Nyheder

Modstandsheltens gravsten bliver brugt som kystsikring

Se mere i 19 Nyhederne lørdag.

Der ligger en gravsten i vandkanten tæt på Hundested. Teksten kan læses af enhver, der går forbi på stranden: ”Johann Mackeprang Böge, født 10.2 1909, død 8.5 1994.”

Stenen er en del af den lokale kystsikring og rummer ikke bare én, men to helt usædvanlige historier.

For det første må gravsten slet ikke ligge frit i naturen uden at være knust eller have fået fjernet indskrifterne. Det fremgår af Kirkeministeriets vejledning om gravminder, som betegner denne form for omgang med gravsten som ”usømmelig”.

For det andet er der tale om et gravminde for en mand, der satte livet på spil for at beskytte Danmark. Nu ligger hans gravsten og passer på den sjællandske nordkyst.

Søgte sin afsked da landet blev besat

Johann Böge var en ung civilingeniør og løjtnant, da Danmark blev besat af nazisterne i 1940. Han søgte med det samme sin afsked hos Krigsministeriet med begrundelsen: ”Jeg ønsker ikke at forrette tjeneste, så længe landet er under tysk besættelse,” og fandt i stedet et job hos Hedeselskabet i Tønder.

- Mit job gav mig mulighed for at færdes naturligt og ubemærket over hele Sønderjylland, skriver Johann Böge i Sønderjyske Årbøger i 1991.

Og det gjorde han i så høj grad, at han blev en af lederne af modstandsbevægelsen i Sønderjylland. Sammen med en god ven, Erik Kiersgaard, organiserede Johann Böge modtagelsen af våben og sprængstoffer, som engelske flyvere kastede ned over Sønderjylland.

Spion i 'Churchills hemmelige hær'

Under et ophold i Stockholm blev Johann Böge kontaktet af en officer fra den engelske efterretningstjeneste, der fortalte ham om en helt særlig mission. Der skulle etableres et netværk af safe houses, hvor danske og tyske modstandsfolk kunne søge tilflugt under deres flugt mod Sverige. Englænderne havde også en anden plan med flugtruten. Den skulle virke begge veje, så engelske agenter kunne rejse fra Sverige til Sønderjylland og videre ind i Tyskland. Officeren kaldte ruten for The Fordwick Line og udtrykte stor glæde i Stockholm over at møde ”Mr. Fordwick.”

- Hvem er Mr. Fordwick, spurgte Johann Böge.

- Det er Dem! svarede officeren.

Dermed var Johann Böge blevet engelsk spion i SOE, Special Operations Executive, der også er blevet kaldt "Churchills hemmelige hær" eller "Ministeriet for ufin krigsførelse."

Dæknavnet var Børge

Skjulestederne, som Johann Böge fik etableret mange af, var ofte lægehuse. Det første lå i Ødis Bramstrup ved Kolding, hvor et barn af det lokale lægepar stadig husker hans mange besøg. Dæknavnet var Børge Jensen.

- Vi vidste naturligvis ikke dengang, hvad det drejede sig om. Men jeg kan huske, at vi i perioder havde forskellige mennesker boende. Og jeg husker især Børge Jensen, siger Peder Westergaard, der i dag er 80 år og bor i Gilleleje.

I modsætning til stort set alle andre danskere havde praktiserende læger mulighed for at få benzin under krigen.

- Dermed kunne de flytte illegale personer fra et safe house til det næste under dække af, at der var tale om sygebesøg, siger Peder Westergaard.

Oprettede modstandgrupper dybt inde i Nazi-Tyskland

Blandt opgaverne som engelsk spion var oprettelse af modstandsgrupper, der blev udstyret med våben og falske papirer og sikret en flugtrute til Sverige, hvis det gik galt. Johann Böges største og farligste præstation var at etablere modstandsgrupper blandt demokratiske sindede tyskere helt ned til Hamborg.

- Jeg måtte gennemgå kurser i koder, kryptografi, chifrering og dechifrering og usynligt blæk. Og jeg bestræbte mig på at indleve mig i tysk sprog og væremåde ved at se alt, hvad jeg kunne overkomme af tyske film, skriver Johann Böge i årbogen.

Mange gange var det lige ved at gå galt for Johann Böge, når han arbejdede inde i Tyskland.

- Sammen med Erik Kiersgaard holdt han møde med nogle tyske modstandsfolk i Flensborg. Gestapo havde lokaliseret den lejlighed, hvor mødet foregik. Under tumulten, der opstod, lykkedes det dem at slippe væk og nå ned til Flensborg fjord. For at få folk af vejen råbte de: ”Montgomery kommt! Montgomery kommt!” Folk flygtede til alle sider. Böge og Kiersgaard svømmede over fjorden og spadserede 70 kilometer over markerne for at nå frem til et safe house, fortæller Peder Westergaard.

På flugt fra Gestapo

Efter krigen fik Peder Westergaard en gave af Johann Böge. Det var et af de små Minox-kameraer, som englænderne havde forsynet ham med, og som han havde brugt til at affotografere tyske dokumenter med, når han fik adgang til Værnemagtens kontorer.

- Til at bestikke de tyske embedsmænd havde bestyreren på Stepping Mejeri altid et parti smør i beredskab til Böge og Kiersgaard. Smør var et langt bedre betalingsmiddel end penge i Tyskland, siger Peder Westergaard.

