroner om måneden.

Du kan se satserne for folketingspensioner her.

Kilde: ft.dk

Det tjener ministre:
De fleste ministre tjener pr. 1. april 1.176.595,56 kroner om året. Udenrigsministeren og finansministeren tjener 1.294.255,12. Og den højeste løn får statsministeren med 1.470.744,45 kroner årligt.

En minister kan modtage et eftervederlag, der svarer til sin ministerløn op til tre år. Her bliver eventuelle nye indtægter modregnet.

Hvis en minister også er medlem af Folketinget – hvilket som oftest er tilfældet – bliver folketingslønnen trukket fra ministerlønnen. Der er altså ikke tale om, at man får dobbeltløn.

Efter et år som minister, har man ret til livslang ministerpension fra efterlønslalderen. Et år som minister giver et pensionsbeløb, som svarer til, hvad en statstjenestemand har optjent på ni år.

Kilde: stm.dk og Enhedslisten.dk

Det tjener borgmestre:
Størrelsen på en borgmesters får løn afhænger af, hvor stor kommunen er.

I kommuner med under 12.500 indbyggere er lønnen omkring 527.000 kroner om året.

Fra 12.501-25.000 indbyggere er lønnen 600.643 kroner.

Fra 25.001-40.000 indbyggere er lønnen 659.482 kroner.

Fra 40.001-80.000 indbyggere er lønnen 737.906 kroner.

Over 80.000 indbyggere er lønnen 825.939 kroner.

Københavns Kommunes overborgmester får 925.622 kroner.

Kilde: Altinget.dk

Hvad tjener de i andre lande?
Aflønner vi så vores politikere højt eller lavt, sammenlignet med andre lande? Tillad os her at henvise til Politiken.dk's gennemgang af netop politikerlønningerne i andre lande:

Du kan følge Vederlagskommissionens pressemøde på TV 2 News eller TV2.dk fra kl. 11.

Vederlagskommissionens opgave

  • Kommissionen skal foretage en analyse af den samlede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre.
  • Analysen skal omfatte alle elementer i vederlæggelsen, herunder godtgørelser, omkostningstillæg, eftervederlag, pension, modregningsregler, samordningsregler, uddannelsesmidler og den løbende regulering af vederlagene.
  • Forslagene skal ifølge kommissoriet "tage højde for den udvikling, der over de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, herunder i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde".
  • Kommissionen skal færdiggøre sit arbejde inden udgangen af 2015 med henblik på, at eventuelle ændringer for borgmestre og regionsrådsformænd kan vedtages i god tid inden de kommunale og regionale valg i 2017 og få virkning pr. 1. januar 2018.
  • Kommissionens formand er bestyrelsesformand i DR, Michael Christiansen.

 Kilde: Økonomi- og Indenrigsministeriet