Fem grunde: Derfor 'flygter' flygtningene fra Danmark til Sverige

af Morten Bolvinkel & Esben Christensen

Flere tusinde flygtninge og migranter kommer i disse dage til Danmark. Men de hopper ikke af toget på rejsen gennem Danmark, og adskillige grupper er stukket af fra politiet. For destinationen er klar, og den hedder ikke Danmark. De vil til Sverige!

- Vi vil slet ikke være her. Vi ved godt, at reglerne er meget svære, og at vi ikke er velkomne. Vi vil videre, til Sverige, siger syriske Mohammad Shaban til Berlingske .

- Jeg er sikker på, at Danmark er et dejligt land… Men i Sverige kan vi få permanent ophold og mulighed for statsborgerskab. Der kan vi arbejde, så vi kan genopbygge vores liv. Vi vil bare gerne have stabilitet, siger en anden flygtning ved navn Hussein.

Sverige har på nuværende tidspunkt modtaget over 51.000 asylansøgere i 2015. Alene i august modtog Sverige næsten 12.000 asylansøgere. Til sammenligning modtog Danmark knap 15.000 asylansøgninger i hele 2014, mens Sveriges foreløbige prognose for antallet af asylansøgere i 2015 ligger på omkring 74.000.

Men hvorfor er det sådan – hvad er det, der er så attraktivt ved at komme til Sverige frem for Danmark for flygtningene? Ifølge Jesper Lindholm, der er adjunkt ved Aalborg Universitet, spiller både strammere regler, politisk retorik og historiske betingelser en rolle.

Kun et års opholdstilladelse

Mange af de flygtninge og migranter, TV 2 har talt med, vil hellere til Sverige, fordi reglerne er mere lempelige der. Jesper Lindholm fortæller, at det indtryk kan være blevet forstærket af en ændring i Udlændingeloven, der blev indført sidste år omkring krigsflygtninge.

Den betyder kort sagt, at krigsflygtninge som hovedregel kun får opholdstilladelse i et år og at man efter det år får vurderet, om man kan sendes hjem, selvom konflikten i landet ikke er overstået. Tidligere skulle der være fundamentale, stabile og varige ændringer i hjemlandet for, at en opholdstilladelse kunne inddrages. Med den nye regel er det nok, at forholdene generelt er forbedret, selvom de stadig kan være alvorlige.

En situation, der formentlig ikke vil opstå for de syriske flygtninge, men reglen spiller alligevel en rolle.

- Der er jo ikke noget, der tyder på, at konflikten i Syrien ophører i nær fremtid. Men for flygtninge, som har forladt deres hjem og alt, hvad de ejer, betyder det alligevel meget at have den sikkerhed, siger Jesper Lindholm.

Dårligere muligheder for familiesammenføring

En del af flygtningene drager mod Europa som såkaldte spydspidser. Det vil sige, at et familiemedlem, typisk manden, tager den farlige tur og prøver at sikre familiesammenføring. Mulighederne for at få resten af familien til landet er derfor noget af det absolut vigtigste, når man skal beslutte, hvor man gerne vil tage hen. I det omfang man har et valg naturligvis.

Og også her fremstår Sverige mere attraktiv for flygtningene.

Som hovedregel skal man nemlig have haft opholdstilladelse i et år i Danmark, før man som krigsflytning kan opnå familiesammenføring. Denne grund bekræfter den irakiske flygtning Marwan El Mohamed, har spillet en rolle.

- I Finland og de andre lande lader de os blive ført sammen med vores familier fra hjemlandet efter 2-3 måneder. Men i Danmark skal man vente i halvandet år. Det er lang tid at undvære sin familie, siger han.

Negativ retorik skræmmer

Det er til gengæld en misforståelse, hvis nogle flygtninge og migranter tror, at det er nemmere at få asyl og opholdstilladelse i Sverige end i Danmark. På grund af situationen i Mellemøsten er det nemlig stort set alle ansøgninger, der godkendes i begge lande netop nu.

Men Jesper Lindholm forventer ikke, at asylansøgerne kender reglerne til punkt og prikke. Heller ikke hvad angår integrationsmulighederne. Det generelle indtryk af landet spiller en lige så stor rolle, og her kommer det politiske klima i Danmark i spil.

- De politiske signaler er klart mere positive i Sverige, og sådan nogle ting siver igennem til asylansøgerne i mere eller mindre korrekte udgaver, mener han.

Mange immigranter lokker flere til

Sveriges historisk positive syn på flygtninge og migranter har givet landet et ry, der lokker flere til. Men det har også en selvforstærkende effekt.

Fordi svenskerne i årtier givet mange flygtninge asyl, vil mange allerede have familie og bekendte i landet. Og det betyder meget for asylansøgerne, at de kan blive hjulpet af familiemæssige netværk, mener Jesper Lindholm.

Flygtningeydelse er halveret

De borgerlige partier valgte for nylig at halvere ydelsen til flygtninge og migranter til et SU-ligende niveau. Det var en del af en lang række stramninger, som mange eksperter ikke mener, har den store effekt på, hvor attraktiv Danmark fremstår for krigsflygtninge.

Men flere af de flygtninge og migranter, som TV 2 har talt med i de seneste dage, har en ganske detaljeret viden om forskellene på de danske og de svenske regler.

