Et år efter terror mod Charlie Hebdo: Sådan har Paris det i dag

Både København og San Bernardino i USA blev i 2015 ramt af terrorangreb, der kostede liv.

Men når man taler om 2015 som et år, hvor terroren for alvor ramte Vesten, må Frankrig stå øverst på listen. Begge årets drabeligste terrorangreb i den vestlige verden skete i den franske hovedstad Paris, og endnu et angreb var tæt på at koste mange liv på et fransk tog.

I alt mistede 144 mennesker livet til terror i Frankrig i 2015, og det har sat sit aftryk. I anledning af årsdagen for det første af angrebene mod Paris har vi bedt en række danskere med tilknytning til den franske hovedstad om at beskrive, hvad det sorte år har gjort ved 'Lysenes By'.

Ulla Terkelsen, korrespondent for TV 2, boet i Paris siden 2008
- Champs-Elysée har den mest fantastiske juleudsmykning. Folk strømmer til fra hele Frankrig, selv fra Belgien og London. Man går simpelthen i kø hele vejen, fordi der er så mange mennesker. Men sådan har det ikke været i år.

- Stemningen i byen er ikke dårlig. Pariserne vil leve. Men den er næsten sådan lidt afventende. Man kan ikke lade være med at tænke, hvad der sker næste gang.

Jonna El Bhar, pensioneret operationssygeplejerske, boet i eller ved Paris siden 1968
- Jeg havde min niece fra Danmark hernede i oktober måned. Hun er 12 år. Da hun så alle betjentene med deres tunge våben blev hun bange. Jeg fortalte hende, hvad der var sket, og så kunne hun da også godt forstå, at det var for sikkerhedens skyld, at de var der.

- Det, der har gjort mig mest bange, er at være dansker hernede. Vi har jo Muhammed-tegningerne. Når jeg er i den danske kirke eller ved den danske ambassade, kan jeg godt blive bange. Hvis de er ude efter os der, kan vi ikke komme væk.

Kirsten Malling Biering, Danmarks ambassadør i Paris siden september 2015
- Når man går ind i en stor forretning, skal man have undersøgt sin taske. Det skal man også på museer, i supermarkedet og i toget. Der står vagter ved alle større indgange. Sikkerheden er meget til stede i bybilledet, og det bidrager til en trykket stemning. Man skal huske at finde en balance mellem forholdsregler og det normale liv.

- Samtalen har ændret sig i løbet af sidste år. Efter Charlie Hebdo talte man om broderskab, sammenhold, integration og hvordan vi forebygger radikalisering. Nu taler man mest om sikkerhed.

Marianne Bak Papiau, formand for 'Den Danske Forening' og sekretær i det danske studenterhus, boet i Paris siden 1987
- Jeg er mor til to unge mennesker på 23 og 25, og vi har 48 unge studerende boende i studenterhuset. Jeg har følt mig meget personligt berørt over, at det er den målgruppe, der er blevet ramt. Det har kun været held, at der ikke var nogen ofre herfra. Kun held.

- Efter Charlie Hebdo var jeg med i en kæmpe march, hvor der var en enorm solidaritet omkring, at nu ville man vise, at ytringsfriheden og vores måde at være på er værd at forsvare. Sådan har det ikke været efter november. Der er i stedet en følelse af, at det ikke er slut.

Lally Hoffmann, udenrigskorrespondent for TV 2, stationeret i Paris 1980-1997
- Tre dage efter angrebet i november besøgte jeg Café des Anges, 'Englenes café'. Der var 10 af deres tjenere, der var blevet dræbt på en anden café, hvor de drak en øl sammen. Jeg blev omfavnet af både kendte og ukendte folk fra kvarteret. Vi stod der og tudbrølede og følte samhørighed. Fordi vi stod der sammen og slet ikke kunne klare det her.

- Der er en stor angst i det franske samfund. Med usikkerheden, flygtningestrømmen, terrorismen. Hvad gør du i sådan en situation? Det er ikke til at fatte med forstanden. Men du skal igennem det. Alle er nervøse, alle er usikre. Men vi skal også leve.