Dansk raket til månen: - Rumfart er ikke forbeholdt NASA

Kristian von Bengtson, som var medstifter af Copenhagen Suborbitals, er startet på et nyt rumeventyr.  Sammen med den britiske entreprenør Chris La

Kristian von Bengtson, som var medstifter af Copenhagen Suborbitals, er startet på et nyt rumeventyr. 

Sammen med den britiske entreprenør Chris Larmour, har han startet firmaet Moonspike, som arbejder hen imod at sende den første crowfundede raket til månen. Altså en raketopsendelse, der skal financierens via netværk og alle interesserede, der har lyst til at spytte i puljen, så projektet kan lykkes.

- For enhver teknisk udfordring, findes der en teknisk løsning. Det er trods alt blevet gjort før - USA satte et levende menneske af kød og blod på Månen for flere årtier siden, siger Kristian von Bengtson til VICE.

Projektet er netop blevet offentliggjort på crowdfunding-hjemmesiden Kickstarter

Målsætningen er at rejse en million dollar til at bygge en raket, der kan gå i kredsløb om Månen, og der fra afsende et mindre fartøj, der skal lande på Månen. 

- Landing er et vidt begreb. Vi forventer, at rumfartøjet vil ankomme til Månen med ret høj hastighed, siger Christian Lamour til VICE.

Torsdag gæstede journalist Thomas Djursing fra Ingeniøren TV 2 NEWS, hvor han gav sit perspektiv på det nye danske rumprojekt.

- Han slår nogle store brød op og ønsker at bryde vores ide om, hvad vi tror, der er muligt. Han vil gerne vise, at det her ikke er forbeholdt NASA og de store rumfartsorganisationer, siger han til TV 2 NEWS.

Hør hele indslaget om rumopsendelsen fra TV 2 NEWS i klippet over artiklen.