Løkke efter øretæve: Her er tre grunde til at vi tabte

- Vi har fået en øretæve. Huskekagen synger endnu.

Sådan skriver statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fredag morgen på sin Facebook.

Torsdag stemte danskerne klart nej til at afskaffe retsforbeholdet, selvom blandt andet Venstre og Socialdemokraterne anbefalerede et ja.

- Jeg kender ingen i Venstre, der denne gang har været så letsindige at spille på resultatet – og for mit eget vedkommende var der ikke tid til en ”øl rundt hjørnet”, for i morgen er der hårdt arbejde igen. Og endda noget mere end hvis afstemningen var faldet anderledes ud, skriver han på Facebook.

Statsministeren noterer sig tre punkter efter afstemningen:

1. En tillidskrise mellem store dele af befolkningen og politikerne 

2. En betydelig skepsis over for det europæiske projekt

3. Et nej til tilvalgsordningen, men ikke til samarbejdet om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme

Klar tale
- Valgets tale er klar. Et betydeligt nej, lød det fra Lars Løkke Rasmussen, da han sent torsdag aften mødte pressen i Statsministeriets spejlsal. 

Han lagde ikke skjul på, at han personligt ærgrer sig over resultatet.

- Det ærgrer mig, at vi er i en situation, hvor en lang række partier og organisationer, der arbejder med de regler, vi har stemt om, har anbefalet et ja, så får vi alligevel et nej. Men selv om jeg har håbet på at resultatet blev anderledes, så har jeg selvfølgelig fuld respekt for danskernes beslutning, lød det fra statsministeren.

Han kvitterede for den høje valgdeltagelse.

- Det viser på ganske smukkeste vis, at danskerne tager demokratiet alvorligt og er engagerede, sagde han. 

'Vælgerne er skeptiske'
Her ligger måske også en del af forklaringen.

For ifølge Lars Løkke Rasmussen er danskernes nej et udtryk for en generel EU-skepsis i befolkningen kombineret med en usikkerhed over for hvad en tilvalgsordning i øvrigt kan føre til.

- Det er ikke så meget det vi har stemt om, som danskerne har vendt ryggen til, men måske snarere det, vi ikke har stemt om. Frygten for, at man ved et ja til en tilvalgsordning ville glide ud af en bane, hvor danskerne tabte kontrol. Og stor respekt for det.

Opbakning til Europol
Europol nød stadig større opbakning i valgkampen, lyder Løkkes analyse. 

- I min egen konklusion, når jeg ikke til, at danskerne ikke ønsker, at politiet kan deltage i et stærkt europæisk samarbejde til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, sagde han.

Men det havde været 'lettere', hvis vi havde stemt ja, understregede Lars Løkke Rasmussen.

- Havde vi stemt ja i dag, havde beslutningen været vores egen. Nu er vi afhængig af andre. Derfor er det også vigtigt, at man rundt i de europæiske hovedstæder tager den danske folkeafstemning rigtigt ned.

Alle EU-landenes ambassadører er derfor indkaldt til møde i Statsministeriet tirsdag. 

Her er de tre læringer, som Lars Løkke Rasmussen nævner på Facebook fredag morgen.

Tillidskrise

Der er en tillidskrisen mellem store dele af befolkningen og os, der har vores virke på Christiansborg. Den er nok lettere at se end at løse, for den har givet vis sit udspring i mange ting: Løfter der ikke er blevet holdt, komplicerede problemer der er blevet forsimplet, politisk substans der er blevet til spin og proces, personsager der har fyldt for meget. Det tager jeg meget alvorligt. Det må vi alle tage meget alvorligt. Vi har simpelthen brug for en bedre politisk samtale med hinanden. Det vil jeg gerne yde mit bidrag til.

