Svage elever får bedre karakterer i gymnasiet

Elever i skolens ældste klasser får tit at vide, at de skal regne med lavere karakterer, når de kommer i gymnasiet.

Men det holder i mange tilfælde ikke, skriver Politiken mandag.

To af tre af de fagligt svageste elever, der blev studenter i 2014, har tværtimod fået højere karakterer til studentereksamen, end da de sluttede folkeskolen. Det viser en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet.

Af de mere end 5.000 studenter fra 2014, der fik under 4 efter 12-skalaen i dansk og matematik ved afgangsprøverne i grundskolen, har 67 procent opnået højere karakterer til studentereksamen. 

- Hvis man tror, at prøvekaraktererne fra folkeskolen viser, hvordan det kommer til at gå eleverne, kan man godt tro om igen. Tallene viser tydeligt, at det for mange elever går den anden vej, siger chefanalytiker Mie Dalskov Pihl fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Politiken

Karakterbom vil sortere for mange fra

Kort før valget forhandlede Folketingets partier om en reform af gymnasierne. Forhandlingerne strandede, fordi S og R højst ville gå med til et karakterkrav på 2 i dansk og matematik for optagelse på et gymnasium.

Venstre og Konservative ønskede et krav på karakteren 4, mens Dansk Folkeparti ville sætte barren højere, og Liberal Alliance ønskede, at alle med under 7 i dansk og matematik skulle afvises på gymnasierne.

Mie Dalskov Pihl peger på, at en karakterbom på 4 eller højere for at komme ind på gymnasier vil sortere mange elever fra. 

- Hvis politikerne for eksempel laver et adgangskrav på 4, som regeringspartiet Venstre vil, vil man spærre vejen for de 8-10 procent af en ungdomsårgang, som i dag får en studenterhue. Det er faktisk elever, som ikke bare klarer sig gennem med rumpetten i vandskorpen, men får et hæderligt eksamensbevis, siger hun til Politiken og peger på, at et karakterkrav vil ramme mønsterbryderne og gøre uddannelsessystemet mere skævt, end det allerede er.

Håber politikerne lytter

Både gymnasierektorer og elever hilser undersøgelsen velkommen og håber, at den vil give genlyd på Christiansborg, når politikerne efter sommerferien tager fat på forhandlingerne om gymnasierne.

- Undersøgelsen bekræfter det, vi oplever på gymnasierne. Der er unge, som kommer ind og er lidt søgende i forhold til fagligheden. De udvikler sig fagligt. Dels fordi de bliver ældre, dels gennem mødet med kammerater og gymnasiet. Mange får heldigvis et stort fagligt løft og ender med at klare sig godt«, siger Anne Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier, til Politiken.