Nyheder

Spørgsmålet, alle taler om: Kunne du dræbe baby-Hitler?

Billede af en lille Adolf Hitler - taget i år ca. 1889 Getty Images

Det anerkendte magasin The New York Times Magazine stjæler i øjeblikket al opmærksomheden på Twitter.

Årsagen skal findes i et mildest talt mærkværdigt spørgsmål, som magasinet valgte at stille til sine følgere fredag aften: 

- Hvis du kunne rejse tilbage i tiden og dræbe Hitler som baby, ville du så gøre det?

Det lille ’pip’ fra The New York Times Magazine er på kort tid gået viralt, og flere amerikanske medier som Vox, Huffington Post og Forbes har kastet sig over historien med hver sin vinkel.

Redaktør på The New York Times Magazine, Charles Homans, bekræfter over for USA Today, at spørgsmålet har været en del af magasinets faste element ”Dear Reader”.

Han kommer dog ikke med nogen nærmere forklaring på, hvorfor spørgsmålet overhovedet er blevet stillet.

Mange stemmer 'Ja'

42 procent af magasinets læsere har stemt ’Ja’ til spørgsmålet, 30 procent svarede nej, mens 28 procent var i tvivl.

På Twitter spænder svarene bredt, og størstedelen af debattørerne har valgt en humoristisk indgangsvinkel til det lettere bizarre spørgsmål.     

Reaktionerne væltede ind, efter The New York Times Magazine publicerede det kontroversielle spørgsmål fredag aften.

Magasinet valgte efterfølgende at besvare de mange kommentarer på Twitter med følgende kortfattede 'tweet':

Den spøjse opførsel fik andre nyhedsmedier til at besvare 'tweetet'.