Nyheder

De er på flugt fra krig - men ender selv med at blive menneskesmuglere

Denne historie startede ud med at skulle være et portræt af menneskesmuglere. Kriminelle, der i hundredvis stuver medmennesker i alle aldre på flugt fra død og ødelæggelse sammen i gummibåde, lastrum på fragtskibe og lastbilers anhængere. Dem, der tjener fedt på tusindvis af flygtningenes skæbner - uden hensyntagen til, om børn, kvinder og mænd på deres vej til det forjættede Europa drukner i Middelhavet, bliver gasset i et lastrum eller omkommer i en lastbils anhænger.

Det endte med at blive en helt anden historie. For selv om der er skruppelløse mennesker, der har gjort en industri ud af at smugle flygtninge til Europa, er menneskesmuglerne i lige så høj grad den fattige bonde, den arbejdsløse fisker eller - flygtningene selv.

- Det er vigtigt at forstå, at menneskesmuglingen foregår på mange forskellige niveauer. Der er selvfølgelig de kriminelle netværk, men menneskesmuglerne er eksempelvis også den lokale bonde, som ved, hvor der er et hul i hegnet til illegalt at krydse grænsen, fortæller Helle Stenum, der er migrationsforsker på Roskilde Universitet, RUC.

Flygtninge smugler for at gøre egen flugt billigere

Hun bliver bakket op af Sine Plambech, der er antropolog på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

Hun forklarer, at der i Europa lige nu sker så store forandringer med de mange flygtninge, at det endnu er svært at vide, hvilke grupper der har sat sig på markedet i forhold til ruterne. Men det ser ud til, at det er mange af de samme dynamikker i Afrika, der gør sig gældende i Europa.

Artiklen fortsætter under grafikken. Klik dig rundt og se flygtningeruterne ind i Europa.

Sine Plambech peger på, at der er mange forskellige slags menneskesmuglere med hver deres kompetenceområde afhængigt af, om det handler om at finde en vej gennem Tyrkiet, gennem ørkenen i Afrika, over Middelhavet eller rundt i EU.

- I Vestafrika er det tit arbejdsløse mænd, der bliver menneskesmuglere, så vi har ikke nødvendigvis at gøre med en stor kriminel gruppe, men med mennesker i nød og fattigdom.

Derfor ender flygtningene ifølge eksperterne ofte også selv med at blive menneskesmuglere – for at tjene penge til den næste del af rejsen op gennem Europa.

- Smugling af andre mennesker bliver også tit brugt til at få forhandlet prisen på ens egen flugt ned – eller som forhandling til selv at komme mere sikkert af sted. De får eksempelvis at vide, at hvis du får denne her gruppe sikkert gennem Sahara, så kan du slippe med 2000 USD (ca. 13.250 kr.) i stedet for 3000 USD (ca. 19.900 kr, red.), fortæller Sine Plambech, der har foretaget studier af flygtningestrømmene og menneskesmuglere i Nigeria.

Hun fremhæver desuden, at migranter og flygtninge fra Nigeria ofte ender med at stå i gæld til menneskesmuglere – og derfor selv bliver menneskesmuglere for at arbejde gælden af.

Svært at komme smuglingen til livs

Line Richter, der er antropolog ved Københavns Universitet, har set de samme mønstre i forhold til de flygtninge, der har rejst gennem Nordafrika og Vestafrika til Spanien.

Hun fremhæver, at meget få har kendskab til, hvad der konkret sker omkring flygtningestrømme og mekanismerne i Libyen og Syrien, da det stort set er umuligt at lave den slags forskning i de pågældende lande.

- Mange starter med selv at tage af sted som flygtning eller migrant og prøver at komme ind i Europa. Hvis det ikke lykkes, ”stiger de i graderne” og bliver selv menneskesmuglere – de kender jo ruterne fra deres egen tur, og så hjælper de andre mod betaling, siger hun.

Artiklen fortsætter under grafikken:

Derfor er det så svært at komme menneskesmuglingen til livs. Derfor vil vi blive ved med at se og læse historier om flygtninge, der mister livet på vejen til Europa. Og derfor er prædikatet menneskesmugler ifølge eksperterne utilstrækkeligt i forhold til at forklare de mange niveauer og mekanismer, der lige nu foregår i forhold til de mange flygtninge, der forsøger lykken i Europa.

- Menneskesmugling er blevet et samlet begreb for alle dem, der hjælper migranter til at flytte sig. Man kan uskadeliggøre visse netværk, man kan fortsætte med at gøre det sværere at krydse grænserne, men man kan ikke fjerne menneskesmuglingen, som situationen ser ud i dag, siger Helle Stenum.

