Nyheder

Syv valgemner der blev væk – hvor er ”De store klepperter?”

Medier og politikere har i høj grad defineret valgkampens emner. Andre har haft sværere ved at komme til. Her har vi samlet nogle af de emner der blev overset. TV 2 / Scanpix

I de seneste tre uger har medierne været fyldt til bristepunktet med politiske debatter, løfter, angreb, og forsvar.

TV 2 NEWS har i skrivende stund sendt valgkamp mere eller mindre uafbrudt i 511 timer og to minutter – men alligevel er der væsentlige emner, som ikke har fået ret meget opmærksomhed i medierne.

For at finde frem til de glemte emner, har vi taget fat i fem danskere der har fulgt valgkampen tæt uden at være placeret i begivenhedernes glødende centrum.

De fem er: Jacob Haugaard, Roger Buch, Vincent Hendricks, Kaare R. Skou og Arno Victor Nielsen.

Flere af paneldeltagerne mener, at politikerne i høj grad har været med til at definere hvilke emner der kom på dagsordenen – og det mener blandt andre Jacob Haugaard har været synd.

- Jeg har egentlig givet lidt op. Jeg synes egentlig det er mere reelt at gå i Føtex. Når man køber shampoo, kan man da i det mindste regne med, at det gør håret nogenlunde rent, og når man køber sæbe bliver huden nogenlunde blød og glat. De folk, jeg snakker med, synes næsten alle sammen, at det er lige meget, hvem man stemmer på, siger Jacob Haugaard til tv2.dk.

Det er især komplekse eller upopulære emner, som politikere og medier har valgt fra – selv om de kan være nok så væsentlige. Det viser en gennemgang af panelets svar – lige med undtagelse af Jacob Haugaards forslag, men det kan du se længere nede i teksten.'

1. Hvor er du og jeg?

Politikere og journalister har fortrængt resten af samfundet fra debatten, mener Vincent Hendricks

Det største, mest markante og mest bekymrende fravær ved folketingsvalget har ifølge filosofiprofessor Vincent Hendricks været det, han kalder ”hele civilsamfundet”.

Han mener, at valgkampen har været lukket om sig selv, og at demokratiets virkelige aktører mangler.

- Hvor er NGO’erne, græsrødderne, interesseorganisationerne, fondene, erhvervslivet og hele resten af civilsamfundet henne i den politiske debat? – Jeg ser nærmest kun politikere diskutere med politikere eller med journalister og kommentatorer i den her valgkamp. Jeg vil gerne høre nogle andre stemmer – og de skal helt ind og stå i panelet sammen med politikerne på tv. Når nogen fra civilsamfundet optræder i den her valgkamp, bliver det ofte kun til korte statements i debatterne – men det er jo civilsamfundet og demokratiets aktører som valget drejer sig om.

2. Manglen på børn

Der kommer til at mangle børn i Danmark. Antallet af ældre vokser, og politikerne siger ikke noget om, hvor de nye danskere skal komme fra, siger Roger Buch.

Valgkampen har hen mod afslutningen drejet sig om de ældre – men ifølge Roger Buch er der et langt alvorligere underliggende problem, der er blevet overset i debatten.

- Der er blevet 150.000 flere ældre. Men det er ved at gå galt i den anden ende. Der bliver født for få børn, og det betyder færre skatteydere. Hvis hver fødedygtig kvinde kun føder et til to børn bliver der færre til at betale for de mange ældre, og så går det galt, siger Roger Buch.

Han peger på, at politikerne bør forholde sig til, hvordan de vil løse udfordringen på langt sigt.

- Vi har brug for en stabil udvikling. Ind til videre er det faktisk indvandrerne der har reddet os – og de har været med til at holde befolkningstallet oppe de seneste 30 til 40 år, siger han.

Roger Buch har også et bud på, hvorfor familiepolitikken er forsvundet ud af de politiske debatter.

- Familiepolitikken var et varmt emne i 80’erne og 90’erne, men siden er emnet blegnet. Det kan hænge sammen med Kristendemokraternes svigtende tilslutning – partiet var jo med til at tegne politikken før i tiden, og en af deres værdier er jo familien, siger han.

3. Synet på Danmark fra udlandet

Danmarks optræden på den internationale scene er blevet glemt i debatten. Selv om vi er et krigsførende land i de områder flygtningene kommer fra.

Valgkampen herhjemme er også med til at tegne et billede af, hvordan andre lande opfatter os. Og netop Danmarks optræden på den internationale scene mangler filosofiprofessor Vincent Hendricks at høre politikernes holdning til.

- Danmark er en krigsførende nation, og samtidig sætter vi en prop i hullet for de mennesker der flygter fra krige, vi deltager i. Der er en asymmetri i, at vi vil være en krigsførende nation og en humanitær nation samtidig. Det billede af Danmark har politikerne ikke gået op i. I stedet har sager som Panorama-gate, naziislamisme og andre politiske bobler fyldt meget, siger han.

Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole peger også på udenrigspolitikken som et overset emne.

