Nyheder

Flygtningene skaber en skæbnetime i EU

Flygtningesituationen i Europa er rødglødende.

Igår mødtes den franske præsident Francois Hollande og den tyske kansler Angela Merkel i kølvandet på weekendens usædvanligt voldsomme flygtningepres.

Alene søndag blev 4.400 personer reddet fra 22 synkefærdige både mellem Libyen og Italien, og samme dag valgte Makedonien at åbne sine grænser, så tusinder af desperate mænd, kvinder og børn på flugt fra fortrinvis Syrien, kunne strømme igennem landet og nå til Serbien og endelig til Ungarn i EU.

Merkel sagde for en uge siden i forbindelse med et besøg på Verdensudstillingen i Milano, at hun nu for alvor mente, at EU skulle træde i karakter og vise sig som det fællesskab eller den union, det netop er. Hun sagde samtidig, at udfordringen med at håndtere den største flygtningestrøm siden 2. Verdenskrig er langt større og sværere at løse end den græske gældskrise.

"Hvor længe kan vi holde til det?"

I går tog hun og Hollande endnu et skridt, denne gang et kvantespring, i retning af et samarbejde på europæisk plan. I hvert fald er der ikke meget at misforstå, når hun siger, at det er strengt nødvendigt at gøre noget nu, og at det haster. Helt kort mener hun, at der hurtigst muligt skal oprettes effektive registreringscentre i Sydeuropa, de immigranter som ikke kan få asyl, skal sendes hjem, og resten skal fordeles mellem EU-landene. Præcis det, der hidtil ikke har kunnet lade sig gøre pga uenigheder. Er tiden mon moden nu? Er der ingen vej udenom?

Modstanden mod at finde fælles løsninger og tage et kollektivt ansvar synes at være urokkelig i mange europæiske lande så som Danmark, Storbritannien og mange af de tidligere østbloklande. Men i Sydeuropa bliver man ved med at spørge: Hvorfor skal vi lades alene om at klare dette kæmpe problem? Folk flygter fra krig og forfølgelse til Europa for at finde fred. De vil ikke nødvendigvis til Italien eller Grækenland, men fordi netop de lande ligger i første række ved grænsen, kommer de til at tage sig af flygtningene i mangel af et fælles europæisk system.

I frustration over det de betragter som uretfærdigt, lader både italienerne og grækerne en stor del af migranterne rejse videre nordpå og overholder på den måde ikke reglerne (Dublin-konventionen). Det bliver de ofte kritiseret for og det er heller ikke uproblematisk, at folk fra uroprægede områder i bl.a. Mellemøsten rejser ind i Europa uden at blive registreret.

Risiko for flere mure og hegn

Der er mange ting at tage fat på, og det varer heller ikke længe inden alle regeringsledere fra EU skal mødes og endnu engang prøve at tale om alternative løsningsmuligheder, for det lader vitterligt snart til at koge over. Man risikerer, at flere lande giver sig til at bygge hegn og mure for at holde flygtninge ude, som det er tilfældet i Ungarn i øjeblikket, og man risikerer også, at nogle af de mest pressede lande siger stop. Det vil i praksis sige, at man kunne foretille sig, at langt flere ville smutte udenom myndighedskontroller og rejse frit omkring.

EU kommissionens formand Juncker sagde forleden, at høje mure der skal holde folk væk, ikke er hans idé om et Europa. Han har mange gange appelleret til medlemslandene om at sætte sig sammen og virkelig arbejde koncentreret om en kollektiv immigrationsplan.

Intet tyder desværre på, at der er fred på vej i de lande folk flygter fra. Desuden er der kæmpe problemer i nogle af "transitlandene", først og fremmest i Libyen. Landet er i opløsning og der er ingen officiel regering eller myndighed, som nabolandet Italien eller repræsentanter fra EU kan kommunikere med.

Langs den nordlibyske kyst bliver flere og flere havnebyer nu kontrolleret af IS, som også er indblandet i den lukrative menneskesmuglingsmaskine. Ruten på Middelhavet mellem Libyen og Italien er den farligste i verden, alene i år er over 2.300 personer omkommet. De fleste af dem er druknet i forsøget på at komme  til Europa, men flere og flere bliver myrdet undervejs af voldelige smuglere, der ingen skrupler har i deres iver for at tjene svimlende summer på de desperate flygtninge. For godt en uge siden blev omkring 50 personer fundet kvalt i et lastrum, hvor de indåndede giftig gas under turen til Italien.

Fik pisk med et bælte

De mennesker der ligger mast nede i lastrummene er generelt dem, der betaler den billigste billet, og ifølge overlevende fra båden, havde smuglerne pisket dem med et læderbælte, de gange de prøvede at komme op og trække frisk luft.

Vidner fra andre ture har fortalt rystende historier om smuglere, der tæver og mishandler folk i uge- og månedsvis før de kommer med en båd, og nogle er endda blevet skudt eller på anden måde myrdet, hvis de ydede nogen form for modstand.

Hele menneskesmuglingssystemet er meget velorganiseret og i de sidste måneder har det oftere og oftere været gummibåde, der har været taget i brug. De bliver angiveligt købt i Kina for 5000 $ og kvaliteten er så dårlig, at man ved, de umuligt kan klare de mange timers tur over Middelhavet.

Er EU værdig til at kalde sig en union?

EU har søsat en flådeoperation, som ført og fremmest har til opgave at bekæmpe menneskesmuglere.

I begyndelsen var der tale om at bombe ellers sænke de kriminelles både og udstyr, men det er svært at forestille sig udført i praksis. Der har også været tale om et decideret millitært indgreb i Libyen, men det er så godt som umuligt uden et FN-mandat eller et samarbejde med en anerkendt myndighed i landet.

Operationen har ikke nemme kår og synes nærmest fastlåst og imens bliver situationen bare mere og mere uoverskuelig. Polemikken og frustrationen vokser i de lande, der er mest pressede. Ikke mindst i Tyskland som forventer op mod 800.000 asylansøgninger og som oplever at være ved at nå en grænse.

Kan EU træde i karakter trods delte meninger og heftig modstand fra visse lande mod en fælles plan?

Italiens premierminister Matteo Renzi sagde for nylig, at hvis ikke der kunne findes en EU-løsning på dette problem, var den Europæiske Union ikke værdig til at kalde sig "en union" eller "et fælleskab" bygget på solidaritet og menneskerettigheder.