Danmark i kapløb med andre lande om Irans milliarder

af Simone Agger

Med den historiske atomaftale mellem Iran og de syv stormagter åbnes samtidig en stor mulighed for de europæiske virksomheder.

I flere år det nemlig stort set ikke været muligt at eksportere varer til Iran på grund af de mange sanktioner, men med den nye aftale, ophæves sanktionerne gradvist, og dermed åbnes samarbejdsdøren igen på klem.

Derfor starter nu et kapløb mellem de europæiske lande, som alle gerne vil have fingre i de penge, der gemmer sig blandt de knap 80 millioner iranske forbrugere.

Allerede på søndag flyver den tyske handelsminister til Iran sammen med seks tyske virksomheder for at skabe kontakter og dermed bane vejen til de iranske kunder.

Herhjemme opfordrer Dansk Erhverv Udenrigsministeriet til at gøre det samme - nemlig at arrangere et eksportfremstød i Iran allersenest til efteråret.

- Det er en firstmover-fordel, og vi skulle nødig se, at tyskerne eller andre løber med hele markedet, så det handler om at komme på det rigtige tidspunkt, siger chef for Dansk Erhvervs EU- og internationale afdeling, Kasper Ernest.

DF: God ide med ekspertfremstød

Danmarks eksport til Iran er lige nu på omkring én milliard kroner, og det vurderes, at det beløb kan blive mangedoblet. Iran har verdens 18. største økonomi målt på købekraft, og dermed er eksport-potentialet enormt.

Både Konservative og Dansk Folkeparti bakker op om forslaget fra Dansk Erhverv.

- Det er vigtigt, at vi får den danske udenrigsminister til at se på, hvad vi kan gøre for at understøtte de danske erhvervsvirksomheders muligheder i Iran med den nye situation, der nu er. Vi kan se, at andre lande, fx Tyskland, allerede har gjort deres hoser grønne over for myndighederne i Iran, siger Dansk Folkepartis erhvervsordfører Hans Kristian Skibby

- Hvis danske virksomheder har mulighed for at få ordrene, frem for tyske, britiske eller hollandske virksomheder, så er det til gavn for danske arbejdspladser og virksomheder. Det ville være ærgerligt, hvis danmark ikke udnytter den mulighed, der nu er.

Se Hans Kristian Skibby uddybe sin holdning her

'Vi skal tage det roligt i Danmark'

I Dansk Industri maner man dog til ro, fortæller direktør Thomas Bustrup.

- Det er en god ide at lave et dansk erhvervsfremstød, men vi tager ikke afsted på søndag, som tyskerne og franskmændene gør. Det vigtigste for at øge dansk eksport til Iran er at følge den finansielle system i Iran, som nu skal op at køre igen. For det største problem for Danmark har været at få pengene ud af Iran – ikke at afsætte varer.

Han er ikke bekymret for, at tyskerne og franskmændene løber med alle kontrakterne. Danmark har nemlig tidligere haft et godt samarbejde med iranerne.

- Jeg er sikker på, fordi iranerne har en god hukommelse, så jeg tror, de godt kan huske, at Danmark leverede stabile og gode løsninger. Indenfor medicin og fødevareindustrien står Danmark stærkt, hvilket jeg tror er et område, som vil klare sig godt på det iranske marked.

Onsdag besøgte 22 Nyhederne en virksomhed som tidligere har haft god eksport til Iran. Med atomaftale kan de nu se frem til igen at kunne sælge deres varer til det mellemøstlige land. Faktisk har de allerede fået en henvendelse derfra. Se det her:

Kort om aftalen

Ifølge aftalen bliver våbenembargoet fjernet men ikke før om fem år,.
Missil-sanktioner opretholdes i de kommende otte år.
Iran skal reducere sit lager af beriget uran.
Ifølge Reuters indebærer aftalen blandt andet, at FN får adgang til at inspicere alle Irans atomfaciliteter inklusiv landets militære anlæg.
Til gengæld fjernes økonomiske sanktioner mod Iran.
Aftalen indeholder genindførsel af sanktioner ved brud på aftalen.

EU-sanktioner

I 2012 gennemførte EU en række asnktionsstramninger overfor Iran. Irans olieindustri blev ramt idet der blev indført forbud mod salg af udstyr til den iranske oliesektor, samt forbud mod køb af olie fra Iran. Herudover indførte EU anktioner overfor den iranske banksektor og Iran blev udelukket fra det internationale pengetransaktionsfirma, SWIFT, hvilket har gjort de vanskeligt for virksomheder at gennemføre finansielle transaktioner med Iran.

Striden om det iranske atomprogram

Striden om Irans atomprogram har stået på i årevis. Her er et kort overblik over stridens kerne og konsekvenser:

FN's Sikkerhedsråd vedtog i 2006 sanktioner mod Iran som følge af landets atomprogram.
Vestlige lande frygtede, at Irans hensigter med atomprogrammet ikke kun var fredelige, og at landet ville forsøge at lave atomvåben.
Det Internationale Atomenergiagentur, IAEA, har på sine inspektioner ikke fundet beviser for, at Iran udvikler atomvåben. Iran har hele tiden fastholdt, at programmet kun skal bruges til forskning og energiproduktion.
Iran er hårdt medtaget af de internationale sanktioner. En atomaftale vil få USA og Vesten til at lempe de fleste af de økonomiske sanktioner.
De fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd plus Tyskland har i årevis forhandlet med Iran om en begrænsning af atomprogrammet.
En politisk rammeaftale blev indgået 2. april i Lausanne i Schweiz.
Fristen for en endelig aftale var 30. juni, men er flere gange blevet forlænget.
14. juli indgik stormagterne og Iran en atomaftale