ChokmÄling: Nej-siden har taget fÞringen

For fÞrste gang har nej-siden fÄet overtaget i MEGAFONs mÄlinger forud for folkeafstemningen pÄ torsdag. I dag vil 40 procent af danskerne stemme nej, mens 35 procent vil stemme ja, viser mÄlingen, der er foretaget for TV 2 og Politiken.

Hver fjerde vÊlger har ikke besluttet sig, og dermed er gruppen af tvivlere vokset siden sidste mÄling fra 23.-26. november, hvor 41 procent ville stemme ja, men 38 procent sagde nej.

Der er dermed lagt op til en vaskeÊgte gyser, nÄr danskerne skal til stemmeurnerne pÄ torsdag. Og det er en mÄling, der vil ryste ja-siden, vurderer TV 2s politiske analytiker Peter Lautrup-Larsen.

- Det er en chokmÄling. I andre mÄlinger, hvor nej-siden fÞrte, har man kunnet trÞste sig med, at MEGAFON i sine mÄlinger havde et lille forspring til ja-siden og tÊt pÄ dÞdt lÞb. Nu bekrÊfter MEGAFON den tendens, man har set i andre mÄlinger, siger han.

OgsĂ„ hos MEGAFON er det uventet, at vi ser sĂ„ store bevĂŠgelser. 

- Det er overraskende, at det sker sÄ voldsomt og at sÄ relativt sent i valgkampen, men hvis man har kigget pÄ det over tid, sÄ har ja-siden konsekvent mistet opbakning siden vi begyndte at mÄle efter udskrivningen af folkeafstemningen, siger Asger H. Nielsen til TV 2.

-Artiklen fortsĂŠtter under grafikken...

BĂ„l og brand
Seneste Gallup-mÄling for Berlingske fredag viser, at 38 procent stemmer nej, mens 34 procent stemmer ja, mens torsdagens Norstat-mÄling udfÞrt for Altinget viser 41 procent nej og 34 procent ja.

Det store spÞrgsmÄl er hvad ja-siden nu vil gÞre. Har man en kanin, man vil trÊkke op af hatten her i slutspurten? Det er der alt andet end gode erfaringer med, fortÊller Peter Lautrup-Larsen.

- Da man fÄ dage fÞr euro-afstemningen truede danskerne med bÄl og brand, hvis det blev et nej, gik det ikke godt, siger han, og henviser til afstemningen i 2000.

Her stemte 53,2 procent nej – men sĂ„dan behĂžver det ikke gĂ„ pĂ„ torsdag.

- Det, ja-siden kan hÊnge sin hat pÄ, er, at der stadig er sÄ mange tvivlere. Det er dem, der vil afgÞre valget. Og derfor kan man ikke sige, at det er afgjort endnu, siger han.

Nej-kampagnen har virket
Ja-sidens problem er ifÞlge Peter Lautrup-Larsen, at det, de tidligere gange, hvor et flertal af vÊlgerne har stemt nej, ikke er gÄet sÄ galt, som ja-siden forsÞgte at overbevise vÊlgerne om, at det ville.

- Nogen vil endda sige, at nejet til euroen er endt med at vÊre en fordel. Ved denne afstemning siger ja-siden, at det ikke kan lade sig gÞre at fÄ alle de aftaler, nej-siden pÄstÄr. Den argumentation har vÊlgerne tydeligvis ikke taget til sig, siger han.

De tre nej-partier Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance – der alle gik frem ved valget i juni – har til gengĂŠld haft held med at fĂ„ afstemningen til at dreje sig om andet end Europol, bemĂŠrker Peter Lautrup-Larsen.

- Man har ogsĂ„ fĂ„et det til at handle om tilliden til de toneangivende politikere – herunder om man kan tro pĂ„ garantier fra eksempelvis statsministeren, siger han.

MĂ„lingen er gennemfĂžrt som en telefonisk rundspĂžrge blandt 1.000 vĂŠlgere i perioden 26.-29. november. 

Venstres bagland langer hÄrd ud efter ja-kampagnen og sÊtter ord  pÄ, hvorfor de har fejlet.