Nej til kemo: - Jeg vil hellere leve kortere og slippe for bivirkninger

Anne Birgitte Rasmussen er 69 år og uhelbredeligt syg.

Anne Birgitte Rasmussen er 69 år og uhelbredeligt syg. Hun ved med sikkerhed, at den kræft, hun har i kroppen, vil tage livet af hende, men hvor længe der går, ved hun ikke.

Hun har truffet et valg. Hun vil ikke have kemoterapi, selvom det formentlig ville forlænge hendes liv.

- Det kan lyde helt vanvittigt, men det er faktisk en lettelse for mig. At jeg er blevet befriet for at tænke over, at jeg skal igennem de samme bivirkninger igen, fortæller hun.

Hun har tidligere været igennem to hårde kemobehandlinger, og i den periode det stod på, var hun så træt, at hun intet fik ud af sine dage.

- Det slog bunden ud af mig, og jeg kunne ingenting som menneske i et halvt år. Jeg var sat ud at spillet, jeg fungerede ikke som menneske. Jeg var bare en patient, som havde det dårligt.

Ifølge læge Bodil Jespersen, der er leder af det palliative team i Aarhus, er der for mange terminale patienter, der bliver behandlet med hårde kemokure til kort før deres død, hvilket har den konsekvens, at de ikke har kræfter til at sige ordentligt farvel.

- Den sidste tid, hvor de har brug for at være sammen med familie og venner, går med blodprøvekontrol, besøg på hospitalet og et vældig stort fokus på behandlingen. Jeg kunne godt tænke mig, at der var lidt større fokus på alternativ til behandling, siger Bodil Jespersen.

Den livsforlængende behandling af terminale patienter er ofte meget dyr. Den kemokur, som Anne Birgitte Rasmussen har sagt nej til, ville koste 50.000 kroner om måneden og kunne fortsætte i flere år. Samlet set ventes regionernes udgifter til medicin i år at runde otte milliarder kroner. Det er næsten en fordobling siden 2007.

Læge Bodil Jespersen mener, at der kan spares penge ved at ordinere mindre livsforlængende medicin til patienter, hvor effekten er ringe.

- Det er jo ikke sikkert, at behandlingen virker og holder dem i live. Samtidig er vi i en situation, hvor vi bliver underlagt store besparelser på grund af dyr medicin, og sygeplejersker bliver afskediget, siger hun.

Et stort amerikansk studie fra det anerkendte tidsskrift 'The New England Journal of Medicine' har gjort overraskende opdagelser ved at følge terminale patienter med lungekræft. De delte patienterne op i to grupper. Den ene gruppe fik den almindelige livsforlængende medicin, mens den anden fik en mere mild og smertelindrende behandling. Gruppen, der fik den milde behandling, levede i gennemsnit næsten tre måneder længere. Tankevækkende, mener sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra Det Nationale Institut For Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA).

- I langt de fleste tilfælde virker den livsforlængende medicin faktisk ikke livsforlængende . Nogen dør endda hurtigere ved at få medicinen i stedet for at få noget god palliativ behandling, hvor de sådan set også får en bedre livskvalitet.

Han mener, at der kan spares millioner ved at føre bedre kontrol med, at livsforlængende medicin kun gives til de patienter, den gavner.

- Det gør man i Sverige, Norge, England og i mange andre lande rundt om os. Der er Danmark det specielle land, fordi vi ikke har nogen strukturer omkring de her ting.

Anne Birgitte Rasmussen har ikke fravalgt kemo af hensyn til samfundsøkonomien, men af hensyn til sig selv. Hun mener, at det er en meget individuel beslutning, om man vil leve længst muligt eller er villig til at ofre lidt tid til gengæld for en afslutning med færre bivirkninger. Selv er hun ikke i tvivl.

- Det kan godt være, at det giver lidt kortere levetid, men omvendt er jeg også mere til stede og kan være sammen med min elskede familie på en mere relevant måde end at ligge som et vrag i sengen. Det vil jeg hverken byde dem eller mig mere.

I den interaktive grafik nedenunder kan du trykke på partibogstaverne og læse deres holding.
TV 2 har spurgt de ti partier, der opstillet ved det kommende folketingsvalg, hvad de mener om ti forskellige emner, der normalt optager danskerne. Svarene er indhentet via partiernes pressefolk, der enten selv har svaret, sendt det videre til de respektive ordfører eller ladet deres politiske konsulenter svare.
Vi kan desværre ikke hente data på nuværende tidspunkt. Prøv igen senere.