Nyheder

Blev opgivet i Danmark: Måtte bruge 1,5 million på kræftbehandling

Halvanden million kroner måtte Margit Hedegaard slippe i alt for kræftbehandling i USA. Hun følte nemlig, at det danske sygehusvæsen sidste år i august havde opgivet hende.

- Der var ingen, der tog et reelt ansvar, siger Margit Hedegaard om sin oplevelse med det danske sygehusvæsen.

Det var tilbage i maj sidste år, at Margit Hedegaard tog til lægen. Her fik hun den dystre diagnose: Lungehindekræft. En kræftform, der tager livet af halvdelen af de diagnosticerede efter et år, og efter fem år er det kun seks procent, der overlever kræften.

Hun tog på Rigshospitalet fire måneder efter diagnosen. Her fik hun den besked, at kræften formentligt havde spredt sig til kravebenet, og man troede også, at kræften havde vokset sig ind i nervebanerne.

- Jeg blev opgivet. Man havde ikke undersøgt knuden i kravebenet. Man havde formodet ud fra en scanning. Man gættede sig til, hvad det var, og der gættede man altså forkert, siger Margit Hedegaard til TV 2.

Second opinion-ordning skal redde kræftramte

Sundhedsministeriet oprettede i 2003 en såkaldt second opinion-ordning.

Ordningen består af et ekspertpanel, som skal tage stilling til, om uhelbredeligt syge kan tilbydes behandling i for eksempel udlandet, herunder eksperimentel behandling – behandlingsformer der ikke har samme videnskabelige dokumentation for sin virkning som almindelig behandling.

En ordning som Margit Hedegaard brugte efter at have fået beskeden på Rigshospitalet.

Margit kunne ikke vente

Men Margit kunne ikke vente på svaret og tog derfor sagen i egen hånd. Hun fandt en læge i USA på internettet og tog afsted, alt imens second opinion-panelet var i gang med at behandle hendes sag.

- Jeg fandt en Dr. Sugarbaker. Han fik mig overbevist om, at de gik meget seriøst til værks, og bad om alle journaler og prøver fra Danmark. Men han sagde også, at han ikke kunne love mig noget som helst i retning af at blive rask, siger Margit Hedegaard.

Den amerikanske læge fik fjernet kræftknuden i lungehinden, og kunne fortælle, at kræften i kravebenet ikke var vokset ind i nerverne – så den blev også fjernet.

Mens Margit var i USA, kom svaret så fra second opinion-panelet. De kunne ikke rådgive om yderligere behandling og holdt fast i, at hun kunne få tilbudt lindrende strålebehandling.

Kritik fra flere sider

Kræftens Bekæmpelse er ligesom Margit Hedegaard utilfredse med second opinion-ordningen:

- Samlet set er panelet ikke fagligt stærkt nok. De har ikke viden nok om, hvad der foregår i Danmark, og hvad der foregår i udlandet omkring eksperimentelle behandlinger, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard.

Kræftens Bekæmpelse kritiserer også, at panelet først kan henvise til en eksperimentel behandling, når alle andre muligheder er udtømte.

Også Rigsrevisionen har kritiseret Rigsrevisionen second opinion-ordningen. I december sidste år kritiserede Rigsrevisionen, at Sundhedsministeriet ikke "i tilstrækkeligt omfang har sikret, at  lever op til sit formål".

I Sundhedsstyrelsen har man taget kritikken til efterretning og har blandt andet udvidet antallet af læger i panelet fra tre til fem.

- Men jeg synes, de medlemmer, vi har haft i panelet, har arbejdet rigtigt godt. Der er jo ingen, der er perfekte, siger Søren Brostrøm, der er enhedschef i Sundhedsstyrelsen.

Svar på scanning efter operation

På trods af panelets svar til Margit om, at hun kun kunne få tilbudt lindrende behandling, fik hun hos sin egen læge svar på sin første scanning efter operationen i USA: Der var ikke noget kræft at se.

Margit ved godt, at kræften kan komme igen, men hun er helt tilfreds med at have taget turen over Atlanten.

- Jeg ved godt, jeg kan dø af det her. Jeg er ikke naiv. Men jeg har i hvert fald fået et bedre udgangspunkt, end det jeg blev efterladt med herhjemme, siger Margit Hedegaard.

Fakta om eksperimentel behandling

Eksperimentel behandling kan være en mulighed, hvis du har en livstruende sygdom, og lægen har udtømt alle andre muligheder for behandling. Det vil sige standardbehandling på offentligt hospital i Danmark, specialbehandling og videnskabelig forsøgsbehandling i udlandet.

Man kalder en behandling eksperimentel, når der ikke findes samme grad af videnskabelig dokumentation for, at den virker, som ved den etablerede behandling.

·        Eksperimentel behandling udføres af læger og er ikke det samme som alternativ behandling

·        Eksperimentel behandling kan f.eks. være med lægemidler, der endnu ikke er færdigtestede

·        Der skal være en vis sandsynlighed for, at behandlingen kan gavne patienten

Kilde: Kræftens Bekæmpelse