Danmarks førende ekspert: Derfor er randzoner så vigtige for vores vand

Nederst i artiklen kan du se, hvordan reglerne for randzoner er i udvalgte lande på vores klikbare kort.

Der er ingen ny viden eller forskning, der viser, at andre lavteknologiske initiativer beskytter de danske vandløb fra udledning af landbrugets næringsstoffer bedre og billigere end de nuværende randzoner.

Sådan lyder det fra Danmarks førende forsker på området, efter regeringen og miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har besluttet at afskaffe de randzoner, der beskytter de danske vandløb mod landbrugets gødning – og som VK-regeringen selv indførte i 2011.

- Det er synd og skam, at regeringen vil afskaffe randzonerne, for de er det bedste virkemiddel, man kan komme op med i Danmark og andre lande. Man får med randzonerne den største effekt med en bufferzone mod kvælstof- og fosforudledning fra de dyrkede marker, siger Brian Kronvang, der er professor og leder og sektionsleder ved DCE og Bioscience på Aarhus Universitet 

Minister: Lad os finde de rigtige virkemidler

Eva Kjer Hansen fremhæver blandt andet minivådområder som et af de nye initiativer, regeringen kan sætte ind med for at beskytte miljøet i stedet for randzoner.

- Randzonerne virker som en stor hæmsko for landbrugssektionen. Hvis vi kan sætte ind med andre initiativer som minivådområder, som vi kan se har rigtig god effekt, så er det en win-win-situation, lød det fredag morgen fra Eva Kjer Hansen.

Hun sagde videre:

- Jeg lover at værne om naturen og miljøet, for det er en af styrkepositionen i Danmark. Men lad os nu vende bøtten og prøve at tænke nyt i forhold til at se, hvad det er for en viden, vi har nu og finde de rigtige virkemidler – dem, der har en positiv effekt til at beskytte miljøet.

Nye initiativer kan have god effekt, men...

Brian Kronvang er enig i, at nye initiativer som intelligente udlagte randzoner kan have en god effekt i forhold til udledningen af kvælstoffer fra landbruget til de danske vandløb, men initiativerne er endnu på forsøgsbasis – forsøg, som hans egen afdeling selv arbejder med lige nu i form af et forskningsprojekt under Innovationsfonden kaldt BufferTech, der tester, om man kan rense drænvandet fra de dyrkede marker i randzonerne.

Et andet initiativ med minivådområder - som miljø- og fødevareministeren omtaler - har også vist sig at være effektivt i forhold til at beskytte vandløbene mod udledning af både kvælstoffet nitrat og fosfor, men – og det er ifølge Brian Kronvang et stort men: Der er en lang række krav, der skal opfyldes, før man kan etablere miniområderne - og før det kan betale sig.

- Minivådområder er gode som et supplement, men det giver kun mening at etablere miniområderne på steder, hvor man har nogle meget store arealer med drænede marker og høj nitratudledning. Randzoner kan man etablere alle steder i Danmark, siger Brian Kronvang og fortsætter:

- Randzonernes primære effekt for kvælstof er, at udvaskningen af nitrat er mindre, da randzonerne jo ikke må dyrkes, gødes eller sprøjtes – og da randzonen ligger tæt på vandløb og søer, får man fuld effekt i vandområderne af den mindre nitratudvaskning.  

Derfor giver det heller ingen mening, når eksempelvis organisationen Bæredygtig Landbrug bruger forskning fra Tyskland som dokumentation for, at randzoner har en minimal effekt, lyder det fra Brian Kronvang:

- Det er fine forskningsresultater, som tyskerne har vist, men det er resultater, vi godt vidste og noget, som man har kigget på i mange, mange år. Randzoner har ingen effekt, når det gælder en øget reduktion - og dermed fjernelse - af udledningen af nitrat fra drænede marker, for dræn fører kvælstoffet under randzonen. Det vidste alle, og det har ingen relevans i den her diskussion.

Randzoner er også en sikring mod klimaforandringerne

Ifølge tal fra Danmarks statistik i 2013 stod netop landbruget for den største udledning af fosfor i de danske vandløb, og præcis derfor er randzonerne den bedste løsning, siger Brian Kronvang:

- Randzonerne fungerer som en super buffer for jord og fosfor, der ved kraftige regnskyl bliver ført med overfaldevandet ned mod vandløb og søer. Og i forhold til kvælstoffet nitrat får man en direkte effekt af ikke at dyrke randzonearealet.

Han fremhæver samtidig, at udmeldingen fra regeringen ikke alene er en dårlig nyhed for det danske vandmiljø nu – det er også at tage flere skridt tilbage i forhold til sikring mod fremtidens klimaforandringer:

- Randzonerne er også en slags sikring i god tid i forhold til udledningen af fosfor ved de kraftige regnskyl, der vil lede fosfor med overfladevand og jorderosioner ned i vandløbene, siger han.

Forskere havde håbet på målrettede randzoner

I stedet for at afskaffe randzonerne burde regeringen gøre randzonerne mere intelligente, sådan som også organisationerne Fødevare og Landbrug, Økologisk Landsforening og Bæredygtig Landbrug – der i øvrigt hilser afskaffelsen velkommen - peger på.

Det skyldes blandt andet, at man også lige nu er ved at kortlægge risikoen for jorderosioner fra alle marker i Danmark. Dermed får man også vished for, hvor i Danmark, der er størst risiko for udledning af fosfor til de danske vandløb, søer m.m.

- Alle forskere havde håbet på, at man i stedet ville lave en intelligent randzone-udlægning, hvor man kunne variere bredden på randzonerne i overensstemmelse med lokale forhold – det ville også gøre randzonerne mere spiselige for landmændene, lyder det fra Brian Kronvang, der tilføjer:

- Det ville også optimere effekten af randzonerne, hvis på de steder, hvor der er stor risiko for erosion på marken og overfladisk afstrømning kunne udvide randzonerne fra de nuværende ni meter til f.eks. 20-40 meter.

Miljø- og Fødevareministeriet oplyser til TV 2, at ministeriet og universiteterne arbejder sammen om ”at forfine vores viden om miljøtilstanden og jordens evne til at tilbageholde kvælstof i forskellige områder i landet. På den baggrund kan miljøindsatsen gøres mere målrettet, så generel regulering som randzoneloven ikke længere er nødvendig.”

Her kan du se, hvordan reglerne for randzoner er i udvalgte lande fra rapporten "Vækst- og nabotjek af miljøregulering og kontrol af primærjordbruget:

Rapport: De danske landmænds problemer skyldes gæld

Ifølge Eva Kjer Hansen er der brug for at skabe flere arbejdspladser og vækst i landbrugsproduktionen. Derfor fremlægger regeringen en landbrugspakke bestående af 16 punkter, der indeholder en række lempelser på miljøkrav til landmændene.

- Vi skal se på, hvordan vi på en bedre måde kan skabe plads til produktionen og så samtidig beskytte miljøet. Og det kan vi – der er en række indsatser, som man kan tage i anvendelse i stedet for sådan noget som randzoner.

Et udkast til en ny rapport fra konsulentfirmaet Cowi fra sidste måned viser imidlertid, at de danske landmænds problemer ikke skyldes for hårde miljøregler, men at de danske landmænds problemer skyldes gæld.

Rapporten er bestilt af Fødevareministeriet og Miljøministeriet på vegne af den tidligere SR-regering, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, og den sammenligner miljøreguleringen af landbruget med vores nabolande.