Modstandsheltens gravsten bliver brugt som kystsikring
Se mere i 19 Nyhederne lĂžrdag.
Der ligger en gravsten i vandkanten tĂŠt pĂ„ Hundested. Teksten kan lĂŠses af enhver, der gĂ„r forbi pĂ„ stranden: âJohann Mackeprang Böge, fĂždt 10.2 1909, dĂžd 8.5 1994.â
Stenen er en del af den lokale kystsikring og rummer ikke bare Ă©n, men to helt usĂŠdvanlige historier.
For det fĂžrste mĂ„ gravsten slet ikke ligge frit i naturen uden at vĂŠre knust eller have fĂ„et fjernet indskrifterne. Det fremgĂ„r af Kirkeministeriets vejledning om gravminder, som betegner denne form for omgang med gravsten som âusĂžmmeligâ.
For det andet er der tale om et gravminde for en mand, der satte livet pÄ spil for at beskytte Danmark. Nu ligger hans gravsten og passer pÄ den sjÊllandske nordkyst.
SĂžgte sin afsked da landet blev besat
Johann Böge var en ung civilingeniĂžr og lĂžjtnant, da Danmark blev besat af nazisterne i 1940. Han sĂžgte med det samme sin afsked hos Krigsministeriet med begrundelsen: âJeg Ăžnsker ikke at forrette tjeneste, sĂ„ lĂŠnge landet er under tysk besĂŠttelse,â og fandt i stedet et job hos Hedeselskabet i TĂžnder.
- Mit job gav mig mulighed for at fÊrdes naturligt og ubemÊrket over hele SÞnderjylland, skriver Johann Böge i SÞnderjyske à rbÞger i 1991.
Og det gjorde han i sÄ hÞj grad, at han blev en af lederne af modstandsbevÊgelsen i SÞnderjylland. Sammen med en god ven, Erik Kiersgaard, organiserede Johann Böge modtagelsen af vÄben og sprÊngstoffer, som engelske flyvere kastede ned over SÞnderjylland.
Spion i 'Churchills hemmelige hĂŠr'
Under et ophold i Stockholm blev Johann Böge kontaktet af en officer fra den engelske efterretningstjeneste, der fortalte ham om en helt sĂŠrlig mission. Der skulle etableres et netvĂŠrk af safe houses, hvor danske og tyske modstandsfolk kunne sĂžge tilflugt under deres flugt mod Sverige. EnglĂŠnderne havde ogsĂ„ en anden plan med flugtruten. Den skulle virke begge veje, sĂ„ engelske agenter kunne rejse fra Sverige til SĂžnderjylland og videre ind i Tyskland. Officeren kaldte ruten for The Fordwick Line og udtrykte stor glĂŠde i Stockholm over at mĂžde âMr. Fordwick.â
- Hvem er Mr. Fordwick, spurgte Johann Böge.
- Det er Dem! svarede officeren.
Dermed var Johann Böge blevet engelsk spion i SOE, Special Operations Executive, der ogsÄ er blevet kaldt "Churchills hemmelige hÊr" eller "Ministeriet for ufin krigsfÞrelse."
DĂŠknavnet var BĂžrge
Skjulestederne, som Johann Böge fik etableret mange af, var ofte lĂŠgehuse. Det fĂžrste lĂ„ i Ădis Bramstrup ved Kolding, hvor et barn af det lokale lĂŠgepar stadig husker hans mange besĂžg. DĂŠknavnet var BĂžrge Jensen.
- Vi vidste naturligvis ikke dengang, hvad det drejede sig om. Men jeg kan huske, at vi i perioder havde forskellige mennesker boende. Og jeg husker isĂŠr BĂžrge Jensen, siger Peder Westergaard, der i dag er 80 Ă„r og bor i Gilleleje.
I modsÊtning til stort set alle andre danskere havde praktiserende lÊger mulighed for at fÄ benzin under krigen.
- Dermed kunne de flytte illegale personer fra et safe house til det nĂŠste under dĂŠkke af, at der var tale om sygebesĂžg, siger Peder Westergaard.
Oprettede modstandgrupper dybt inde i Nazi-Tyskland
Blandt opgaverne som engelsk spion var oprettelse af modstandsgrupper, der blev udstyret med vÄben og falske papirer og sikret en flugtrute til Sverige, hvis det gik galt. Johann Böges stÞrste og farligste prÊstation var at etablere modstandsgrupper blandt demokratiske sindede tyskere helt ned til Hamborg.
- Jeg mÄtte gennemgÄ kurser i koder, kryptografi, chifrering og dechifrering og usynligt blÊk. Og jeg bestrÊbte mig pÄ at indleve mig i tysk sprog og vÊremÄde ved at se alt, hvad jeg kunne overkomme af tyske film, skriver Johann Böge i Ärbogen.
Mange gange var det lige ved at gÄ galt for Johann Böge, nÄr han arbejdede inde i Tyskland.
- Sammen med Erik Kiersgaard holdt han mĂžde med nogle tyske modstandsfolk i Flensborg. Gestapo havde lokaliseret den lejlighed, hvor mĂždet foregik. Under tumulten, der opstod, lykkedes det dem at slippe vĂŠk og nĂ„ ned til Flensborg fjord. For at fĂ„ folk af vejen rĂ„bte de: âMontgomery kommt! Montgomery kommt!â Folk flygtede til alle sider. Böge og Kiersgaard svĂžmmede over fjorden og spadserede 70 kilometer over markerne for at nĂ„ frem til et safe house, fortĂŠller Peder Westergaard.
PĂ„ flugt fra Gestapo
Efter krigen fik Peder Westergaard en gave af Johann Böge. Det var et af de smÄ Minox-kameraer, som englÊnderne havde forsynet ham med, og som han havde brugt til at affotografere tyske dokumenter med, nÄr han fik adgang til VÊrnemagtens kontorer.
