Vatikanet anerkender Palæstina som stat

Palæstina får nu moralsk opbakning fra den katolske verdens helligste sted.

Således meddeler Vatikanet i en ny traktat, at man fremover anerkender "Staten Palæstina". Der beretter flere internationale nyhedsbureauer og New York Times

Selvom det næppe kommer til at få de store realpolitiske konsekvenser, vil anerkendelsen fra Vatikanet formentlig have en stor moralsk betydning for palæstinenserne og deres præsident, Mahmoud Abbas, skriver New York Times. 

Mahmoud Abbas har i årevis arbejdet på at få flere lande til at anerkende Palæstina. Sverige meddelte i oktober sidste år, at man tilslutter sig listen af stater, der officielt anerkender Palæstina. 

Den danske regering har flere gange gjort det klart, at man går ind for en to stats-løsning mellem Israel og Palæstina, men at man mener, det er for tidligt at anerkende sidstnævnte. 

Vatikanet er er af verdens mindste stater og hører hjemme i hjertet af Rom. Det anslås, at der findes omkring 1 mia. katolikker på global plan.