Røde partier forsvarer Løkkes asylløfte

Vælgerne kan stole på statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), når han og Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen siger, at Danmark ikke vil kunne gå med i fælleseuropæisk asylpolitik uden en folkeafstemning.

Det er meldingen fra SF og de Radikale, som forsvarer regeringen mod Dansk Folkepartis mistillid, skriver Berlingske.

- Uanset hvad man måtte mene om at gå med i EU's asylpolitik, står det klart, at det ikke er muligt at gå med uden en folkeafstemning. Det er de politiske vilkår, som er skrevet ind i lovbemærkningerne, og som vi derfor tager til efterretning, siger formand for de Radikale, Morten Østergaard (R) og tilføjer, at folk ikke behøver at forholde sig til asylpolitikken nu, da det ikke er det, EU-afstemningen den 3. december handler om.

DF: Asylpolitik bliver smuglet ind af bagdøren
Dansk Folkeparti opfordrer ved folkeafstemningen danskerne til at stemme nej, og partiet advarer i kampagnen bælgerne om, at et ja til retsforbeholdet også er et ja til at smugle EU's asylpolitik ind ad bagdøren.

Men det mener SFs formand, Pia Olsen Dyhr (SF), altså heller ikke passer. Til Berlingske kalder hun DF's kampagne for "politisk drilleri af værste skuffe".

- Der skal ikke være nogen tvivl om, at SF meget gerne ser, at vi er med i flygtninge- og asylsamarbejdet. Men vi lever i en politisk virkelighed, hvor der er partier, som har krævet en folkeafstemning, og det accepterer vi, siger hun.

Megafon: Ja vil føre til tilslutning til asylpolitik
En Megafon-måling foretaget for TV 2 og Politiken viser ellers, at hele 54 procent af de danske vælgere tror, at et ja ved folkeafstemningen ”på sigt vil føre til, at Danmark tilslutter sig EU’s asyl- og indvandringspolitik”. Kun 13 procent tror ikke, det vil ske.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har – med et berømt citat – sagt, at hans garanti om en folkeafstemning før en tilslutning gælder ”indtil solen brænder ud”. Men Dansk Folkeparti har udtrykt stor skepsis over den garanti, hvilket har ført til en bitter strid på ord mellem Venstre og regeringens store støtteparti.

Senest på Venstres landsmøde, hvor integrationsminister Inger Støjberg kaldte Dansk Folkepartis kampagne for ”falsk og uhæderlig”.

Derfor stemmer vi om retsforbeholdet

  • Danmark har haft et retsforbehold siden 1993, hvor vi stemte ja til den såkaldte Edinburgh-afgørelse.
  • Forbeholdet betyder, at vi ikke tilslutter os EU-regler om retlige og indre anliggender, som oftest varetages af politi eller retlige myndigheder.
  • Venstre, Socialdemokraterne, de Konservative, Radikale og SF anbefaler at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning den 3.december 2015, hvor Danmark samtidig aktivt tilslutter sig 22 tilvalg af nuværende EU-retsakter for områderne politisamarbejde, strafferet, børn og familie samt handel over grænserne.
  • Derudover tilslutter Danmark sig tre retsakter, der ikke er endeligt udarbejdet, vedrørende Europol, Eurojust og PNR-registret, så der i alt vil være tale om tilslutning til 25 retsakter.
  • Ja-partierne vil fortsat takke nej til 10 af de retsakter, som vi i dag har et forbehold overfor. Blandt andre EU's asyl- og indvandringspolitik. 
  • Danskerne skal stemme om at ændre retsforbeholdet til en tilvalgsordning og ikke om at sløjfe retsforbeholdet fuldstændigt.