Danskerne er EU-skeptiske

Der er en betydelig skepsis over for det europæiske projekt, selvom jeg tror det er lidt dobbelttydigt. For på den ene side bunder det i, at EU ikke er effektivt nok: Hvorfor får EU ikke stoppet flygtninge- og immigrationsstrømmene? Hvorfor bruger vi ikke EU’s samlede styrke til at sætte Putin på plads i Ukraine og tvinge Bashar al-Assad fra magten? Hvorfor er der ikke styr på de ydre grænser? Hvorfor kan man ikke forhindre terrorister fra Belgien i at begå brutale terrorhandlinger i Frankrig? På den anden side vil vi ikke have EU til at blande sig i vores gøremål. Vi vil bestemme selv. Men det rejser jo logisk spørgsmålet: Hvordan skal EU blive effektivt, hvis alle vil bestemme alting selv på deres egen måde?
Det dilemma skal bl.a. løses ved at finde en ny balance: Et stærkt EU, der hvor det reelt gør en positiv forskel. Et slankere EU, der hvor de enkelte lande mere meningsfuldt kan løse problemerne på deres egen måde. Sådan burde det egentlig allerede være, for EU-samarbejdet bygger på et nærhedsprincip (det såkaldte subsidiaritetsprincip), men det skal have mere næring og indhold. Det er en af de ting, Storbritanniens Cameron har sat på dagsordenen den kommende tid. Og den dagsorden skal Danmark melde sig ind i!
Vi skal have den sunde fornuft tilbage. De fleste kan se, at det indre marked er en god idé. Det skaber arbejdspladser i Danmark, at vi frit kan eksportere til alle EU-landene, at vores unge kan tage deres uddannelse med til andre EU-lande og at vi frit kan arbejde i andre EU-lande (og de hos os). Men det er svært at forstå, at vi ikke kan stille krav om, at man skal yde før man kan nyde. At man kan sende en dansk børnecheck hjem til familien i Rumænien efter kort tids arbejde i Danmark. Det skal vi have lavet om på. Så der kommer en bedre balance. En større følelse af rimelighed.

Vi har ikke sagt nej til fornuft

Danskerne har sagt nej til tilvalgsordningen, men ikke til det fornuftige i at dansk politi og danske myndigheder kan deltage fuldt og helt i samarbejdet om bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme. Måske ligger nederlaget nok så meget i den succes, at alle nu går ind for Europol – og at NEJ-partierne umiddelbart fik sandsynliggjort, at vi skam godt kan forblive medlem uden at erstatte vores forbehold med en tilvalgsordning. Helt så let er det nok ikke, men det må nu stå sin prøve. Derfor har jeg allerede aftalt møde med formanden for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, og EU-kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, på næste fredag. Inden da vil jeg i møder med alle folketingets partier bede om at få det stærkest mulige mandat til at begynde forhandlinger, der forhåbentligt kan sikre, at vi ikke glider ud af samarbejdet.
Der findes ikke på den måde rigtigt eller forkert i politik. Flertallet bestemmer i et demokrati. Når man lægger et spørgsmål ud til afstemning, må man tåle svaret. Jeg har den største respekt for det valg, danskerne traf i går og glæder mig over den høje valgdeltagelse. Den enkeltes JA- eller NEJ-stemme bygger selvfølgelig på meget forskellige overvejelser. Men vi skal være her alle sammen, selvom vi er delt i mange der stemte JA og flere der stemte NEJ. Nu er det tid at bygge bro. Det er måske det allervigtigste at ”tage ned”.

 

I arbejdstøjet
Regeringen trækker nu i arbejdstøjet og mødes allerede i morgen for at drøfte hvad næste skridt nu skal være, mens statsministeren mandag indkalder alle Folketingets partier til drøftelser. 

Fredag den 11. december rejser Lars Løkke Rasmussen til Bruxelles for at mødes med EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, og EU-præsident Donald Tusk for at drøfte Danmarks muligheder for en parallelaftale.

Forhandlingerne om asylstramningerne genoptages desuden på søndag. 

Reaktionerne flød i en lind strøm på Twitter under Løkkes pressemøde - og det varede ikke længe inden oppositionen gik til angreb. Her den radikale Ida Auken: