- Vi skal nærmest være i panik: Så dårligt hopper og kaster danske børn

Hvert tredje barn i de danske børnehaveklasser har så store motoriske problemer, at det kan få konsekvenser for både indlæring og deres sociale liv. Vi skal nærmest være i panik, siger motorikvejleder.  

Danske børn skal have flere muligheder for at hoppe i sofaen, klatre i træer, cykle ned af skrænter og slå kolbøtter.

- Børns motorik bliver dårligere og dårligere, siger motorikvejleder Mads Brodersen, som mener, der er for mange muligheder for at lave stillesiddende aktiviteter som at spille iPad, lægge perleplader og læse med de voksne i sofaen.

- Det kan alle sammen være gode aktiviteter, men de har taget overhånd. Børn har brug for grundlege som at løbe, hoppe, svinge, kaste, gribe og brydes – brydning er næsten gledet ud af den danske børnehverdag.

Tal fra 13 sjællandske kommuner viser, at antallet af før-skolebørn med motoriske udfordringer er steget fra 25,9 procent i 2010 til 31,4 procent i 2014.

I 0.a bruger de nu mere tid på at hoppe

Det er et billede som børnehaveklasseleder, Birgitte Pedersen fra Augustenborg Skole i Sønderborg, kan genkende. Hun lavede sidste år sin egen lille klasseundersøgelse, som viste, at op mod halvdelen af børnene havde problemer med balancen.

- Det var for eksempel at kunne kravle og krybe som en krokodille på gulvet med krydsmønster. Helt elementære grundmotoriske ting, som de skulle kunne.

Det fik skolen til at sætte ind med ekstra motorikundervisning. Børnene hopper på trampolin og går på balancebom.

- Vi har haft nogle børn, som vi troede skulle indstilles til forskellig ekstra hjælp, hvor det egentlig bare var motorikken, der var i vejen, siger Birgitte Pedersen.

Alarmerende når børn har dårlig motorik

Motorikvejleder Mads Brodersen peger på mange konsekvenser ved for dårlig motorik: svagere kropslig udvikling, mindre koncentrationsevne og dårligere sprog. Det handler om forudsætningerne for at udvikle sig og lære. Hvis motorikken ikke er i orden, så bliver forudsætningerne for indlæring og kreativitet dårligere.

- Vi skal være foruroligede, nærmest i panik, siger han.

- Vi kan se, at børn med dårlig motorik har det svært. Hvis man sidder i skolen og er understimuleret på det helt grundmotoriske niveau - for eksempel på balancen - så vil en del af ens hjernekapacitet gå på at sørge for, at kroppen holder balancen. Og det svækker indlæringsmulighederne.

Studier peger på, at børns motorikproblemer nogle gange kan spores helt tilbage til barnets første leveår.