Nye mennesker til at tage over

Line Richter fremhæver på samme måde, at man godt kan fange og straffe menneskesmuglere, men at der hele tiden er nye mennesker, der kan tage over, fordi hele organisationen er så løst sammensat.

Hun giver et eksempel med en vestafrikansk mand, som hun kender. Han brugte flere år i Algeriet, hvor han arbejdede i olivenmarkerne, mens han af og til forsøgte at komme ind i Europa gennem Marokko.

Hans forsøg lykkedes ikke, men han lærte ruten at kende. Da arbejdet i markerne ikke gav nok til, at han kunne leve af det, blev han selv en del af industrien, hvor han viste vestafrikanere vejen ind i Marokko og satte dem i forbindelse med andre, der kunne få dem ind i Europa.

- Efter et par år som smugler og i alt syv år i Nordafrika kom han selv til Europa. Det viser, hvor løst organiseret industrien er, og at det ikke nødvendigvis er en livslang ”karriere,” men en måde at klare sig på, siger hun.

Artiklen fortsætter under grafikken

Menneskesmuglere får en bizar dobbeltrolle

Der har den senere tid i medierne været fortalt tragiske historier om menneskesmuglere, ligesom flere asylansøgere i Danmark er stået frem for at fortælle, hvad de har været igennem for at komme til Danmark – og hvad de har betalt for at komme hertil.

Det kan lyde kynisk, men ifølge eksperterne skal man forstå, at menneskesmuglerne på alle niveauer i kæden tilbyder en vare, som flygtningene gerne vil have.

- Menneskesmuglerne får en bizar dobbeltrolle, hvor de bliver et nødvendigt onde. Vi i Vesten betragter dem som den store skurk, men man skal huske på, at menneskesmuglerne er flygtningenes eneste mulighed for at komme væk, siger Sine Plambech.

Samtidig er der tale om et marked og en industri, hvor der bliver forhandlet om priser og ruter på bekostning af sikkerheden. Det er ikke et reguleret marked. Og som alle andre markeder afhænger udbuddet af efterspørgslen, ligesom prisen afhænger af, hvor svært det er at skaffe varen.

- Det er tydeligt, at industrien med at få migranter over grænserne til Europa er vokset, efterhånden som europæerne har befæstet grænserne mere og mere. Der er en sammenhæng – jo sværere det er blevet at krydse grænsen til Europa, jo flere har set det som et forretningsområde, siger Helle Stenum.

TV 2 har talt med flere af de mange flygtninge, der er kommet til Danmark og lige nu afventer svar på deres asylansøgning i Sandholmlejren i Nordsjælland. Læs her, hvad de drømmer om:

Mød fem flygtninge i Danmark

Sabri

Sabri

  • 25 år
  • Kurder fra Syrien
  • Han har været i Danmark i 10 dage sammen med sin bror, sin gravide kone og sit barn på 10 måneder.
  • Hans livret er al mad: Vi har været vant til at der ikke var noget mad, eller at der en dag var brød og den næste var der ikke noget, så bare det at der er noget mad gør mig glad.
  • Han kan bedst lide kurdisk musik: Jeg foretrækker at det ikke er et band, men en enkelt sanger der synger
  • Hans drømmejob er at arbejde som murer
  • Han elsker biler, men ikke noget specielt mærke: Men måske Kia eller Huyndai
Foto: Friederike Felbo, TV 2

Zamid

Zamid

  • Syrisk kurder
  • Været i Danmark i fire dage
  • Flygtet med sin datter, mand, bror og søn
  • Hun har ikke nogen livret: Det vigtigste for mig er, hvordan jeg har det, hvis der bare er brød og løg, er jeg glad
  • Hun bryder sig ikke om gyserfilm, men foretrækker tegnefilm og film om menneskerettigheder
  • Hendes yndlingsmusik er kurdisk: Jeg elsker sørgelig kurdisk musik for eksempel Abu Salah og jeg kan også lide den egyptiske sangerinde Umm Kalthoum
  • Hun vil gerne have det samme arbejde som hun havde i Syrien: Vi havde et lille supermarked, hvor jeg hjalp til. Jeg vil så gerne arbejde, jeg duer ikke til at sidde hjemme og kigge.
Foto: Friederike Felbo, TV 2

Issam

Issam

  • 64 år
  • Palæstinenser fra Irak
  • Flygtede fra Irak i 2007, har været i Danmark i et halvt år
  • Hans livret er foul, salat, hummus og Molluxiyya: Jeg elsker mad 
  • Han kan godt lide fodbold og allerbedst det egyptiske hold Alahli
  • Han hører ikke musik: Jeg hører kun Koranen og Hadith (profetens sædvane)
Foto: Friederike Felbo, TV 2