En aften, hvor Johann Böge skjulte sig i lægehuset i Ødis Bramstrup, mens han var eftersøgt af Gestapo, kørte den samme bil forbi huset flere gange. De var sikre på at det var Gestapo.

- Min far fik travlt med at komme ”på sygebesøg” sammen med Johann Böge. Han blev afleveret hos en neurolog i Kolding, der gav Böge en spændetrøje på og kørte videre mod Fyn. Jeg har hørt, at Böge brølede som en tyr og roterede vildt rundt i spændetrøjen på bagsædet for at skjule sit ansigt. Der vrimlede nemlig med tyskere, siger Peder Westergaard.

Selv skriver Johann Böge om turen, at alibiet var, at Böge skulle afleveres på Middelfart Sindssygehospital, men han endte med at blive kørt tværs over Fyn.

Tortureret og dømt til døden

På en anden tur ind i Tyskland gemte han sig i en bil, der var lastet med svinekroppe. Kun med stort besvær kunne han kile sig ind.

- Når der var kontrol, måtte jeg hage mig fast i krogene i loftet og trække benene op under mig, når de lyste ind i mellemrummet mellem vogngulvet og de ophængte slagtedyr, skriver han.

Men d. 16. marts 1945 gik det galt. På en rejse fra Sverige til Danmark blev han arresteret af Gestapo i Aarhus og udsat for hård tortur i tre dage. Efter befrielsen fandt man papirer der viste, at Gestapo havde dømt ham til døden, men han slap dog med at blive overført til Frøslevlejren for senere at skulle transporteres videre til en tysk KZ-lejr.

Med vanlig sans for overlevelse lykkedes det imidlertid Johann Böge at flygte fra Frøslevlejren. Otte dage før tyskerne kapitulerede ankom en gruppe norske KZ-fanger til lejren i Bernadottes hvide busser. De var på vej mod Norge. Johann Böge gik rundt og talte norsk så højt og godt han kunne. Og da busserne kørte videre nordpå, var han smuttet med ombord.

Fejrede friheden med Montgomerys tropper

Han havde dog ingen interesse i at komme til Norge. Ved det første stop kort før Lillebæltsbroen listede han over vejen og fik et lift tilbage mod Sønderjylland. Han nåede lige akkurat at fejre befrielsen den 5. maj sammen med Montgomerys 2. arme på Lüneborg Hede.

- Jeg blev hilst med ordene: How do you do, mr. Fordwick, af en af obersterne. Og dagen efter vågnede jeg i mit telt på Lüneborg Hede til et strålende forårsvejr. En tjener kom ind med en kande early morning-tea. Good morning, sir, sagde han muntert. Nice day today, sir. Og det var det! skriver Johann Böge.

I løbet af krigen var han blevet kæreste med præstedatteren Grethe Oksbjerg i Ødis Bramstrup. Men de ikke nåede at se ret meget til hinanden under besættelsen. Og heller ikke efter befrielsen.

- Da krigen sluttede, var både Johann og Grethe nervemæssigt nedslidte. Böge var blevet sparket i hovedet af Gestapo og døv på det ene øre. Så de besluttede at ophæve forlovelsen, fortæller Harald Oksbjerg, der er lillebror til Grethe Oksbjerg.

Friede som 76-årig

Kort efter krigen tog Johann Böge til Grønland på en flere år lang tur som deltager i en stor ekspedition til Pearyland.

- Han fortalte senere, at han rejste til Grønland, fordi han var overbevist om, at russerne ville invadere Danmark. Og da de danske myndigheder havde overtaget Gestapos gamle arkiver ville russerne have let ved at finde alle de danske modstandsfolk og likvidere dem, siger Peder Westergaard.

Først i en meget høj alder lykkedes det langt om længe for parret fra Ødis Bramstrup at få hinanden. I 1985 friede den 76-årige Johann Mackeprang Böge omsider til Grethe. De blev gift i København og boede i deres sidste år sammen i Holte.

Frihedsmuseet har fået indleveret en kasse med Johann Böges personlige papirer og billeder, som TV 2 Nyhederne fik lov til at studere. I kassen lå blandt andet det lille Minoxkamera og bittesmå tyske ordbøger til hans hemmelige rejser i Tyskland under krigen. Og så fandt vi en festsang, som en ukendt digter skrev til Johann Böge kort efter befrielsen. Her er et citat fra et af versene:

”Johann, vi hæver vores glas til din pris, du kom som en stor komet. Og på din grav vil vi rejse en sten og skrive, her hviler dine jordiske ben med samt din lille trompet.”

Ingen havde dengang fantasi til at tro, at gravstenen for et af de største navne i den danske kamp mod nazisterne, ville ende som kystsikring et par kilometer fra Hundested.

Usømmelig omgang med gravminder

I Kirkeministeriets vejledning om registrering af gravminder m.v. fra 2014 fremgår det:

”Når gravsten fjernes fra kirkegården, må man sikre sig, at de ikke senere bliver anvendt på en måde, der må anses for usømmelig – f.eks. ved at de uden, at deres karakter af gravminder er fjernet, anvendes som byggemateriale. For at undgå dette må gravstenene enten afleveres til en kommunal genbrugsplads eller afleveres til knusning i et stenknuseri. Forinden aflevering bør menighedsrådet eller kirkegårdsbestyrelsen sørge for, at indskrifterne fjernes, og, at stenene, i det omfang det er muligt, tillige slås i stykker.”