Kommuner: Lavere ydelse spænder ben for integration

16x9
Opjusteret asylprognose betyder, at der spares yderligere 1,5 milliarder kroner på ulandsbistanden. Foto: Scanpix

Kommunerne kan blive tvunget til at bygge barakker og pavilloner til flygtninge. Det risikerer at skade integrationen, advarer flere borgmestre.

Det er regeringens nye asylstramninger, som træder i kraft 1. september, der vækker bekymring i flere kommuner.

Aftalen, som tredjebehandles i Folketinget onsdag, sænker en række ydelser, og dermed bliver det sværere for flygtningene at finde en bolig, som de kan betale.

- Vi har indtil nu bevidst spredt flygtningene ud over hele Bornholm. Stort set hver eneste landsby har i dag flygtninge, og det har betydet, at vi har stor succes med at få dem integreret.

- Nu bliver vi nødt til at opføre nye billige boliger, eventuelt barakker. På den måde kommer flygtningene til at bo mange sammen, og det kan ødelægge integrationen, siger borgmester på Bornholm Winni Grosbøll (S) til Ritzau.

Kommuner: Svært at finde boliger
En rundringning foretaget af Ritzau til 12 kommuner viser, at hun ikke er alene med sin bekymring.

Otte kommuner vurderer, at det bliver sværere at finde permanente boliger, når enlige går fra at have modtaget knap 11.000 kroner om måneden før skat til knap 6000, og ægtepar med børn skal klare sig for 16.600 mod 29.000.

Det kan ikke undgå at få konsekvenser, lyder det blandt andre fra Næstveds borgmester, Carsten Rasmussen (S).

- Vi bliver nødt til at lade flygtningene blive boende i midlertidige byggerier, og der er det ikke nemt at skabe sig en ordentlig tilværelse. På den måde tager det længere tid for dem at blive integreret, siger han.

Barakbyer kan blive nødvendigt
I Aalborg Kommune går rådmand Mai-Britt Iversen (S) så langt som at kalde den nye ydelse for "åndssvag" i forhold til integrationen.

- Vi har lavet en klog strategi i Aalborg, hvor vi lader familier flytte ud til mindre samfund og lader potentielle studerende bo tæt på uddannelsesinstitutionerne. Men det bliver sværere at gennemføre nu, siger hun.

I Roskilde er det netop besluttet, at kommunen skal opkøbe huse, der skal give tag over hovedet til omkring 100 flygtninge. For ifølge borgmester Joy Mogensen (S) er det umuligt at blive integreret uden en ordentlig bolig.

Men med den nye ydelse forudser hun, at det bliver svært for flygtningene at betale.

- Vi vil gøre, hvad vi kan for at undgå at bygge pavilloner og barakbyer. Men jeg vil ikke udelukke, at det kan blive nødvendigt.

FAKTA: Flygtninge skal klare sig for det halve

Her er en række fakta om den nye ydelse, som træder i kraft 1. september:

  • Integrationsydelsen er en del af en aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative. Den skal gøre det mindre attraktivt for flygtninge at komme til Danmark og mere attraktivt at arbejde.
  • Integrationsydelsen gives til nytilkomne udlændinge og danskere, der ikke har haft ophold i landet i mindst syv ud af de seneste otte år, og som ikke kan opnå status som såkaldt vandrende arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende i henhold til EU-retten.
  • Integrationsydelsen tager udgangspunkt i den støtte, unge under 30 år uden uddannelse modtager i stedet for kontanthjælp, som igen tager udgangspunkt i SU-ydelserne.
  • For eksempel vil enlige uden børn fremover modtage 5945 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag op til 10.849 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
  • Et ægtepar over 30 år med børn vil fremover modtage i alt 16.638 kroner før skat i integrationsydelse om måneden mod i dag 28.832 kroner før skat i kontanthjælp om måneden.
  • Udlændinge kan modtage et månedligt tillæg på 1500 kroner i såkaldt sprogbonus, hvis de består Prøve i Dansk 2.
  • Regeringen vil desuden fremsætte et lovforslag, der genindfører optjeningsprincippet for flygtninges modtagelse af børnecheck og børnetilskud, der blev afskaffet af den tidligere regering, og et lovforslag, der ændrer reglerne for flygtninges ret til optjening af folkepension.
  • De penge, der kommer ud af ændringerne, har partierne aftalt at bruge på en jobreform, som efter planen skal forhandles på plads i foråret 2016.

Kilder: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

/RItzau/