Awash

Awash

  • Syrisk kurder
  • 17 år
  • Har været i Danmark i fire dage
  • Flygtet med sin mor, far, bror og morbror
  • Hun har ikke nogen livret: Jeg kan lide al den mad som gud har lavet
  • Hun elsker at cykle
  • Hendes yndlings tv-serie er fra Syrien og hedder 'Dengang vi var under uddannelse'
  • Hendes bedste minde er hjemmefra: Da jeg var i fred i Syrien med min familie og jeg kunne følges med mine søskende i skole.
  • Hun drømmer om at blive advokat
Foto: Friederike Felbo, TV 2

Muhammad

Muhammad

Syrisk kurder fra Kobane

Kom til Danmark 20. august sammen med sin kone og deres tvillinger på 4½ år

Han kan bedst lide traditionel syrisk mad, ikke sandwiches.

Han arbejdede som lastbilchauffør i Syrien, hans kone som sygeplejerske: Mit drømmejob er mit gamle arbejde, hvor jeg kørte lastbiler og store tunge køretøjer.

Han holder med Real Madrid

Hans yndlingsbil er en Mercedes

Hans bedste minde er fra et krigsfrit Syrien: Da der var fred i Syrien. Da jeg kunne tage bilen fra Kobani til Damaskus og der ikke var fare på vejen. Da der var tryghed – det er det bedste minde

Foto: Friederike Felbo, TV 2

Aziil

Aziil

  • 35 år
  • Iraker
  • Har været i Danmark siden 20. august sammen med sin mand og sine tre børn
  • Hendes livret er irakiske dolmere, som er fyldte vinblade
  • Hun kan bedst lide film om samfundet og dokumentarfilm: Hvis jeg skulle væge én film, så en egyptisk film der hedder Garage, handler om en familie – den er fra da jeg var en lille pige.
  • Hun har gået 12 år i grundskole og drømmer om at blive skoleinspektør
Foto: Friederike Felbo, TV 2

Sådan bliver prisen fastsat

Priserne, som flygtninge og immigranter må betale for at forsøge lykken i Europa varierer fra alt mellem et par få tusinde for nogle dele af en rute til 50.000 kroner.

Ifølge Sine Plambech, der er antropolog på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), bliver prisen fastsat udfra risiko, længde, rute, hvilke dokumenter, der eventuelt kræves, og i hvor høj grad, der kan tilbydes sikkerhed, som f.eks.: 

- Typen af båd - Antallet af personer, der kan være om bord på båden - Afhentning, hvis eks. bilen går i stå i Sahara-ørkenen

Samtidig skelner menneskesmuglerne også mellem, om det er en kvindelig eller mandlig flygtning/immigrant. Prisen for kvinder er som regel højere, da mange kvinder ikke har rede penge, men skal låne til rejsen.

Her kan du læse mere om, hvor meget smuglerne tjener.

Sådan defineres en menneskesmugler

- Facilitering, transport, forsøg på transport eller illegal adgang af en person eller personer over en international grænse med brud på en eller flere landes lovgivning, enten hemmeligt eller gennem bedrag, som ved brug af falske dokumenter.

Kilde: Det amerikanske indenrigsministerium.

- Menneskesmugling er en forbrydelse, når den involverer erhvervelse af økonomisk eller anden materiel fordel ved illegalt af skaffe en person adgang til en stat, som denne person ikke er statsborger i eller indbygger i.

Kilde: UNODC under FN

Migrant, flygtning eller asylansøger?

Migranter

En person, der er rejst til et andet land. Årsagen kan være uskyldig, men det kan også være, krig, fattigdom eller noget tredje.

Illegal indvandrer

En person, der rejser ind i et land uden om myndighederne.

Asylansøger

En person, der henvender sig til myndighederne og beder om asyl.

Afvist asylansøger

Personer, der får nej til asyl og derfor skal forlade landet, hvor de søgte om asyl.

Flygtning

En person, der har fået asyl, fordi vedkommende forfølges i sit hjemland. Personen får status som flygtning og får herefter særlige rettigheder. Betegnelsen bruges af nogle også generelt om de tusindvis af mennesker, som er på vej mod Europa. Nogle politikere er ofte forsigtige med på forhånd at bruge ordet, da de frygter, at der kan ligge et løfte om eller en pligt til at hjælpe. For nylig indgik Frankrig og Storbritannien en aftale om krisen ved Calais. Aftalen er på 3400 ord. Ordet "migrant" bruges 36 gange, "flygtning" bruges slet ikke.

Kilde: AFP