Nyheder

Terror afgør næste års præsidentvalg

USA er bange. Amerikanerne er ramt af frygt på et niveau, som ikke er set siden 11 september angrebene i 2001.

Det var på dette bagtæppe, at de republikanske præsidentkandidater i nat mødtes til årets sidste debat i Las Vegas.

Emnerne var national sikkerhed og kampen mod terrorisme. Helt oplagte temaer i lyset af årets terrorangreb, senest i Paris og – for amerikanerne – mere skræmmende: i San Bernardino, hvor et radikaliseret ægtepar dræbte 14 og sårede 21 andre uden, at myndighederne på forhånd havde opsnappet, hvad der foregik bag de tilsyneladende helt almindelige villadøre.

Terroristangrebet i Californien vidner – ifølge de republikanske præsidentkandidater – om et USA, der har tabt lederskab og er blevet mere sårbart under Barack Obamas snart syv år i Det Hvide Hus. Det er faktisk så slemt, at kandidaten Lindsey Graham under opvarmningsdebatten udbrød:

”Jeg savner George W Bush.”

Øjeblikkets favorit Donald Trump forsvarede sit forslag om at lukke adgangen til USA for alle muslimer i hele verden, indtil der er styr på sikkerhedssituationen. Under debatten foreslog han også at lukke dele af ”vores” internet for terroristerne, så de ikke kan kommunikere med hinanden. Og så er der selvfølgelig også hans forslag om at bygge en stor, fin mur ned mod Mexico. Dejligt lette løsninger, som glider hurtigt ind hos forbløffende mange vælgere. Men forsimplede løsninger fortæller også noget om, hvor meget frygt styrer amerikanernes hverdag, og hvor vrede de er over, at deres nuværende præsident overhovedet har sat dem i denne situation. Se blot på den overreaktion, myndighederne i Los Angeles var skyldige i, da de sendte næsten 700.000 skoleelever hjem efter en falsk internet-trussel.

Bortset fra Trump pointerede kandidaterne, at USA ikke er i krig med muslimer, men med islamister, pt personificeret ved terrororganisationen Islamisk Stat. Ted Cruz, der på det seneste har overhalet Donald Trump i nogle målinger, slog til lyd for, at USA's grænser skal sikres langt mere effektivt end det er tilfældet. USA skal ikke tage imod flygtninge fra terrorist-producerende land som f.eks. Syrien. Og i det hele taget skal USA ikke være ligeså let at komme til, var flere af kandidaterne enige om.

Interessant nok overgik de to kandidater fra latinamerikanske immigrant-familier, Marco Rubio og Ted Cruz, hinanden i at gøre det sværere for latino-immigranter at slå sig ned i USA. Og netop de to kom i hård retorisk infight flere gange under debatten, for de har begge potentiale til at slå igennem i målingerne. Den republikanske partitop håber Rubio får større opbakning, for han er den spiselige moderate kandidat, der vil kunne slå Hillary Clinton. Cruz satser på at overtage Trumps vælgere, når/hvis han på et tidspunkt ikke længere kan klare mosten. Netop derfor så man heller ikke på et eneste tidspunkt Cruz gå i flæsket på Trump.

Og hvor efterlader det så feltet af republikanske præsidentkandidater her blot halvanden måned før primærvalgene går i gang og den egentlige udvælgelse af partiets præsidenthåb begynder?

Feltet blev ikke rykket fundamentalt i nat. Donald Trump er stadig i spidsen bl.a. fordi de øvrige kandidater fortsat danser efter hans pibe. Han klarede sig igen glimrende i debatten med sine rappe replikker uden for mange kedelige nuancer, og debattens største nyhed var måske, at Trump lovede at være loyal overfor det republikanske parti og ikke stille op som uafhængig kandidat. Ted Cruz udmærkede sig igen som en aggressiv debattør med fakta i orden, og Marco Rubio er fortsat partiets mest patriotiske bud på en præsidentkandidat.

To faktorer er i hvert fald sikre: Denne udvælgelsesproces bliver lang. Måske bliver republikanerne først enige om deres præsidentkandidat ved partikonventet til juli. OG: næste års præsidentvalg bliver med den stigende frygt for nye og flere terrorangreb ikke kun afgjort af, hvordan amerikanernes pengepung har det. Det bliver afgjort af, hvem der kan sikre USA mod den nye ydre fjende – og gøre befolkningen tryg igen.