Nyheder

Tidslinje: 14 års indsats i Afghanistan

Torsdag sagde USA's præsident Barack Obama, at knap 10.000 amerikanske soldater fortsat vil blive i Afghanistan i 2016. De afghanske myndigheder har bedt om, at de udenlandske tropper fortsætter deres mission i landet, hvor de træner de afghanske sikkerhedsstyrker.

Dermed fortsætter den internationale mission i Afghanistan - 14 år efter verdens øjne blev rettet mod det muslimske land i centralasien.

Terrorangrebene på World Trade Center i New York i september 2001 blev anledningen til, at USA og England i oktober samme år gik i krig mod Taleban-regimet og al-Qaeda i Afghanistan. 

Året efter gik Danmark ind i krigen, skiftevis under britisk ledelse. Danmarks bidrag til den internationale indsats har været fokuseret på Helmand-provinsen og byen Gereshk, der ligger i den sydlige del af landet ved grænsen til Pakistan.

Danmark har bidraget med op til 750 soldater i de absolut farligste dele af Afghanistan og krigen har kostet Danmark i omegnen af 11,4 milliarder kroner.

Samtidig yder Danmark en civil bistand på cirka 500 millioner kroner om året til udviklingsprojekter, katastrofehjælp og hjemvendte flygtninge i Afghanistan.

I tidslinjen nedenfor ser vi tilbage på krigen i Afghanistan og den danske indsats, som har kostet 43 danske soldater livet.

T2Toolbox embed

NATO i Afghanistan:

 Afghanistan har tirsdag skrevet under på to længe ventede aftaler, der fastlægger de juridiske rammer for amerikanske og andre udenlandske soldaters ophold i Afghanistan efter nytår.  Dermed er vejen banet for, at Nato kan få de sidste brikker på plads for den træningsmission, der 1. januar skal tage over efter kampmissionen Isaf.

 Der er allerede en klar skitse for den nye mission:

 * Navn: Resolute Support.  * Dato: Fra 1. januar 2015.  * Opgave: Træne, rådgive og assistere de afghanske sikkerhedsstyrker. Skal ikke i felten.  * Sikkerhed: De afghanske sikkerhedsstyrker står for den overordnede sikkerhed i hele landet. Resolute Support får et væbnet element, som skal passe på de udenlandske soldater.  * Størrelse: Formentlig omkring 12.000 mand.  * Deltagere: Blandt andre USA, Tyskland, Tyrkiet, Storbritannien og Danmark har meldt sig klar til at bidrage. Også lande uden for Nato ventes at deltage.  * Danmarks bidrag: Ventes at blive på 150-160 mand, der blandt andet skal betjene tre transporthelikoptere, træne officerer nær Kabul, udføre stabsfunktioner i hovedstaden og passe på de øvrige danske soldater.  * Geografi: Fordelt på fem lokaliteter: Hovedstaden Kabul under tyrkisk ledelse, Herat under italiensk ledelse, det nordlige Afghanistan under tysk ledelse, mens USA leder i syd og øst - Kandahar og langs grænsen til Pakistan.  * Andre styrker: USA opretholder uden for Nato-samarbejdet specialstyrken Enduring Freedom, der jagter terrorister.  * Jura: Nato-styrken skal formelt inviteres af Afghanistan med basis i en såkaldt "sofa" (Status of Forces Agreement), der bygger på en bilateral sikkerhedsaftale mellem USA og Afghanistan. Aftalerne fastlægger de juridiske rammer for de udenlandske soldaters ophold, ageren og eventuelle lovbrud i Afghanistan. Underskrivelsen af aftalerne har trukket ud, fordi der gik afghansk præsidentvalgkamp og indenrigspolitik i sagen.

Disse konflikter kostede flest liv sidste år

Opgørelse fra den britiske tænketank PS21 viser stigning på 28 procent i antallet af dræbte i konflikter.

Over 163.000 mennesker blev dræbt i verdens konfliktzoner i 2014 mod cirka 127.000 året før.

Her de 10 lande med flest dødsofre. I parentes tal for 2013

1. Syrien: 76.021 (73.447)

2. Irak: 21.073 (9742)

3. Afghanistan: 14.638 (10.172)

4. Nigeria: 11.529 (4727)

5. Sydsudan: 6389 (4168)

6. Pakistan: 5496 (5739)

7. Sudan: 5335 (6816)

8. Ukraine: 4707 (0)

9. Somalia: 4447 (3153)

10. Den Centralafrikanske Republik: 3347 (2364)

Kilder: Tænketanken PS21/Ritzau