Cuba-kender: Nu kommer krydstogtskibene

USA genåbnede i dag den amerikanske ambassade på Cuba. For første gang i 70 år var den amerikanske udenrigsminister John Kerry taget til Havana for at overvære hejsningen af det amerikanske flag over USA's nye ambassade i den cubanske hovedstad. Det er mest af alt en symbolsk handling, men et tegn på, at forholdet mellem USA og Cuba langsomt er ved at bløde op.

- Det er et vigtigt skridt i processen omkring at genskabe de tætte forbindelser, der var mellem USA og Cuba før revolutionen i 1959. Med ĂĄrene vil Cuba forhĂĄbentligt komme til at blive et mere normalt latinamerikansk land, siger Cuba-ekspert, lektor Jan Gustafsson fra Københavns Universitet.

Flere amerikanske turister

Det er 54 år siden, der sidst har været en amerikansk ambassade på Cuba, men begivenheden i dag ventes ikke straks at vende op og ned på det cubanske folks liv. Ifølge Jan Gustafsson er åbningen af ambassaden i dag starten på en lang proces.

- Formentligt vil bĂĄde USA og Cuba kigge efter økonomiske muligheder i turisme. Men det kræver, at USA ophæver deres embargo lovgivning. SĂĄ er der et kæmpe marked, hvor man kan forestille sig, at rigtig mange amerikanere vil slĂĄ vejen forbi, siger Cuba-eksperten Jan Gustafsson.  

Sidste ĂĄr kom der 3 millioner turister til Cuba, et tal der ventes at stige til 10 millioner nĂĄr USA'a handelsblokade mod Cuba bliver ophævet. Turister der især vil komme fra USA siger Jørgen Laurvig, journalist og Cuba-kender. 

- I første omgang vil der komme rigtig mange krydstogtskibe fra USA til Cuba, for som det ser ud nu, er der ikke mange steder at bo. Men mange cubanere er i gang med at bygge ud, sĂĄ de kan have logerende i Bed and Breakfast eller ĂĄbne en lokal restaurant, siger Jørgen Laurvig, der var i Cuba for 30 gang i februar i ĂĄr. 

Ifølge ham er cubanerne glade for udsigten til feriegæster fra Amerika. 

- Så længe de bruger penge og opfører sig ordentligt ser cubanerne det ikke som et problem, men som en god måde at tjene penge som landet har brug for.

Rejserestriktioner har forhindret amerikanske turister i at rejse til Cuba og det samme gælder cubanerne, men restriktionerne ventes at blive lempet som følge af tøbruddet mellem de to lande. Der er en forventning om, at både demokrater og republikanere bakker op om at ophæve rejserestriktionerne og handelsembargoen fra 1962.

Ambassade uden ambassadør

På trods af at ambassaden åbner i dag, er der stadig ikke udpeget en ambassadør. Det skyldes, at den republikanskledede kongres ikke støtter Obamas politik om at bløde op i forholdet med Cuba. I stedet vil diplomaten Jeffrey DeLaurentis lede ambassaden som såkaldt chargé d'affaires - en diplomatisk udsending, der har lavere rang end en ambassadør. Men ifølge Jan Gustafsson kommer det ikke til at have betydning.

- Det betyder ikke det store, så længe det er for en kort periode. Det tyder ikke på, at der kommer til at gå lang tid, før der er en ambassadør på plads.

Stridighederne mellem USA og Cuba startede 1. januar 1959, da Fidel Castro med sine guerillakrigere tog magten fra den daværende cubanske præsident, Fulgencio Batista, som var støttet af USA. Krisen toppede, da amerikanerne i 1962 opdagede sovjetiske missiler placeret i Cuba.

Hvad er Cuba?

  • Cuba er en republik i det nordlige Caribien.
  • Hovedstaden er Havana.
  • Cuba har et areal pĂĄ godt 110.000 kvadratkilometer. 
  • Præsidenten er RaĂşl Castro. 
  • Der bor næsten 12 millioner pĂĄ Cuba.