- I Danmark falder ydelsen til flygtninge fra 10.000 til 5.000 kroner. Derfor fortsætter vi til Sverige, siger Marwan El Mohamed, der er flygtninge fra Irak.

Svensk opbakning til EU-ordning

EU-Kommissionens formand, Jean Claude Juncker, vil i næste uge have EU-landene til at enes om en obligatorisk fordeling af i alt 160.000 flygtninge imellem sig.

- Det må gøres i en tvungen ordning. Og 160.000 er antallet. Jeg håber, at alle denne gang vil være med om bord. Ingen retorik. Handling er, hvad vi har brug for, siger Juncker.

Desuden foreslår EU-Kommissionens formand at oprette en ny fond på i alt 1,8 milliarder euro (13,5 milliarder kroner), der skal bruges til at bekæmpe årsagerne til migrationskrisen. Der er endnu ikke kommet en officiel udmelding fra Sveriges regering, men det forventes, at de vil bakke op om Junckers forslag.

- Det er som talt ud af Stefan Löfvens mund. Han ser meget gerne en obligatorisk ordning, således at EU tager sin del af læsset. Det er den svenske regerings holdning, sagde journalist og Sverige-kender Ole Vestergaard til TV 2 onsdag.

EU's asylpolitik - hvem er ansvarlig for flygtningene?

Generelt om Dublin-reglerne

Formålet med den såkaldte Dublin-forordning er at sikre, at en asylansøgning, der indgives i EU, kun behandles af ét af landene.

Forordningen fastlægger en række kriterier for hvilket EU-land, der er ansvarligt for at behandle en asylansøgning. Det drejer sig bl.a. om familie, lovligt ophold i andre Dublin-lande, visse ulovlige indrejser i et Dublin-land og tidligere asylansøgninger i Dublin-lande. Hvis det ikke er muligt at fastslå, at et andet EU-land er ansvarligt for at behandle asylsagen, skal landet selv behandle asylansøgningen.

Dublin-reglerne finder kun anvendelse, hvis en udlænding enten søger asyl i Danmark eller har søgt asyl i et andet EU-land. Udlændinge, som ikke søger asyl i Danmark, og som ikke har søgt asyl i andre EU-lande, er ikke omfattet af Dublin-reglerne.

Efter Dublin-reglerne vil det første EU-land, som en udlænding er rejst ulovligt ind i (dvs. over den ydre grænse), som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle udlændingens asylansøgning.

Som eksempel vil Italien som udgangspunkt være ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis asylansøgeren er kommet over EU’s ydre grænse ved at indrejse ulovligt i Italien (f.eks. over Middelhavet).

Tilsvarende vil Danmark kunne blive ansvarlig for at behandle en asylansøgning, hvis det viser sig, at en person, der senere søger asyl i EU, er kommet ind i EU ved ulovligt at passere den ydre grænse i Københavns Lufthavn (på et fly fra et ikke-Schengenland).

Reglerne skal ses i lyset af bl.a., at de lande, som har en ydre grænse som udgangspunkt har et særligt ansvar – og særlige muligheder – for at sikre, hvem der indrejser, herunder gennem systematisk grænsekontrol.

Særligt om transitlande

Det forhold, at en udlænding er rejst gennem et eller flere EU-lande – og i den forbindelse har passeret en eller flere indre grænser i EU – medfører som udgangspunkt ikke, at disse lande bliver ansvarlige for at behandle den pågældendes asylsag efter Dublin-reglerne. Det gælder uanset, om det er det første land, hvori udlændingen bliver registreret af myndighederne.

Danmark vil derfor heller ikke i udgangspunktet kunne tilbageføre personer, der søger asyl i Danmark til Tyskland, efter Dublin-reglerne med den begrundelse, at de pågældende er rejst gennem Tyskland (over de indre grænser), hvis de pågældende ikke har søgt asyl der. Det gælder, uanset om de tyske myndigheder har registreret dem eller ej.

På samme måde vil Danmark i udgangspunktet heller ikke blive ansvarlig efter Dublin-reglerne for udlændinge, som er rejst gennem Danmark (over de indre grænser), og som søger asyl i et andet Dublin-land – f.eks. Sverige – hvis de ikke har søgt asyl i Danmark. Det gælder, uanset om de bliver registreret i Danmark eller ej.

Betydningen af registrering og opslag i EU’s asylfingeraftryksregister

I tilfælde, hvor en udlænding opholder sig ulovligt i Danmark, er myndighederne – uanset om personen ønsker at søge asyl i Danmark eller ej – forpligtet til at fastlægge personens identitet, herunder undersøge om personen er registeret i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) som asylansøger i et andet EU-land. Er dette tilfældet, skal sagen behandles efter Dublin-reglerne.

Det forhold, at de danske myndigheder undersøger identitet på udlænding med ulovligt ophold i Danmark, herunder foretager oplag i Eurodac (EU’s fingeraftryksregister over asylansøgere) medfører ikke i sig selv, at Danmark bliver ansvarlig for behandlingen af asylsagen, hvis personen efterfølgende søger asyl i et andet EU-land.

Kilde: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet - Asyl- og Visumkontoret