- Til at bestikke de tyske embedsmÊnd havde bestyreren pÄ Stepping Mejeri altid et parti smÞr i beredskab til Böge og Kiersgaard. SmÞr var et langt bedre betalingsmiddel end penge i Tyskland, siger Peder Westergaard.
En aften, hvor Johann Böge skjulte sig i lĂŠgehuset i Ădis Bramstrup, mens han var eftersĂžgt af Gestapo, kĂžrte den samme bil forbi huset flere gange. De var sikre pĂ„ at det var Gestapo.
- Min far fik travlt med at komme âpĂ„ sygebesĂžgâ sammen med Johann Böge. Han blev afleveret hos en neurolog i Kolding, der gav Böge en spĂŠndetrĂžje pĂ„ og kĂžrte videre mod Fyn. Jeg har hĂžrt, at Böge brĂžlede som en tyr og roterede vildt rundt i spĂŠndetrĂžjen pĂ„ bagsĂŠdet for at skjule sit ansigt. Der vrimlede nemlig med tyskere, siger Peder Westergaard.
Selv skriver Johann Böge om turen, at alibiet var, at Böge skulle afleveres pÄ Middelfart Sindssygehospital, men han endte med at blive kÞrt tvÊrs over Fyn.
Tortureret og dĂžmt til dĂžden
PĂ„ en anden tur ind i Tyskland gemte han sig i en bil, der var lastet med svinekroppe. Kun med stort besvĂŠr kunne han kile sig ind.
- NÄr der var kontrol, mÄtte jeg hage mig fast i krogene i loftet og trÊkke benene op under mig, nÄr de lyste ind i mellemrummet mellem vogngulvet og de ophÊngte slagtedyr, skriver han.
Men d. 16. marts 1945 gik det galt. PÄ en rejse fra Sverige til Danmark blev han arresteret af Gestapo i Aarhus og udsat for hÄrd tortur i tre dage. Efter befrielsen fandt man papirer der viste, at Gestapo havde dÞmt ham til dÞden, men han slap dog med at blive overfÞrt til FrÞslevlejren for senere at skulle transporteres videre til en tysk KZ-lejr.
Med vanlig sans for overlevelse lykkedes det imidlertid Johann Böge at flygte fra FrÞslevlejren. Otte dage fÞr tyskerne kapitulerede ankom en gruppe norske KZ-fanger til lejren i Bernadottes hvide busser. De var pÄ vej mod Norge. Johann Böge gik rundt og talte norsk sÄ hÞjt og godt han kunne. Og da busserne kÞrte videre nordpÄ, var han smuttet med ombord.
Fejrede friheden med Montgomerys tropper
Han havde dog ingen interesse i at komme til Norge. Ved det fĂžrste stop kort fĂžr LillebĂŠltsbroen listede han over vejen og fik et lift tilbage mod SĂžnderjylland. Han nĂ„ede lige akkurat at fejre befrielsen den 5. maj sammen med Montgomerys 2. arme pĂ„ LĂŒneborg Hede.
- Jeg blev hilst med ordene: How do you do, mr. Fordwick, af en af obersterne. Og dagen efter vĂ„gnede jeg i mit telt pĂ„ LĂŒneborg Hede til et strĂ„lende forĂ„rsvejr. En tjener kom ind med en kande early morning-tea. Good morning, sir, sagde han muntert. Nice day today, sir. Og det var det! skriver Johann Böge.
I lĂžbet af krigen var han blevet kĂŠreste med prĂŠstedatteren Grethe Oksbjerg i Ădis Bramstrup. Men de ikke nĂ„ede at se ret meget til hinanden under besĂŠttelsen. Og heller ikke efter befrielsen.
- Da krigen sluttede, var bÄde Johann og Grethe nervemÊssigt nedslidte. Böge var blevet sparket i hovedet af Gestapo og dÞv pÄ det ene Þre. SÄ de besluttede at ophÊve forlovelsen, fortÊller Harald Oksbjerg, der er lillebror til Grethe Oksbjerg.
Friede som 76-Ă„rig
Kort efter krigen tog Johann Böge til GrÞnland pÄ en flere Är lang tur som deltager i en stor ekspedition til Pearyland.
- Han fortalte senere, at han rejste til GrĂžnland, fordi han var overbevist om, at russerne ville invadere Danmark. Og da de danske myndigheder havde overtaget Gestapos gamle arkiver ville russerne have let ved at finde alle de danske modstandsfolk og likvidere dem, siger Peder Westergaard.
FĂžrst i en meget hĂžj alder lykkedes det langt om lĂŠnge for parret fra Ădis Bramstrup at fĂ„ hinanden. I 1985 friede den 76-Ă„rige Johann Mackeprang Böge omsider til Grethe. De blev gift i KĂžbenhavn og boede i deres sidste Ă„r sammen i Holte.
Frihedsmuseet har fÄet indleveret en kasse med Johann Böges personlige papirer og billeder, som TV 2 Nyhederne fik lov til at studere. I kassen lÄ blandt andet det lille Minoxkamera og bittesmÄ tyske ordbÞger til hans hemmelige rejser i Tyskland under krigen. Og sÄ fandt vi en festsang, som en ukendt digter skrev til Johann Böge kort efter befrielsen. Her er et citat fra et af versene:
âJohann, vi hĂŠver vores glas til din pris, du kom som en stor komet. Og pĂ„ din grav vil vi rejse en sten og skrive, her hviler dine jordiske ben med samt din lille trompet.â
Ingen havde dengang fantasi til at tro, at gravstenen for et af de stĂžrste navne i den danske kamp mod nazisterne, ville ende som kystsikring et par kilometer fra Hundested.
