Nyheder

23-årige Sille: Derfor stemmer jeg IKKE den 18. juni

5. juni 1915 marcherede flere tusinde kvinder ind på Amalienborg Slotsplads for at takke Kong Christian den tiende, fordi de havde fået stemmeret. Det er dog ikke alle, der vælger at bruge deres stemmeret. 23-årige Sille Berthelsen, der til daglig er studerende, har ikke tænkt sig at gå ned og stemme d. 18. juni 2015. Hun mener ikke, at der er tale om et demokratisk system i Danmark.

- Vi gør opmærksom på, at det ikke er demokratisk, bare fordi vi stemmer, og at det politiske system sådan set er udemokratisk indrettet, selvom vi har stemmeret, siger Sille Bertelsen til TV 2.

Sille Berthelsen er medlem af bevægelsen ”Stem ikke”, der er en bevægelse, som protesterer, fordi den mener, at Danmark har et demokratisk problem i Danmark. Bevægelsen har fået hårde ord med på vejen fra flere kritikere, der mener, at bevægelsen sjofler demokratiet. 

- Jeg mener ikke, at der er nogen uoverensstemmelse mellem det ikke at stemme og stadig være rigtig stolt og glad for den kamp som mænd og kvinder har kæmpet for, at kvinder kunne få stemmeret.

Sille Berthelsen nøjes ikke med at stemme blankt, fordi hun derved ville tilkendegive, at hun er utilfreds med politikerne. Det er hun ikke. Hun er utilfreds med hele systemet. På valgdagen, den 18.juni. 2015, vil bevægelsen arrangere en makulering af valgkort offentligt. Der bliver sat makuleringsmaskiner frem, som dem der ønsker kan makulere deres valgkort på. 

- Det er en protest, fordi Folketinget i dag ikke har reel indflydelse til at gøre det, som folket ønsker. En ny bog viser, at det danske samfund er styret af 423 mennesker, som kender hinanden på kryds og tværs. Ud af dem er 32 politikere, det vil sige, det er altså ikke er de folkevalgte, der tager beslutningerne her i landet.

Melder du dig ikke ud af kampen?

- Nej, tværtimod – jeg melder mig ind. Den eneste måde at tage kampen op mod et udemokratisk system, er ved at deltage.

Sille Berthelsen satser på, at øget medieopmærksomhed omkring bevægelsen ”Stem Ikke” skal være med til at oplyse flere borgere om, at de, ifølge bevægelsen, ikke deltager i et demokrati bare ved at stemme.

- Under det nuværende politiske system kommer jeg ikke til at sætte et kryds. Det handler ikke om udbuddet af politikere, men om at vi skal have skabt et mere demokratisk samfund, siger Sille Berthelsen.

19-årig glæder sig til at stemme

Amalie Kæseler Akselsen, 19-årig højskoleelev, skal for første gang til folketingsvalg. Hun glæder sig til at kunne være med til at præge samfundet.

- Det betyder, at jeg i dag kan være en aktiv del af samfundet. Det er vigtigt, at man stadig husker at kæmpe for, at flere kvinder kan få stemmeret, siger hun til TV 2.

Du kan se eller gense interviewet med Sille Berthelsen og Amalie Kæseler Akselsen øverst i artiklen. 

I grafikken herunder kan se, hvornår kvinderne fik stemmeret.

Du kan også se hvornår kvinder fik stemmeret i resten af verden, ved at klikke her.

Oversigt: Her fik kvinderne stemmeret

1869: Territoriet Wyoming i USA 1890: Delstaten Wyoming, da den tilsluttede sig forbundsstaten USA 1893: New Zealand 1894: Delstaten South Australia i Australien 1895: Delstaten Idaho i USA 1899: Delstaten Western Australia i Australien 1902: Forbundsstaten Australien og delstaten New South Wales i Australien 1903: Tasmanien 1906: Finland 1909: Delstaten Victoria i Australien (hermed almindelig valgret for kvinder og mænd i såvel forbundsstaten Australien som alle delstater) 1913: Norge1915Danmark, Island 1917: Sovjetrusland 1919: Tyskland, Østrig, Holland 1919-21: Sverige 1920: Forbundsstaten USA (hermed almindelig valgret for kvinder og mænd i såvel forbundsstaten USA som alle delstater) 1928: Storbritannien (i 1918 indførtes valgret for kvinder over 30 år, mens valgretsalderen for mænd var 21) 1930: Sydafrikas hvide kvinder 1931: Spanien 1932: Brasilien og Thailand 1937: Filippinerne 1944: Frankrig 1945: Italien og Japan 1947: Bulgarien og Kina 1948: Israel og Belgien 1949: Indien 1956: Egypten 1961: Paraguay 1963: Iran og Kenya 1971: Schweiz 1974: Jordan 1975: Portugal 1984: Liechtenstein