Minister: Danmark skal bruge flere penge på forsvaret

Danmark bliver n√łdt til at bruge flere penge p√• forsvaret for at v√¶re klar til nye opgaver, siger Carl Holst.

Med det nuv√¶rende forsvarsforlig fra 2013 blev Forsvaret p√•lagt gradvist at sk√¶re 15 procent af budgettet. Men n√•r forliget udl√łber i 2017, skal livremmen sp√¶ndes ud, s√• forsvaret samlet set f√•r et st√łrre budget.

Det mener forsvarsminister Carl Holst (V).

- Jeg tror ikke, at vi undg√•r at √łge udgifterne, siger Carl Holst.

Udmeldingen kommer p√• et tidspunkt, hvor forsvarets √łkonomi i forvejen er presset af flere internationale opgaver - blandt andet kampflymissionen mod Islamisk Stat.

Carl Holst peger p√•, at forsvaret samtidig skal v√¶re klar til nye opgaver, som venter i en verden, hvor sikkerhedssp√łrgsm√•l i stigende grad er blevet globale.

- Med forsvarskommissionens rapport ved vi, at der kommer udfordringer. Men vi ved ikke, hvad de er. Vi skal have et forsvar, som er klar til at h√•ndtere udfordringerne, uanset om det er i forhold til Arktis, √ėsters√łen eller ISIL, siger Carl Holst.

Danmark st√•r samtidig over for to store indk√łb, som vil f√• konsekvenser for udgifterne til forsvaret. For det f√łrste et stort indk√łb af kampfly for op til 30 milliarder kroner og derudover indk√łb af pansrede mandskabsvogne for omkring 4,5 milliarder kroner.

- Man kan inden for andre omr√•der, eksempelvis sundhedsomr√•det, opleve, at nyt materiel medf√łrer driftsbesparelser. Men inden for forsvaret indf√łrer nyt materiel √łgede driftsudgifter, fordi der er et √łget mandskab, der skal bruge det.

- Flere fly, flere mandskabsvogne giver n√łdvendigvis √łgede driftsudgifter. Den problemstilling vil v√¶re forkert at skjule. Derfor b√łr det v√¶re et element i forhold til fremtidige dr√łftelser af forsvarsforlig, siger Carl Holst.

Sp√łrgsm√•l: Hvor mange ekstra penge skal forsvaret have?

- Jeg vil ikke l√¶gge mig fast p√• et konkret bel√łb. Det kan v√¶re, at man kan finde en model ligesom for sundhedsomr√•det, hvor man √łger de samlede udgifter, samtidig med at man effektiviser inden for nogle omr√•der.

Natos mål er, at alle medlemslande inden 2024 skal op på at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsbudgettet. Med de seneste nedskæringer er Danmark under 1,2 procent.

Sp√łrgsm√•l: B√łr vi komme op p√• to procent, som Nato gerne vil have?

- Jeg tror ikke, det er realistisk, at vi kommer op på to procent i den tiårige periode fra 2014, som er Nato-målsætningen. Men det er helt evident, at Danmark må nærme sig.

- Vi kan ikke blive ved med at reducere udgifterne med 15 procent. Opgaverne og udfordringerne - også i Europa - tilsiger noget andet, siger Carl Holst.

Forsvarets √łkonomi

  • Det seneste forsvarsforlig fra 2013, blev indgået med samtlige partier i Folketinget - undtagen Enhedslisten. Her blev det besluttet at spare 15 procent af forsvarets budget. Det svarer til 2,7 milliarder kroner. 
  • Lige nu står Danmark over for to store indkøb, som vil få konsekvenser for udgifterne til forsvaret.
  • For det første et stort indkøb af kampfly for op til 30 milliarder kroner.
  • Derudover skal der indkøbes pansrede mandskabsvogne for omkring 4,5 milliarder kroner.
  • Natos mål er, at alle medlemslande inden 2024 skal op på at bruge mindst to procent af bruttonationalproduktet på forsvarsbudgettet.
  • Med de seneste nedskæringer er Danmark under 1,2 procent.

Her kan du se, hvor mange penge Danmark har brugt på tidligere krige:

  • Afghanistan - mindst 13 milliarder kroner
    - Danmark engagerede sig i krigen i Afghanistan i 2001, og de sidste kampsoldater blev trukket ud af landet i 2013. Opgørelsen er fra 2012.

    - Ifølge Udenrigsministeriet er merudgiften ved at have danske tropper i Afghanistan cirka 1,5 milliarder danske kroner om året - set i forhold til hvis tropperne ikke var udsendt.
     Danmark har i hovedparten af krigen bidraget med op til 750 soldater.
     
  • Irak - 2,4 milliarder kroner
    - De første danske tropper blev sendt af sted som led i en amerikansk ledet invasion i 2003 og blev trukket tilbage i 2007.

    - Ifølge en opgørelse fra Forsvarskommandoen udgjorde forsvarets samlede udgifter indtil september 2007 godt 2,2 milliarder kroner. Dertil kommer observationshelikoptere, livvagter og undervisere af irakisk militær.
     
  • Libyen - 656 millioner kroner
    - Et flertal i Folketinget lod i marts 2011 danske kampfly deltage i angrebene mod den libyske præsident Muammar Gaddafis styrker, som var ved at indtage oprørshovedstaden Benghazi.

    - Indsatsen varede i syv måneder.

    - Den største udgiftspost var de 923 præcisionsbomber, som kamflyene kastede ned over landet.

 Kilder: Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Politiken, Information, Ritzau.