Nyheder

Bliver ikke malet over: Tunnel bliver mindested for knivdræbte Mads

Efter at den 17-årige handelsskoleelev Mads Skjoldsøge blev knivdræbt i en tunnel i Hillerød torsdag den 5. november, har stedet været omdannet til et mindested for familie og venner til den afdøde.

Hillerød Kommune tillod de sørgende at male den graffiti-befængte tunnel hvid, så de kunne bruge væggen til at skrive deres rørende beskeder og hilsner til Mads.

Kommunen fortæller til TV 2, at de ikke har planer om at fjerne mindesmærkerne fra gangtunnelen, der uofficielt er blevet omdøbt til ”Mads’ Tunnel”.

- Der er ikke nogen, der har taget stilling til en slutdato. Så længe det giver mening, så har de tunnelen til at ære Mads’ minde, det er der ikke nogen, der piller ved, lyder det fra Hillerød Kommunes tekniske direktør, Lars Mørk.

På væggen er der skrevet en masse beskeder, som du kan se herunder. Blandt andet "Kys fra far"

Sådan så tunnelen ud, før den blev malet hvid og overdænget med beskeder,

Drabet på Mads Skjoldsøge skete omkring kvart over et ved en tunnel på Troelsmindealle tæt ved Hillerød Handelsskole, hvor han blev stukket brutalt ihjel med flere knivstik i et frikvarter af gerningsmænd, der ifølge vidner havde hentet ham inde på skolen.

Lørdag den 14. november blev Mads Skjoldsøge begravet fra Ullerød Kirke.