5 myter om hash, der ikke holder

TV 2 har den seneste tid sat fokus på unges forbrug af hash. Og det er omgærdet af mange myter, som gør det svært at få de unge til at holde sig fra det euforiserende stof, mener misbrugsvejleder Christopher Schmitz. Han leder Komphash, hvor han rådgiver både hasmisbrugere, deres forældre og fagpersonale.

Han giver her fem myter om hash – og hvorfor de ikke holder stik:

Cannabis er et ”blødt” stof

Hash bliver ofte omtalt som et stof, der er mildere end andre euforiserende stoffer. Men Christopher Schmitz mener ikke, at stofferne kan sammenlignes.

- Det giver ikke mening at opdele stoffer i kategorierne bløde og hårde. Hash er et rusmiddel, som man typisk bliver introduceret til før de andre. Derfor tænker man per automatik på det som et blødt stof. Men når man kigger på, hvor meget det påvirker kognitionen, altså evnen til at lære, er det dybt problematisk. Der skal ikke mere end et forbrug på tre gange i ugen i seks måneder, så er man kronisk påvirket, siger han.

Alkohol er farligere end hash

I Danmark er vi rigtig gode til at drikke alkohol i alt for store mængder. Og flere undersøgelser viser, at alkohol er et større samfundsøkonomisk problem end hash. Men det betyder ikke, at det er mere farligt.

- Alkohol er ude af kroppen efter en til to dage. Hash sidder i kroppen i seks uger. Sammenligningen er omsonst, for det er væsentligt forskellige rusmidler, der virker forskelligt. Uanset hvad man sammenligner hash med, siger det intet om hash, siger Christophe Schmitz.

- Mange hashmisbrugere siger, at de ryger, men til gengæld ikke drikker, men kigger man i statistikkerne, er hashrygerne nogle af dem, der drikker allermest, tilføjer han.

Der er forskel på forbrug og misbrug

Nogle mener, at man sagtens kan ryge hash engang i mellem, uden at det er et decideret misbrug. Men fordi hash er så længe om at forlade kroppen, skal man altså ryge meget sjældent, før man ryger tilpas lidt, forklarer Christopher Schmitz. Og det hænger sammen med næste myte:

Man bliver ikke afhængig af hash

Det mener Christohper Schmitz er lodret forkert.

- Der er næsten konsensus om, at man ikke kan udvikle afhængighed af hash. Og det er rigtig nok, at når man stopper, ryger man ikke fosterstilling i ti dage med stærke abstinenser, som man gør ved for eksempel kokain og heroin. Men der er fysiske og psykiske abstinenser som rastløshed, uro, angst, muskelkramper, ondt i maven, svedeture og diarre, som man skal håndtere.

- Jeg har mødt flere hashrygere, der efter de er stoppet tænker, at de godt kan ryge engang imellem. Men jeg har aldrig mødt nogen, hvor det har holdt. Når man først har været i det røde felt, er det enten eller, siger Christopher Schmitz.

Forbuddet fungerer ikke

Selvom hash er forbudt i Danmark, er det ganske udbredt. Derfor nytter det vel ikke noget at lovgive sig fra problemet?

- Man skal huske, at forbud ikke skal få ting til gå væk, men holde det i skak, og vigtigst af alt skal det sende et signal. Hvis ikke forbuddet er der, er det svært italesætte de problemer, der er med hash. Og det er rigelig svært i forvejen, siger Christopher Schmitz.

Han peger desuden på, at Holland, der har en langt mere lempelig lovgivning omkring hash, også har langt flere unge end Danmark, der søger behandling for hashmisbrug.