Historisk klimaaftale vedtaget i Paris

En historisk aftale, der skal begrænse temperaturstigninger og redde kloden fra en klimakatastrofe, er vedtaget af 195 lande på klimatopmødet i Paris.

Det skete efter en kort gennemgang af aftalen, hvor der ikke var protester. Alle 195 lande var enige om aftalen, som beskrives som den mest ambitiøse hidtil.

Hele salen eksploderede i vild jubel og klapsalver, da den franske udenrigsminister Laurent Fabius, der har ledt konferencen, erklærede aftalen for vedtaget.

Ambitiøse mål

Det vigtigste element i aftalen er målet om, at gennemsnitstemperaturen på verdensplan maksimalt må stige med to grader celsius i forhold til niveauet fra 1880. Samtidig indeholder aftalen en erklæring om, at stigningen helst skal holdes på højst halvanden grad celsius.

Aftalen forpligter desuden de rigeste lande til at bruge mindst 100 milliarder dollars om året. Pengene skal dels bruges på at hjælpe de fattigste lande med at modstå de problemer, klimaforandringer allerede har skabt. Og dels på at udvikle ny grøn teknologi, der kan gøre omstillingen fra fossile brændstoffer til vedvarende energi hurtigere og bedre.

På forhånd var det meldt ud, at Tyrkiet, Ukraine og Nicaragua var utilfredse med elementer af aftalen. Derfor blev mødet, hvor aftalen skulle vedtages, godt to timer forsinket. Men de har altså også nu accepteret aftalen.

Aftale skal genovervejes

Selvom det er den mest ambitiøse aftale, der er vedtaget på klimaområdet, er det ikke en aftale på niveau med den, man håbede at kunne vedtage til COP15 i København i 2009.

- Ambitionsniveauet er et andet sted. Det er ikke den her aftale, hvor man med et slag binder landene og ikke behøver tale om det igen i mange år. Men det er et skridt på vejen, siger prorektor på Københavns Universitet, Lykke Friis.

Landene skal som en del af aftalen mødes hvert femte år og genoverveje målene. Og det er også meget nødvendigt løbende at sætte målsætningerne op, siger TV 2's korrespondent Svenning Dalgaard.

- Grunden til, at det her kunne vedtages, er at det ikke ændrer ret meget. Ifølge de nuværende beregninger skal vi være glade for at holde temperaturerne på 2,7 graders stigning.

Også han er dog positiv over, at det trods alt er lykkedes samtlige lande at blive enige om en målsætning.

- For første siger hele verden, at det er et globalt problem. Alle er enige om, at vi skal hjælpe hinanden og ikke bare passe os selv. Så nu er alle i hvert fald klar over, at det er et kæmpe problem, lyder det fra Svenning Dalgaard.