V: Come on, nu har vi talt nok om den Irakkrig

16x9
Danmark kommer ikke til at indføre grænsekontrol, selvom svenskerne opfordrer Venstre-regeringen til det. Foto: Scanpix

Venstres ønske om at nedlægge Irak- og Afghanistan-kommissionen pĂĄvirkes ikke af, at kommissionens formand, landsdommer Michael Kistrup, advarer om, at man gĂĄr glip af viden om krigsgrundlaget og desuden ikke sparer ret mange millioner ved at droppe kommissionen midt i sit arbejde. Det fastslĂĄr Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen.

- Det er ikke vores opfattelse, at kommissionen vil kunne bidrage med særlig meget ny viden. Nu har vi gennem en årrække diskuteret frem og tilbage om grundlaget for den her indsats, og nu synes vi ærlig talt, at det er vigtigere at kigge fremad, siger han.

- Og vi vil sĂĄ bruge de penge, vi skulle have brugt pĂĄ kommissionen, pĂĄ de mennesker, der passer pĂĄ dig og mig ude i verden.

Synes du ikke, at kommissionen er kommet frem til noget?

- Næh, tydeligvis ikke. Man er jo ikke engang blevet enige om, hvordan man kan kommunikere med hinanden, siger han med henvisning til, at kommissionen undervejs skiftede formand på grund af interne samarbejdsproblemer.

Hvordan kan du vide mere om, hvor langt de er nået, end de selv gør?

- Det var da pudsigt, at de netop er nået langt den dag, man siger, man vil nedlægge den. Det var da et sjovt sammentræf, svarer Jakob Ellemann-Jensen.

Du tror simpelthen ikke pĂĄ det?

- Jo, det siger jeg ikke. Jeg siger, det vel nok var et pudsigt sammentræf. Og det her handler om, at vi ikke vil smide gode penge efter dårlige, siger han.

- Jeg synes, at vores krigsveteraner fortjener den hjælpende hånd mere, end historieskrivningen gør. Det betyder ikke, at vi ikke skal lære af vores fejl, men come on: nu har vi tærsket nok langhalm på det her og talt nok om den Irak-krig.

Ved du, hvor mange penge man vil spare ved at nedlægge kommissionen?

- Det ved jeg faktisk ikke. Det må vi høre Justitsministeriet om.

Kommissionens formand vurderer, at der vil være tale om nogle millioner?

- Nu synes jeg mĂĄske, at det er lidt ensporet at lægge til grund, hvad formanden for den kommission, man ønsker nedlagt, mener er det økonomiske grundlag. Jeg vil hellere have et tal fra Justitsministeriet, siger Jakob Ellemann-Jensen.

FAKTA: Her er Løkkes vigtigste prioriteter

Her er regeringens vigtigste prioriteter, som det står i regeringsgrundlaget:

  • Flere private arbejdspladser gennem en sund og ansvarlig økonomisk politik, der understøtter vækst og velstand.
  • Et Danmark, hvor det bedre kan betale sig at arbejde, og færre bliver forsørget af det offentlige.
  • En stærk kernevelfærd, hvor vi tager os endnu bedre af de syge og de ældre, og hvor vores børn får en god uddannelse.
  • En offentlig sektor, hvor vi sætter mennesket før systemet, og hvor vi styrker det frie valg for danskerne.
  • En fornuftig udlændingepolitik, hvor udlændinge, der kommer til Danmark, bidrager positivt.
  • En vellykket integration, hvor flere vil vores land, og færre lever i parallelsamfund.
  • Et Danmark, hvor der er udvikling i hele landet.
  • En stram og konsekvent kurs mod kriminalitet.
  • En stærk og fokuseret udenrigspolitik, som skal sikre danske interesser og indflydelse

Se hele regeringsgrundlaget her

Kilder: Regeringsgrundlaget "Sammen for Danmark"