Analyse: Flygtninge strømmer til Europa, mens EU holder ferie
Måske skulle EU holde op med at holde sommerferie i august. Aldrig før har de 28 lande i EU stået over for en folkevandring som den, der foregår lige nu. Og det sker netop i august, hvor både regeringer og deres embedsmænd er ferieramt i den del af Europa, der ligger syd for Rhinen.
Også i EU-kommissionen er næsten alle kommissærer og embedsmændene væk. Så Europa er ude af stand til at komme med et svar på denne krise, der har dimensioner, som aldrig før er set i EU’s historie.
Dimensionerne er lige nu følgende: Makedonien må regne med 100.000 migranter/asylansøgere hver måned, siger FN – alle på vej mod EU. Serbien har modtaget 90.000 i år og 23.000 de sidste to uger – også på vej nordpå. Tyskland regner med at modtage 800.000 i år, Sverige omkring 80.000. Samtidig gør lande som Storbritannien, Danmark og EU-lande i Østeuropa deres bedste for at smække døren i.
Det er en krise, der er ved at underminere to grundpiller i EU – nemlig Dublin konventionen om, hvordan man behandler asylansøgere, og Schengen aftalen om fri bevægelighed over grænserne i de 22 af EU’s 28 medlemslande.
Det er en situation, hvor det eneste forsøg på at finde en løsning kommer fra Tysklands kansler Angela Merkel og Frankrigs præsident Francois Hollande. Hollande har halveret regeringens august-ferie i år for at komme i arbejdstøjet.
Udspillet fra Merkel/Hollande kommer, efter at EU kommissionens udspil i sommer er strandet på modvilje i de fleste medlemslande. Kommissionen vil have en fordeling af 40.000 flygtninge, men kan ikke få forslaget igennem – foreløbigt er man nået til 32.000, mens hundredtusinder er på vej.
Til gengæld har kommissionens formand Jean-Claude Juncker afbrudt sin ferie for at give et interview til det tyske blad Die Welt og det franske Le Figaro. Her understreger han, at Europa har verdens højeste asylstandard. Han tilføjer, at EU aldrig vil sende folk væk, når de har brug for vor hjælp.
Juncker tilføjede, at han er klar til at sende sine folk til de tyske delstater for at hjælpe dem med at administrere tilstrømningen af asylansøgere. Men han har ikke kaldt sine kommissærer hjem fra badestranden til kontorerne i Bruxelles.
Så initiativet kunne kun komme fra Merkel og Hollande.
De gør to forsøg:
1. For det første vil de reparere Dublin konventionen fra 1990.
Den bestemmer, at flygtninge skal registreres og have deres sag behandlet i det første EU-lande, de kommer til. Så kan andre lande sende dem tilbage hertil, hvis de ikke opfylder asylkravene. Men både Grækenland og Italien har de senere år snydt sig uden om denne registrering, så hele systemet er brudt sammen.
Nu forlanger Tyskland og Frankrig, at der oprettes fælles EU-registreringscentre i Grækenland og Italien, så Dublin konventionen overholdes. Men de to lande er mest optaget af at sende indvandrerne direkte ud af landet.
Så chancen for at få dem til at oprette fungerende modtagecentre bygger på et lyserødt håb og ikke meget mere.
Merkel og Hollande vil også have de øvrige fælles asylregler til at virke – det gælder asylansøgernes legale rettigheder og ret til lægehjælp og social bistand.
Desuden vil man have enighed om, hvilke lande uden for EU, hvor man kan returnere migranterne til.
Kort sagt: systemet skal fungere, i stedet for at alle snyder alle.
2. Det andet udspil fra Merkel og Hollande er en trussel.
En trussel om at begynde at lukke ned for den fri bevægelighed i EU, som vi alle har vænnet os til – altså at trække tæppet væk under Schengen aftalen, der nu har eksisteret i 20 år.
Truslen skyldes, at Tyskland nu tager imod næsten halvdelen af samtlige migranter/flygtninge i EU. Og nu har tyskerne fået nok. Så Tyskland vil have en slags fordeling – men noget andet end den obligatoriske fælles EU-fordeling, som kommissionen har foreslået. Ellers må man have kontrol ved grænserne inden for EU, siger den tyske indenrigsminister.
Det er en trusel, som briterne og irerne – der står uden for Schengen - trækker på skuldrene af. De mener, at grænsekontrol er nødvendig. Og sympatien for det britiske synspunkt breder sig. Både den tjekkiske og den belgiske statsminister mener, man bliver nødt til at have en slags kontrol ved grænserne. Og både Polen og Slovakiet vil gerne sikre sig, at de kun får kristne asylansøgere.
Så spørgsmålet er, om det tyske standpunkt ses som en trusel eller som et løfte.
EU-kommissionen siger til gengæld, at den fri bevægelighed er så fundamental i EU, at den slet ikke kan diskuteres. Kommissionens talsmand afviser, at man i Bruxelles bare er tilskuere til krisen. Men diskussionen kører i dag uden om kommissionen. Så måske skulle Jean-Claude Juncker alligevel få Margrethe Vestager og de andre kommissærer hjem fra ferien, hvis man vil gøre noget over for vor tids største folkevandring.