Nyheder

Da Poulsen fik Zlatans hestehale til at hænge dovent

“Skyd” - lød det fra 38.000 struber.

Og han gjorde det. Jakob Poulsen i sin blot syvende landskamp. Der var 25-26 meter ind til målet, men vristen var lektielært strakt og ramte det eftertragtede stykke læder uhyre præcist. Det gjorde Danmark klar til VM-slutrunden i Sydafrika.

På tavlen stod 1-0 og 79 minutter spillet. På banen stod forstenede svenskere og en Zlatan, hvis hestehale hang dovent i stedet for at logre. På områder der var danske strakte armene sig i vejret. Daniel Agger knyttede næven for at understrege sin glæde. På tribunen rejste samtlige roligans sig på Poulsens kommando.

Se Jakob Poulsens scoring mod svenskerne i videoplayeren oven for.

Ved det efterårskolde kommentatorbord rejste jeg mig. Ikke kun for at blive ligeså høj som min sidemand Martin Laursen, men fordi jeg simpelthen måtte strække hals og ben. Jeg husker ikke om der var sæde bagefter. Den triumf skulle hjem - stående.

Blitzen sørgede for et tilbageblik: EM 1984, VM 1986, EM 1988, EM 1992, EM 1996, EM 2000, VM 2002, EM 2004 - “et lille land og dog så vidt om jorden”. Endnu en slutrunde.

Morten Olsen havde lagt en snedig plan. Blandt andet havde han flyttet Nicklas Bendtner ud til venstre, så han fik mere plads, mens Jon Dahl Tomasson skulle tage de nødvendige slagsmål i feltet. Det - og meget andet - blev en succes. Bendtner lagde op til Jakob Poulsens mål.

Og vi jublede i Parken så længe, at projektørlamperne løb tør for strøm i den ene ende, mens spillerne stadig modtog folkets hyldest. Skuffelser var drevet med vinden. Ingen slutrunder i 2006 og 2008, men nu kaldte vi Mandela. VM i Sydafrika var næste destination.

Det var den kvalifikationsturnering, hvor der kom en vanvittig sejr i Portugal 3-2 på de absolut sidste minutter - og hvor landsholdet boykottede pressen bagefter. Lige så vanvittigt.

Men denne aften i Parken omkring klokken 22 var ingen i protesthumør. Hold kæft, hvor de snakkede - de danske spillere. Der var klister på stolen i mixedzone - der hvor spillerne står på den ene side af en afspærring og journalisterne på den anden efter kampen.

Vi spurgte og spurgte og selvom der ikke var flere spørgsmål, stod der stadig sejrsglade spillere og nu var det dem der spurgte: “Er der virkelig ikke flere spørgsmål”?

Svenskerne gik også forbi sponsorvæggen, som er en opgradering af den latterlige mani med firmanavn på en skjortekrave. Men der var ikke meget “hejsan”. Zlatan gjorde et kort stop og konstaterede: “Vi skulle have vundet - helt klart. Vi blev snydt - helt klart”.

Danmark vandt og kom til Sydafrika. Helt klart. Og der var ros til Bendtner og Christian Poulsen, ham med den forhenværende knytnæve…du ved. Og til Morten Olsen. Og Jakob Poulsen. Og dem alle. Og os andre fans. Og hele Danmark.

Dansk fodbold var endnu engang på verdenskortet. Og svensken fik, hvad de sku’ ha - da-da.