I et forsøg på at dæmme op for de store strømme af migranter og flygtninge har de kroatiske myndigheder nu forbudt al trafik på veje, der fører hen til de syv grænseovergange til Serbien.
- Dette gælder, indtil der oplyses andet, skriver kroatisk politi i en meddelelse torsdag aften ifølge Reuters.
Trafikforbuddet gælder blandt andet for grænseovergangen ved Tovarnik, hvor de fleste migranter og flygtninge de seneste dage er kommet til fra Serbien.
Her på det klikbare kort kan du se flygtningenes nye ruter.
11.000 ankommet i løbet af få dage
Ifølge politiet er over 11.000 migranter og flygtninge kommet ind i Kroatien siden onsdag morgen. Indenrigsminister Ranko Ostojic sagde tidligere torsdag, at kroaterne ikke har midlerne til at modtage nye migranter og flygtninge. Presset på den kroatiske grænse er steget, siden Ungarn tidligere på ugen indførte hård kontrol ved sin grænse til Serbien. Det har fået flygtninge og migranter til at søge nye ruter mod Nordeuropa.
Søger mod Slovenien
Selvom de kroatiske myndigheder flere gange har forsøgt at registrere alle nytilkomne, så ønsker langt størstedelen at rejse videre. Det vil i manges tilfælde være med kurs mod Slovenien, der er Kroatiens naboer mod vest. Her håber de mange migranter og flygtninge, at de vil få nemmere adgang til Østrig og Tyskland og andre rigere EU-lande. For at komme det i forkøbet har de slovenske myndigheder til gengæld midlertidigt indstillet togdriften fra netop Kroation.
Herunder kan du læse om ni ting, du formentlig ikke vidste om flygtningekrisen.
Derfor flyver de ikke bare herop
De fleste flygtninge betaler langt mere for at blive smuglet til Europa, end det ville koste at flyve herop. Det skyldes særlige EU-regler: Hvis en person bliver fløjet til Europa uden et gyldigt visum, skal flyselskabet for egen regning flyve vedkommende retur. Selv om flygtninge er undtaget fra denne regel, betyder det i realiteten, at personalet i lufthavnene rundt om i verden kommer til at afgøre, hvem der er en ”rigtig” flygtninge – og hver der ikke er.
Læs hele historien her.
Så meget tjener menneskesmuglerne
Det er en indbringende forretning at være menneskesmugler. En række flygtninge og migranter fortæller, at de har betalt mellem 7.000 og 10.000 kroner for at blive sejlet over Middelhavet i elendige både. Og mange af de har forinden betalt store summer for at komme gennem Sahara og op til Libyens kyst.
Læs om smuglerne forretningsmodel her.
Derfor vil de videre til Sverige
Mange af de flygtninge, der lige nu bevæger sig op igennem Danmark, er fast besluttede på at forlade landet igen – til fordel for Sverige. Ifølge adjunkt Jesper Lindholm skyldes det flere faktorer her i landet: Blandt andet strammere regler, historiske betingelser og politisk retorik.
Læs hele historien om, hvorfor så mange flygtninge drømmer om Sverige.
Derfor tager golfstaterne ikke imod nogen flygtninge
Mens hovedparten af de syriske flygtninge befinder sig i Libanon, Tyrkiet og Jorden, har flere af de allerrigeste lande i regionen valgt ikke at modtaget nogen overhovedet. Det gælder blandt andet Saudi Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Kuwait. De siger, at det skyldes risikoen for, at der er terrorister blandt flygtningene.
Læs her hvad de rige oliestater gør i stedet for at modtage flygtninge.
Disse lande modtager i virkeligheden flest flygtninge
Af EU-landene tager Tyskland langt det største antal flygtninge, mens Danmark er blevet kritiseret for at være for hårde i tonen over for flygtninge. Men faktisk tager Danmark flere flygtninge, i forhold til vores størrelse, end for eksempel Frankrig, Storbritannien og sågar Grækenland.
Få svaret: Hvem tager i virkeligheden det store slæb i flygtningefordelingen?
Sådan bor flygtningene i Danmark
Der er meget stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner vælger at indkvartere de flygtninge, der ankommer. I Kolding har de blandt andet i perioder boet på et firestjernet hotel, mens de i Greve må tage til takke med at bo i barakker.
Læs her om de kreative løsninger, som de forskellige kommuner bruger.
Derfor har alle flygtninge en smartphone
I nogles øjne ser det måske underligt ud, at flygtninge, der har rejst gennem ørkener og krydset have, ankommer til Europa uden ejendele – ud over altså en moderne smartphone. Men den avanceret telefon er altafgørende for at kunne finde vej, kontakte menneskesmuglere osv.
Få svaret på, hvorfor flygtningene ikke kan klare sig uden telefon.
Det mener danskerne om at få flygtninge som nabo
Næsten hver anden dansker mener, at det stigende antal asylansøgere er et problem for det danske samfund. Til gengæld oplever kun hver fjerde, at det er et problem for netop deres lokalsamfund.
Læs her, hvad danskerne i øvrigt mener om den voksende flygtningestrøm.
Så mange flygtninge kommer til din kommune i år
Der er meget stor forskel på, hvor mange flygtninge de enkelte kommuner modtager. Det overordnede ønske er, at flygtningene fordeles jævnt over hele landet. Nogle modtager imidlertid ikke flygtninge. Det er eksempelvis København, Alberslund, Brøndby og Høje-Taastrup, der i forvejen har mange udlændinge.
Se her, hvor mange din kommune modtager.
TV 2 modtager en del henvendelser fra seere og læsere, der mener, vi bruger de forkerte termer om de mange mennesker, der i denne tid strømmer til Danmark.
I hovedtræk dækker de forskellige begreber over følgende:
- Asylansøger: En person, der har søgt om asyl i et givent land.
- Flygtning: En person, der har opnået at få asyl.
- Indvandrer: En person, der har fået opholdstilladelse til at være i et andet land.
- Migrant: En person, der er rejst til et andet land.
I daglig tale kaldes mange for flygtninge. Mange vil også mene, at hvis man for eksempel flygter fra fra krig i Syrien, er man flygtning – selvom man endnu ikke har fået asyl.
Derfor har TV 2 valgt, at de, der er på flugt fra krig og personlig forfølgelse, kaldes flygtninge. Også selvom de ikke har fået asyl. Resten omtales som migranter. Består gruppen af både flygtninge og migranter, kalder vi dem begge dele.
