Her kommer flest flygtninge ind i Europa

Mens verdens – og ikke mindst Europas - øjne har været rettet mod de massive flygtningestrømme i det centrale og østlige Middelhav til Italien og Grækenland, har flygtningene og menneskesmuglerne i takt med øget grænsekontrol og øget patruljering i Middelhavet fundet nye veje ind i Europa: Vestbalkan.
Med 55.000 såkaldte ’afsløringer af ulovlig grænsepassage’ – det vil sige registreringer af folk på flugt - var Vestbalkan således i perioden november 2014 til februar 2015 den rute, som flest flygtninge, især fra Syrien, brugte til at komme ind i EU, viser EU-kommissionens halvårlige rapport om Schengen-området, der blev offentliggjort den 29. maj 2015.
Til sammenligning var der 26.000 afsløringer på den centrale Middelhavsrute og 21.000 på den østlige Middelhavsrute, og mens Italien og Grækenland fortsat topper listen over antallet af flygtninge, der er kommet ulovligt til landet, følger blandt andet Ungarn lige i hælene.
Det har nu fået Ungarn til at nægte at tage mod asylansøgere, som bliver sendt tilbage til Ungarn fra andre EU-lande. Det sker på trods af, at Frontex har forsøgt at takle den massive flygtningestrøm i Vestbalkan ved at sende mandskab til blandt andet den serbisk-ungarske grænse.
Brutale sikkerhedsapparater på Balkan
Ifølge Martin Lemberg-Pedersen, som forsker i europæisk grænsekontrol på Københavns Universitet, har EU’s fokus og indsats været rettet mod Centraleuropa, og derfor har flygtningene og menneskesmuglerne nu helt naturligt fundet andre ruter.
- Vi ser nu, at flygtningestrømmen fra blandt andet Syrien er rykket ud centralt i det østlige Middelhav og det vestlige Balkan, og jeg er lidt bekymret for, hvordan det ender, for der er historisk en tradition for et rimeligt hårdhændet og brutalt sikkerhedsapparat i nogle af de lande, lyder det.
Han påpeger, at øget grænsekontrol eller patruljering ikke forhindrer flygtningene i at komme til EU, når der bliver lukket et hul, bliver flygtningene bare skubbet et andet sted hen.
- Frontex selv påpeger en såkaldt displacementeffect. Det betyder, at når man sætter ind med kontrol ét sted, så dukker flygtningene op et andet sted, fordi årsagerne til deres flugt stadig er gældende. Menneskesmuglere trives med lukkede grænser – det er hele deres eksistensgrundlag, forklarer Martin Lemberg- Pedersen.
I denne grafik kan du ved at klikke dig rundt på kortet blive klogere på flygtningeruterne og læse mere om presset på de europæiske grænse fra november 2014 til februar 2015:
Skubber sårbare mennesker ud i brutale netværk
Han bliver bakket op af Ninna Nyberg Sørensen, der er seniorforsker fra Dansk Institut for Internationale Studier. Hun påpeger, at en stærkere grænsekontrol stopper migrationstilstrømningen midlertidigt på det pågældende sted, men at flygtningene i stedet bliver skubbet ud på farligere og længere ruter.
- EU har ikke penge nok til at kontrollere hele vejen rundt, så EU vælger at koncentrere sin indsats der, hvor man lige nu og her har et problem. Vi ved ikke meget om menneskesmuglernes fremtidige ruter, men de bevæger sig selvfølgelig udenom EU’s indsatsområder.
Hun fremhæver samtidig:
- En af årsagerne til, at så mange flygtninge omkommer under de lange bådture på Middelhavet er, at man har lukket de korte ruter og derfor har tvunget immigranterne ud på en længere rejse.
Martin Lemberg-Pedersen supplerer:
- Jo mere man lukker ned for lovlige kanaler, jo mere skubber man flygtningene over i hænderne på folk, som ikke er interesseret i at agere lovligt. Man skubber sårbare mennesker ud i brutale netværk.
Sådan hænger EU’s fiskeripolitik og menneskesmuglere sammen
Efter en sjældent set ophedet debat på EU-topmødet mellem EU’s stats- og regeringschefer natten til fredag, står det klart, at EU ikke kan blive enige om den interne kvotefordeling af de mange flygtninge, der ankommer til EU’s ydre grænser.
For mens Storbritannien, Tjekket, Litauen og Spanien ønsker at en kvoteordning skal være frivillig, ønsker de lande der modtager flest flygtninge – Italien, Sverige, Østrig og Grækenland – en bindende kvoteordning.
Ifølge Ninna Nyberg Sørensen anskuer EU flygtningeproblematikken for ensidigt, og der er brug for en grundlæggende analyse af, hvordan andre politikområder påvirker menneskesmuglerne og flygtningestrømmene:
- Meget tyder på, at eksempelvis en af årsagerne til - at så mange flygtninge bliver forsøgt smuglet i både - er, at fiskeriet har lidt under EU’s kvotepolitik på fiskeriområdet. Det er jo ikke kun migrationspolitikken, der har indflydelse – det har f.eks. EU’s handelspolitik, fiskeripolitik, udenrigspolitik også, siger hun.
- Der er en elefant i rummet
Efter topmødet påpegede EU-præsident Donald Tusk med direkte reference til bl.a. Ungarn, at alle lande er nødt til at overholde reglerne for Schengensamarbejdet, herunder Dublin-forordningen, der bestemmer at landene skal registrere flygtningene, når de ankommer, i stedet for at sende dem videre.
Ifølge Martin Lemberg- Pedersen er netop Dublin-forordningen et af hovedproblemerne i den europæiske migrationspolitik.
- Der er en elefant i rummet, som man ikke taler om. Det er dobbeltheden i dels at ville lukke huller for flygtningens adgang til EU på ulovlig vis ved mere kontrol, og dels den konstante problematisering af enhver stigning i antallet af asylansøgere og såkaldt ’ulovlige grænsepassager’. For med et rekordsort antal konflikter i EU’s nærområder vil en øget grænsekontrol medføre et stigende antal registreringer af flygtningene, siger han og fortsætter:
- Man kan ikke både puste og have mel i munden: For man kan ikke lukke huller ved hjælp af mere grænsekontrol og så samtidig, hvis man følger EU-reglerne, registrere færre flygtninge
Martin Lemberg-Pedersen fremhæver desuden, at der i EU er opstået en irregulær økonomi, når det drejer sig om flygtninge – også i Danmark:
- Man kritiserer Italien for ikke at registrere flygtningene, men i stedet lader dem rejse videre ind i EU, når de ankommer. Men med den anden hånd registrerer Danmark heller ikke alle de flygtninge, der ankommer til Danmark og så tager videre til især Sverige, men også Tyskland.