Nyheder

Jorden-retur gik godt: Se Andreas' højdepunkter her

Se de bedste billeder af kapsel-landingen i videoen ovenfor.

Andreas Mogensen gjorde det igen: Thumbs up. Og han gjorde det i mere end én forstand. Missionen fuldført.

Ti dage i rummet efterfulgt af 3,5 time, der tog ham tilbage til jorden. I frit fald ned gennem atmosfæren – flere 100 kilometer. Kapslen fartede fra 28.000 kilometer i timen til 0. En tur, der langt fra var risikofri!

Andreas Mogensen var ikke længe om at signalere, at alt er godt. Han er tilbage på jorden.

Ikke for sarte sjæle

Jorden-retur startede med, at Soyuz-rumskibet koplede sig fra den internationale rumstation ISS. En raketmotor blev tændt, hvorefter Soyuz delte sig i tre.

Én af delene var det såkaldte retur-modul, eller kapslen, med Andreas Mogensen og hans kolleger Gennadij Padalka og Aidyn Aimbetov ombord.

Hør mere om proceduren for den hæsblæsende hjemrejse, hvor en faldskærm sørgede for, at rum-kapslen landede sikkert i Kasakhstan, i klippet herunder: 

Føles som en mindre trafikulykke

Når faldskærmen folder sig ud, kommer der nogle voldsomme ryk og stød. Og kapslen svinger samtidig rundt. Ifølge Peter Norsk, der er professor i gravitations- og rumfysiologi ved Københavns Universitet, er stødende dog kun kortvarige. 

- De ligger i et sæde, som ligesom er støbt til dem, siger han og fortsætter:

- Der har været enorme forberedelser op til missionen til, hvordan sædet skulle formes. Det skulle støbes, så de skulle sidde stille i lang tid. Og det gør altså, at de ikke kommer til skade – selv når de rammer jorden; så er det som en mindre trafikulykke.

Ifølge Peter Norsk findes der eksempler på nogle, der efterfølgende har fået fusioner i ryggen. Dog kun midlertidigt.

Gense raketopsendelsen i videoen herunder:

Vinduet smelter fra den ene side til den anden 

Den fysiske påvirkning af rum-kapslen er voldsom. Og det handler om at unddå, at den brænder op, når den rammer atmosfæren.

- Det er varmeskjoldet, der gør det. Kapslerne bruges kun én gang – og varmeskjoldet absorberer alt varmen, siger Peter Norsk og fortsætter:

- Men der sker jo det, at varmen kommer op langs siden af kapslen. Og hvis man kigger ud igennem, så vil man langsomt kunne se vinduet smelte fra den ene side til den anden. Men det er beregnet, og det har russerne helt tjek på! Jeg må indrømme, hvis jeg sad inde i kapslen og så det – så ville jeg være nervøs.

I videoen herunder fortæller professor i gravitations- og rumfysiologi ved Københavns Universitet, Peter Norsk, om, hvordan landingen foregår:

Kun ét forsøg til at komme ind i atmosfæren

Ifølge Michael Linden-Vørnle, der er astrofysiker ved DTU SPACE, bliver rum-kaplsen udsat for et kontrolleret fald. Men der er ikke mulighed for at gøre noget om. 

- Der er ikke nogen muligheder for at sige, hov, vi flyver lige op igen. Hvis man bremser sit rumskib for meget, så falder man for stejlt, og så bliver der en meget, meget kraftig opvarmning, når man rammer atmosfæren. Måske så kraftig, at rumskibet simpelthen brander op, siger Michael Linden-Vørnle og fortsætter:

- Og hvis man bremser for lidt, så har man måske stadig for meget fart på, og så kan man nærmest slå smut på atmosfæren. Så i stedet for at komme ind i atmosfæren, så skipper man simpelthen af og bliver ude i rummet. 

