Nyheder

Mistænkelig taske fundet ved jødisk slagter var ikke en bombe

Der var ikke en bombe i den mistænkelige taske, som politiet fandt foran en jødisk slagter på Lyngbyvej i København klokken 05.50 i morges.

Betjente har nu undersøgt tasken, efter Rullemarie kontrollerede den tidligere. Det viser TV-billeder, som TV 2's fotograf på stedet har optaget.

Den vigtige færdselsåre Lyngbyvej på Østerbro var spærret i godt to en halv time og blev hævet omkring klokken 08.30.

Tasken blev fundet foran den jødiske slagter Copenhagen Kosher og derfor var politiet ekstra påpasselige.

Sprængstofhunde skal undersøge

Tasken blev fundet af en politipatrulje, som spærrede Lyngbyvej mellem Rovsingegade og Haraldsgade.

Copenhagen Kosher ligger på Lyngbyvej 87.

Afspærringen blev siden udvidet frem til Helsingørmotorvejen ved Tuborgvej, da sprængstofeksperter ikke mente, den var tilstrækkelig.