Dissektion: Fik død løve til at brøle

I videoen øverst kan de se højdepunkterne fra dissekeringen Udlandet har raset, men Odense Zoo har stået fast: I dag blev en 9 måneder gammel hanlø

I videoen øverst kan de se højdepunkterne fra dissekeringen

Udlandet har raset, men Odense Zoo har stået fast: I dag blev en 9 måneder gammel hanløve dissekeret til offentligt skue for havens besøgende.

Og interessen var stor. Både fra pressen og de mange børn, der fik lov til at stå helt tæt på bordet, hvor løven, der er blevet aflivet for at undgå indavl, blev skåret op.

Klokken lidt over tolv faldt det første snit.

- Gæsterne og børne skal se, hvor fascinerende løven den er, lød det fra Lotte Tranberg, som var én af de zoo-guider, der skulle partere løven.

Og parteret, det blev den.

- Addd... de skærer benet af, udbrød en af børnene, mens dissekeringen stod på, ligesom flere af dem måtte holde sig for næsen, da lugten blev for meget. Men generelt var der stor interesse og nysgerrighed hos børnene, og zoo-guiderne måtte flere gange love, at alle nok skulle komme til at se både hjerte og kranie.

Afslutningsvis forsøgte zoo-guiderne at fremprovokere et løvebrøl fra den afdøde løve. I videoen herunder kan se de, hvordan det gik, ligesom du kan læse og se, hvordan dissektionen forløb minut for minut.