Bent Fabricius-Bjerre om rådhusklokkerne: Det er en god melodi

Når Rådhusklokkerne i København lyder ved midnatstid og ringer 2016 ind, sker det med en melodi der nu bliver spillet for 112. gang som markering af et nyt år. Men du kan også høre den, når Rådhusklokkerne slår 12, 18 og 24 hver dag.

- Melodien bygger på en typisk dansk folkemelodi, og det gode ved den er, at man kan holde ud at høre på den mange gange. Og det er for mig et kvalitetsstempel. Jeg er i hvert fald ikke blevet træt af den endnu, siger en af Danmarks mest erfarne og flittigste komponister, 91-årige Bent Fabricius-Bjerre til TV 2. Han er selv manden bag temaet fra "Matador", verdenshittet "Alley Cat" ("Omkring et Flygel)" og en række andre populære melodier, og han er stadig aktiv.

Historien om melodien, der bliver kaldt "Vægtersangen" er altså mere end 100 år gammel og startede, da man fra Københavns Rådhus bestilte fire klokker, der ankom i løbet af 1899. Det var ifølge det Kongelige Bibliotek Martin Nyrop, arkitekten bag rådhuset, der havde udtænkt planerne om et klokkespil.

Du kan høre melodien i denne Youtube-video. Artiklen fortsætter under videoen.

Kun på timeslagene

Det nye århundrede 1900 blev ringet ind ved, at der blev ringet en halv time med de fire små klokker - den femte store klokke skulle markere timeslagene.

Derefter gik Martin Nyrop til sin svoger, komponisten Thomas Laub, som blev bedt om at skrive nogle små musikalske signaler til de fire små klokker. Tonerne skulle passe til Rådhusets gammelnordiske indretning, og Thomas Laubs store interesse var netop tidlige melodityper fra blandt andet nordiske folkeviser. Ud fra tonerne H, A, G og E, der i øvrigt stadig er blandt de mest populære toner, når moderne danske populærkomponister skriver melodier, komponerede han fire melodiske formler, én for de tre kvarterslag og en lidt længere til de hele timeslag.

Derefter gik Thomas Laub til sin kollega, den kendte komponist P. E. Lange Müller, som på basis af de fire fastsatte toner H, A, G og E fik til opgave at skrive en kort "vægtersang" i stil med de melodiformler, Laub havde udformet. Og det er den melodi, du nu kan høre når Rådhusklokkerne ringer det nye år ind.

Bruger selv få toner

Bent Fabricius-Bjerre har hørt melodien mange gange, og den keder ham ikke.

- Melodien bygger på et typisk dansk folkemelodi, og det gode ved den er, at man kan holde ud at høre på mange gange. Og det er for mig et kvalitetsstempel. Jeg er i hvert fald ikke blevet træt af den endnu, siger Bent Fabricius-Bjerre.

Den erfarne danske komponist siger, at han også selv bruger få toner.

Jeg synes det er en klar fordel, at det er simpel melodi, det er det gør, at den holder sig godt. Jeg bruger heller ikke så mange toner selv, siger Bent Fabricius-Bjerre.