Se billederne: Sådan flygtede narkogangster fra topsikret fængsel
Den mexicanske narkobaron Joaquin "El Chapo" Guzman er flygtet fra et topsikret fængsel udenfor Mexico City gennem en halvanden kilometer lang tunnel. Gangsterlederen blev sidst set lørdag aften på overvågningskameraer i brusebadet i Altiplano-fængslet.
Der blev slået alarm, da han ikke var synlig i et stykke tid og hans celle var tom. I baderummet ved hans celle fandt myndighederne indgangen til en tunnel. Den viste sig at være halvanden kilometer lang og ende i en bygning, der er ved at blive opført udenfor fængslet.
Joaquin "El Chapo" Guzman er fortsat på fri fod, men til gengæld har myndighederne slået kloen i 22 af de betjente, der arbejdede i fængslet. De er under mistanke for at have hjulpet Guzman til at slippe ud af det topsikrede fængsel.
V
erdens mest eftersøgte bagmand
Den 58-årige Guzman, hvis Sinaloakartel smuglede stoffer til det meste af verden, var op til sin anholdelse verdens mest eftersøgte narkobagmand.
Han blev anholdt første gang i Guatemala i 1993, men i 2001 lykkedes det ham at flygte fra fængslet ved at gemme sig i en vogn med vasketøj.
Sidste år blev han anholdt efter 14 år på flugt, da marinesoldater før daggry stormede en lejlighed i feriebyen Mazatlan på Stillehavskysten. Denne gang kom han dog kun til at sidde 17 måneder bag tremmer, før det lykkedes ham at flygte igen.