Hop til indhold
Nyheder

Asyltallet for maj det højeste i flere år

af Ritzau

Antallet af asylansøgere vokser igen.

Det viser nye tal fra Udlændingestyrelsen, som har opgjort, hvor mange asylansøgere der kom til Danmark i maj.

Ifølge Udlændingestyrelsens tal kom der i maj i år 879 asylansøgere til Danmark. Det er en stigning i forhold til april, og det er også højere end samme måned sidste år, hvor 723 asylansøgere kom til Danmark.

Dermed kan Danmark være på vej til at overgå 2014, der var et rekordår, siden VK-regeringen under Anders Fogh Rasmussen begyndte at lave stramninger i udlændingepolitikken. På dette tidspunkt af året var der i 2014 kommet 2853 asylansøgere til Danmark. Det er nu overgået med 2995 asylansøgere i år.

Flere fra Eritrea 

Det er blandt andet antallet af asylansøgere fra Eritrea, der trækker tallet op. 

For anden måned i træk bliver antallet af asylansøgere fra Eritrea fordoblet. Det sker efter opgøret om den såkaldte Eritrea-rapport har ført til, at asylansøgere fra det lille afrikanske land i dag næsten alle får asyl i Danmark.

Mens der i marts kom 21 asylansøgere fra Eritrea, steg tallet til 76 i april og 214 asylansøgere fra Eritrea i maj.

Det nye asyltal kommer, mens Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, forhandler om at danne ny regering, og meget tyder på, at forhandlingerne vil ende med stramninger i udlændingepolitikken.

I valgkampen fastslog Lars Løkke Rasmussen, at politikerne i Folketinget efter valget skal kaldes sammen for at hastebehandle en række lovforslag, der skal bremse tilstrømningen af asylansøgere til Danmark.

- Vi kan ikke vente til oktober, for vi ved, at det er i sommermånederne, at presset er størst. Derfor skal vi i gang nu, lød det fra Lars Løkke Rasmussen, der har bred opbakning til stramningerne i blå blok.

Vil genindføre starthjælp 

Folketinget skal ifølge Løkke blandt andet vedtage, at der ikke skal gives kontanthjælp til nytilkomne flygtninge og familiesammenførte. De skal i stedet modtage en lavere ydelse, der starter på SU-niveau.

Samtidig skal optjeningsprincipper på børnecheck og folkepension for flygtninge genindføres, så flygtninge ikke stilles bedre end danskere.

Venstre vil desuden afskaffe muligheden for, at flygtninge kan opnå permanent ophold uden at kunne tale dansk og være i arbejde.

Dermed er der ikke tale om store ændringer i reglerne for at få asyl, men i højere grad ændringer i de vilkår, som asylansøgere og indvandrere opholder sig under i Danmark. 

Men det vil have effekt på flygtningestrømmen, mener Løkke.

Flygtninges vej ind i Danmark

En flygtning, der søger asyl i Danmark er typisk enten blevet pågrebet eller har selv henvendt sig til politiet.

De fleste ankommer direkte til Center Sandholm, der drives af Røde Kors. En mindre del henvender sig til politiet i København eller bliver pågrebet i Sønderjylland eller på Lolland. Herefter bliver de registreret som asylansøger af politiet. Og de første dage og måske uger bor de på Røde Kors modtagecenter i Sandholm eller Helsingør.

Herefter bliver de sendt ud på et af de mange asylcentre rundt omkring i landet. Nogle er drevet af Røde Kors andre af kommuner. Udlændingestyrelsen bruger de følgende måneder på at behandle ansøgningen om asyl og giver herefter enten afslag på asyl eller opholdstilladelse i Danmark.

Hvis flygtningen har fået opholdstilladelse bliver vedkommende sendt ud i en kommune. Det sker efter et kvotesystem, hvor Udlændingestyrelsen tildeler de forskellige kommuner et vist antal flygtninge. I år i alt 12.000. Her får flygtningen tildelt en bolig, modtager kontanthjælp og skal de følgende tre år deltage i et integrationsprogram. Det omfatter danskkursus og derefter forskellige former for aktivering, jobtræning og virksomhedspraktik.