Vores udenrigspolitik glider traditionelt i baggrunden når der er valg, selv om det bliver vigtigre og vigtigere, siger han.

Årsagen til politikernes og mediernes fravalg af emnet skal ifølge Vincent Hendricks findes i seer og vælgertække.

- Emnet er ikke populært i befolkningen – den danske krigsindsats er langt væk og vi er mere bekymrede for flygtningestrømmene. Budskabet er svært at sælge, og derfor er det ikke interessant for politikerne, siger han.

4. De store klepperter

Jacob Haugaard efterlyser bedre forhold for

Komikeren Jacob Haugaard – der i 1994 blev valgt ind i Folketinget som den første løsgænger nogensinde – efterlyser humor og ærlighed i valgkampen.

- Om det bliver den ene eller den anden der vinder kan være lige meget, for de siger det samme tomme sludder, men man kan da sige, at hun er pænere end ham, siger Jacob Haugaard.

Han har også et bud på et totalt overset emne i valgkampen:

- Jeg synes forholdene for store klepperter har manglet i debatten. Hvis man for eksempel afregnede sociale ydelser efter vægt, kunne man erstatte alle socialrådgiverne med badevægte. Det kan jo ikke passe, at en stor kleppert skal have det samme, som en der er lille – de store skal jo have mere at leve af, siger han.

- Men det er vigtigt at nogen kontrollerer badevægtene så folk ikke møder op til vejning med søm og skruer i lommerne.

5. Hvor blev EU af?

Hverken Venstre eller Socialdemokraterne vil snakke om EU fordi de ønsker ro i deres blokke, vurderer Kaare R. Skou

Danmarks forhold til EU er et af de emner, som politikerne har holdt sig fra.

Meget dansk lov vedtages i EU, og det er sjældent, at vi hører om Danmarks ambitioner i EU. Hvilket fællesskab er det? – er nogen lande ”mere lige end andre” i EU, og hvordan ser vi på det? - spørger filosof Vincent Hendricks.

Han bakkes op af TV 2’s politiske kommentator Kaare R. Skou, der har dækket valg siden 1975.

- EU har så stor indflydelse på dansk politik, og jeg synes det har manglet i debatten. Den europæiske pengepolitik og bankunionen får også betydning for Danmark, siger han.

Kaare R. Skou har også et bud på, hvorfor EU – på trods af sin store betydning for dansk lovgivning - er blevet væk i debatten.

- Jeg tror, at både Venstre og Socialdemokraterne er bange for at diskutere emnet, fordi der i såvel rød som blå blok er modstanderpartier, som man ikke vil udfordre. For rød blok gælder det for Enhedslisten, mens blå blok ikke vil udfordre Dansk Folkeparti og til dels Liberal Alliance, siger han.

6. Og hvor var klimapolitikken?

Klimadebatten er en af de store emner der ikke har fået ret meget opmærksomhed, mener Kaare R. Skou.

Flere medier har allerede peget på, at klimapolitikken har manglet i debatten.

- Alternativet og De Radikale er de eneste der har diskuteret klima. Emnet har været oppe ved tidligere valg, men denne gang har det været ret fraværende – og jeg har svært ved at sige hvorfor, siger Kaare R. Skou.

- Et gæt på, hvorfor debatten ikke har taget fart kunne være, at det hurtigt kan komme til at udvikle sig til en diskussion, hvor de fleste er enige om, at vindmøller er godt – bare de ikke står lige op og ned af os.

7. Hvad skete der med lærernes protester?

Følgerne af lærerkonflikten og fremtiden for de danske uddannelser er et af de vigtige emner der er overset i debatten, mener Arno Victor Nielsen.

En af de mest kontroversielle ting, som Helle Thorning-Schmidts regering gennemførte, var en stor reform af folkeskolen. Tusindvis af lærere protesterede – men der har ikke været en tilsvarende larm fra lærerne i valgkampen. Det mener filosoffen Arno Victor Nielsen.

- Jeg synes skole og uddannelse har været fraværende i debatten. Der har været påfaldende tavshed om skolelærerne der blev kørt over ende, og om hvorvidt skolereformen kan retfærdiggøres, siger han.

I betragtning af, hvor vigtig uddannelsesområdet er for Danmarks fremtid burde det have fyldt mere i debatten, mener han.

- Der er stadig masser at diskutere på uddannelsesområdet. Vi har en overproduktion af akademikere. Det må være en gigantisk post på budgettet, og det er langt fra afklaret, hvad der skal ske her, siger han.

Vincent Hendricks

Vincent Hendricks er dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi på Københavns Universitet.

Kaare R. Schou

Kaare R. Skou er journalist og har dækket folketingsvalg siden 1975.

Jacob Haugaard

Komikeren Jacob Haugaard sad i Folketinget fra 1994 til 1998.

Roger Buch

Roger Buch er forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole

Arno Victor Nielsen

Arno Victor Nielsen er filosof, professor i æstetik og har været kulturanmelder for Politiken.