Hør i videoen herunder Michael Linden-Vørnle fortælle om, hvorfor rejsen retur mod jorden er livsfarlig:

Kroppen svækket og balancen halter

Ifølge Peter Norsk er man svækket i mere eller mindre grad, når man lander efter en rumrejse.

- Det er meget forskelligt fra astronaut – eller fra kosmonaut til kosmonaut, fordi det afhænger også lidt af, hvor længe de har været i rummet, siger han og forklarer, at man normalt ikke vil kunne stå op lige med det samme.

- De vil ikke kunne gå lige – og i de kommende dage vil han (Andreas Mogensen, red.) sandsynligvis gå ind i borde og stole og være lidt svimmel, fordi balance-organet ikke er vant til at være under tyngdekraftens virkning, siger Peter Norsk. 

Andreas Mogensen i sit 'space laboratory. Her ses han ved sin sovepose, der er spændt fast på loftet.

Garanteret ikke Andreas' sidste tur

Andreas Mogensen har på ISS gennemført 15 forskellige eksperimenter. Han har blandt andet undersøgt, hvad der sker med kroppens muskler i rummet. 

Selvom opholdet på rumstationen blev forkortet med to dage, har Andreas Mogensen nået at fuldføre alle sine eksperimenter om bord. 

Efter landingen natten til lørdag dansk tid blev han fløjet tilbage til ESAs hovedkvarter i Köln.

Ifølge Michael Linden-Vørnle har Andreas nu vist, at han virkelig leverer varen:

- Han er utrolig effektiv i rummet, han arbejder, og han smiler hele tiden, det plejer han at ikke at gøre. Så han er jo begejstret for det, han laver.  Selvfølgelig er det ikke nogen garanti, men det lyder umiddelbart for mig som om, at det ville være oplagt at sende ham ud i rummet igen.

I videoen herunder kan du se alle højdepunkterne fra den 2. september, hvor Andreas Mogensen blev skudt af sted. 

Hvad er mission Iriss?

  • 2. september 2015 blev Andreas Mogensen sammen med den russiske rumkaptajn Sergej Volkov og kasakheren Aidyn Aimbetov sendt op i rummet til ISS.
  • De blev opsendt fra byen Baikonur i Kasakhstan.
  • 51 timer efter opsendelsen koblede de tre efter planen deres fartøj til rumstationen.
  • På missionen skal der blandt andet udføres forskellige test. Der skal blandt andet testes et såkaldt skinsuit, der skal mildne nogle af de gener, som kroppen har ved vægtløshed, som muskeltab og afkalkning af knoglerne.
  • Et par videobriller med taleinstruktion og link til Jorden skal også testes samt sensorer, der bæres på kroppen og skal overvåge basale livsfunktioner.
  • Rumfartøjet, som Andreas Mogensen og de to andre blev opsendt i, er et Sojus-fartøj.
  • Missionen skulle vare 10 dage, men er blevet skåret ned til otte. Når missionen er overstået, rejser Andreas Mogensen og Aidyn Aimbetov tilbage til Jorden sammen med en ny rumkaptajn, Gennadij Padalka, mens Sergej Volkov bliver på ISS det næste halve år.

Kilder: ESA, rumrejsen.dk, DTU.

Lidt om missionen

  • Andreas Mogensen er den fjerde astronaut, der har fået tildelt en mission til rumstationen ISS, fra det hold på seks, der blev udvalgt til ESA’s europæiske astronautkorps i 2009.
  • 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, der kredser om Jorden i 400 km’s højde
  • Andreas Mogensen sendes op med en russisk Soyuz-kapsel fra den russiske Baikonur Cosmodrome i Kasakhstan den 4. oktober 2015, sammen med to kolleger
  • Op til missionen træner Andreas Mogensen både på ESA’s egne astronautcentre men også i Rusland, USA, Canada og Japan og sammen med både europæiske og amerikanske astronauter og russiske kosmonauter
  • På missionen skal Andreas Mogensen blandt andet teste nye teknologier og forske i konsekvenserne af vægtløshed.