Se billederne af Breiviks terror-udstyr, der splitter Norge
22. juli.
En dato, som de fleste nordmænd formentlig husker.
For fire år siden på denne dag dræbte massemorderen Anders Behring Brevik 77 personer, da han sprængte en bilbombe under regeringsbygningen i det centrale Oslo og efterfølgende dræbte 69 unge medlemmer af den socialdemokratiske ungdomsorganisation, der var samlet til politisk lejr på øen Utøya.
Dagen gennem vil man – som de foregående år - mindes de mange dræbte med taler og ceremonier, ligesom Utøya i går og i dag er lukket for andre end pårørende til de dræbte og overlevende efter angrebet.
Samtidig vil man i dag indvie et stærkt omdiskuteret informationscenter, hvor man vil udstille nogle af genstandene fra den tragiske dag.
Pørende vil ikke besøge udstilling
Åbningen af informationscenteret har delt Norge i to.
Nogle mener, det vil fremstå som et ’Breikvikmuseum’ og en slags ’Hall of Fame’, som vil lokke højreekstremister til, mens andre mener, at udstillingen og oplysning om angrebet er en måde at forhindre fremtidige angreb på.
Centeret vil være på et af gerningsstederne, nemlig i regeringsbygningen, som stadig er ved at blive repareret efter sprængningen, og flere af Breiviks genstande fra angrebet udstilles - blandt andet det falske politiskilt, han brugte, en halskæde og resterne af den bil, der eksploderede.
Det er særligt udstillingen af massemorderens ting, der vækker vrede blandt flere af de dræbtes pårørende, som har haft mulighed for at besøge centeret forud for dagens åbning.
- Mange familier har valgt ikke at besøge centret . En stor grund til det er Breiviks ting, og at der er så mange oplysninger, som vi ikke har modtaget. Det eneste, vi er blevet spurgt om, er, om de måtte bruge billeder af ofrene, siger Vanessa Svebakk, der er mor til en af dræbte og grundlægger af en organisation, der repræsenterer flere af de berørtes familier, til Expressen.
Tidligere har også advokaten for nogle af de overlevende, John Christian Elden, udtalt, at han er modstander af udstillingen, fordi mange af de overlevende - der er politisk aktive - højst sandsynligt vil komme til at arbejde i regeringsbygningen.
- Mange af dem har ikke brug for at blive mindet om terroristen hver dag ved at se hans ting i et ’uddannelsescenter’ på deres arbejdsplads.
Billeder af de dræbte var det værste
En af dem, der derimod har valgt at besøge centeret, er Eskil Pedersen. Han var dengang formand for det norske Arbeiderpartis Ungdom. Det lykkedes ham at flygte fra Utøya.
- Det er vigtigt for Norge, at vi aldrig glemmer, og dette center er vigtigt for de yngre generationer, som ikke husker dagen så godt som vi. For mig er det naturligt, at gerningsmanden er omtalt, men det overskygger ikke det andet. Det er bare en mindre del af det.
Det sværeste ved at være i informationscenteret var at se de dræbtes ansigter, fortæller han.
- Det var rigtig hårdt at være i rummet med billederne af alle de dræbte. Det er virkelig mange billeder.
Udstillingen skal efter planen være at finde i regeringsbygningen i mindst fem år.
I år er det i øvrigt første gang siden massakren, at den socialdemokratiske ungdomsorganisation igen skal afholde sommerlejr på Utøya. Det sker i august.
