Så mange statslige arbejdspladser har landområder og mindre byer mistet

16x9
Her er de ansatte hos Skat i Ringkøbing på tur i området, efter en del arbejdspladser var rykket til byen. Men det er en undtagelse, at en stor offentlig myndighed flytter arbejdspladser til Udkantsdanmark. Foto: Scanpix

De havde mindst. Nu har de mindre. Selv om der i perioden fra 2008 til 2013 er blevet ca.

De havde mindst. Nu har de mindre.

Selv om der i perioden fra 2008 til 2013 er blevet ca. 4.500 flere statslige arbejdspladser i hele landet, viser en særkørsel, som Danmarks Statistik har foretaget for Jyllands-Posten, at landkommunerne og de mindre byer - der typisk før havde færrest statslige arbejdspladser - nu har endnu færre.

Når man trækker Region Hovedstaden og de tre store provinskommuner Aarhus Odense og Aalborg ud af regnestykket, er der en tilbagegang på ca. 2.800 statslige arbejdspladser for resten af landet, skriver Jyllands-Posten.

Toppen af isbjerget
Samtidig viser tallene, at de mellemstore byer fra 25.000 indbyggere og opefter stort set har et uændret antal statslige arbejdspladser. Det betyder, at tilbagegangen først og fremmest er foregået i landområder og i mindre byer.

- Det er udtryk for en centralisering på alle niveauer i samfundet. De statslige arbejdspladser er blot toppen af isbjerget, og der er tale om en selvforstærkende effekt, hvor yderområderne bliver taberne, siger forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.